Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Hjerne-alder er en bedre biomarkør end relativ alder

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den i kategorien Hjertekar.

Den relative hjernealder hos en patient snarere end den kronologiske alder kan forbedre slagtilfælde-overvågning ved at estimere de kardiovaskulære risikofaktorer og forudsige, hvor godt patienterne kommer sig efter slagtilfælde.

Et hold forskere har i et nyt studie fundet ud af at udregne en patients hjernealder, som kan forudsige udfald af slagtilfælde og estimere de kardiovaskulære risikofaktorer.

Forskerholdet med Dr. Martin Bretzner fra Harvard Medical School i spidsen forklarer, at mens den kronologiske alder måler mængden af ​​tid, en person har levet, er det mindre sandsynligt, at det præcist fanger, hvor godt en patient er blevet ældre. 

Ved at estimere alderen på en patients hjerne giver denne nye biomarkør indsigt i en hjernes modstandsdygtighed over for tid og kardiovaskulære risikofaktorer, og hvor godt patienter kommer sig efter slagtilfælde.

"Vores resultater viser, at kvantificering af relativ hjernealder hos patienter med slagtilfælde kan være gavnligt til at vurdere en patients hjernesundhed globalt og nyttigt til at forudsige, hvor godt patienten vil komme sig efter et slagtilfælde. Det ville også være meget nemt at kommunikere på denne biomarkør med klinikere og patienter, da alle instinktivt forstår de negative implikationer af en accelereret hjernealdringsproces," siger han.

Studiet bestod af i alt 4.163 iskæmiske apopleksipatienter på tværs af USA og Europa. Fundene blev fremlagt på årets ESOC-kongres, der blev afholdt i maj.

Ældre hjerner har dårligere udfald

I studiet havde apopleksipatienter med 'ældre fremtrædende' hjerner mere tilbøjelige til at lide af hypertension, diabetes eller have en historie med rygning eller tidligere slagtilfælde. 

Patienter med ældre hjerner var også mindre tilbøjelige til at opnå gunstige resultater efter slagtilfælde - uanset kronologisk alder og sværhedsgraden af ​​slagtilfælde sammenlignet med patienter med yngre hjerner.

Den mest indflydelsesrige kliniske faktor på hjernealderen var, om en patient tidligere havde haft et slagtilfælde og dernæst diabetes.

"Disse resultater understreger vigtigheden af ​​at minimere kardiovaskulære risikofaktorer og fremhæver også, hvordan kardiovaskulær sundhed og hjernesundhed er tæt sammenflettet", sagde Martin Bretzner og fortsatte:

"Vi håber, at denne forskning vil tjene som en støtte til at identificere skrøbelige apopleksipatienter, der kræver mere intensive forebyggelsesteknikker, behandlinger og overvågning i fremtiden."

Forskerholdet identificerede og anvendte radiomik til at estimere en patients relative hjerne-alder. Teknikken er ny billedkvantificeringsteknologi, der kan bruges til at udtrække biomarkører fra kliniske MR-scanninger af hjernen hos patienter med slagtilfælde.