CT-scanning er ligeså godt som KAG til udredning af patienter med risiko for blodpropper i hjertet

Et nyt lodtrækningsstudie fra 31 hospitaler i Europa – herunder Rigshospitalet – har vist, at CT-scanning er ligeså godt, måske bedre, end KAG-proceduren til udredning af patienter i risiko for blodprop i hjertet. I Danmark er vi allerede langt med CT-scanning.

For ti år siden var KAG-proceduren standard ved undersøgelse for forkalkning i hjertets kranspulsårer. Men CT-scanning har de seneste ti år vundet mere og mere udbredelse i Danmark, og nu viser et nyt lodtrækningsstudie fra 31 hospitaler i Europa, at netop CT-scanning med stor sikkerhed kan være det mest fornuftige valg. Resultaterne af DISCHARGE-studiet er netop udgivet i det ansete tidsskrift New England Journal of Medicine.

Forskerne undersøgte, om der var forskel på, hvor mange patienter i henholdsvis CT-gruppen og KAG-gruppen, der fik blodprop i hjernen, blodprop i hjertet eller døde inden for de 3,5 år

”Det er det første studie, hvor man har undersøgt de to meget forskellige metoder og målt dem op mod hinanden - og det viser, at vi roligt kan fortsætte udbredelsen af CT-scanninger. For når vi følger op efter 3,5 år, er det gået patienterne mindst lige så godt, som hvis de bliver udredt ved KAG-procedure,” siger overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme Klaus Fuglsang Kofoed, der er en af førsteforfatterne på studiet.

Han var, fortæller han, ved studiets start en anelse bekymret for, om studiet ville falde ud til KAG-procedurens fordel, idet man allerede i Danmark på daværende tidspunkt benyttede sig af CT-scanning i udbredt grad.

”Det var faktisk med gys og bæven, at vi afventede resultaterne af DISCHARGE. KAG-proceduren er gennemprøvet og veldokumenteret og studiet kunne have vist, at den invasive metode fortsat var den bedste og sikreste til udredning. Men studiet viser altså, at CT-scanning er ligeså godt eller måske endda bedre.”

Komplikationer lig 0

Fordelen ved at lave en KAG, er, at hvis det viser sig, at patientens brystsmerter skyldes en forsnævring i hjertets kransårer, så kan man lave en ballonudvidelse med det samme – men til gengæld kan der være en lille og yderst sjælden risiko for at beskadige et kar eller få en mindre blødning det sted, hvor kateteret føres ind under huden. Komplikationer er næsten lig 0 ved CT-scanning.

”At CT-scanning er det rigtige valg, er altså nu dokumenteret ved lodtrækningsstudiet DISCHARGE. Det er slået fast, at CT-scanning er en helt pålidelig måde at foretage undersøgelsen på. For patienterne er det rigtig generende at have ondt i brystet, men det behøver ikke være farligt og føre til et kortere liv. Det vigtigste er, at vi finder dem, der skal behandles, og det gør vi altså med lige så stor sikkerhed ved at bruge CT-scanning som ved KAG-undersøgelser,” konkluderer Klaus Fuglsang Kofoed, som fortæller, at man nu derfor også vil omskrive de eksisterende guidelines i Europa og USA.

”I Danmark kan vi ånde lettede op, idet vi allerede er langt i forhold til at benytte CT-scanning i udredningen og derfor ikke ser ind i en større omlægning. I USA og et land som eksempelvis Tyskland, hvor førstevalget i udredningen fortsat er KAG, vil det betyde en langt større omlægning af procedurerne og en udbygning af CT-kapaciteten.”

Klaus Fuglsang Kofoed fortæller i øvrigt, at næste skridt er et helt nyt dansk studie, som han står i spidsen for – DYNAMITE-studiet. Her undersøger forskerne henover de kommende år, hvorvidt CT-scanning med lige så stor sikkerhed som KAG-proceduren kan benyttes til patienter i særligt høj risiko for en blodprop eller med allerede kendt hjertesygdom.

Fra Danmark deltog 505 patienter i DISCHARGE-studiet.