“Den nye metoder lader til at gøre forskel, fordi vi hurtigt kan fjerne blodproppen og gøre det med en skånsom teknik, som kan vise sig at være bedre til udvalgte patientgrupper end de traditionelle behandlinger,” siger han.
Aarhus’ afprøvning af MAGNETO-kateteret er en del af et internationalt, multicenter studie, der afprøvede udstyret på de første personer, som blev gennemført sikkert og aflastede højre hjertehalvdel som følge af de fjernede blodpropper.
Intet alternativ i dag
De traditionelle behandlinger som antikoagulerende og blodpropopløsende medicinsk behandling eller i alvorligere tilfælde kirurgisk behandling kan være svære at vælge imellem for kardiologer, når det kommer til patienter, der allerede er i høj risiko for blødninger og hjertestop. Håbet er derfor, at den nye behandlingsmetode kan være et alternativ til de traditionelle metoder, som særligt vil kunne komme udsatte patienter til gode, forklarer Asger Andersen.
“I dag har vi reelt ikke et behandlingsalternativ til denne patientgruppe, og derfor er vi ofte nødt til at opveje fordele og ulemper, hvor vi ofte administrerer blodopløsende behandling, selvom det ikke altid er det bedste, men det eneste alternativ vi har. Derfor er et skånsomt alternativ meget kærkomment,” siger han.
På afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitet har de i længere tid arbejdet og testet forskellige behandlinger i dyreforsøg for at udvikle kateterbaseret behandlingsalternativer, og som de første i verden har de nu testet behandlingen på mennesker. Forsøget og udstyret er en del af et internationalt multicenter FIH-studie, som inkluderer i alt 10 patienter.
Resultaterne er indsendt til kongressen for Transcatheter Cardiovascular Therapeutics, der foregår til september i USA.
Tid er dyrebar
Selvom der har været gode erfaringer med behandlingsalternativet, er det ikke alle patienter, hvor det kan anvendes. Det kan eksempelvis være ved kroniske blodpropper eller særligt syge patienter, forklarer Asger Andersen.
“Der kan være patienter, hvor blodpropperne er blevet opdaget for sent eller har siddet der for lang tid, som vi eksempelvis ser hos visse patienter, der præsenterer sig med åndenød, men hvor en CT-scanning viser kroniske lunge-embolier. Og de kroniske blodpropper skal behandles helt anderledes end de akutte med en stor hjerte-lunge operation, ballonudvidelse eller ved medicinsk behandling,”siger han.
Derudover er der også den særligt vigtige tidsfaktor, som spiller ind som ved alle andre akutte embolier. Forskerne ved endnu ikke, hvor hurtigt indgrebet skal foretages, eller hvornår det senest skal foretages for at være sikkert og effektivt. Det skal nu undersøges nærmere i yderligere dyreforsøg, forklarer Asger Andersen.
Derudover kræver proceduren også flere ressourcer end før, da det foregår på en operationsstue af højt specialiseret klinikere som interventionelle kardiologer.
“Hvor det i høj grad var medicinsk behandling, er det nu et større setup, da det er et reelt operativt indgreb. Det kræver selvfølgelig mere specialiseret personale, som kan gribe ind, hvis der sker noget. Derfor vil det i fremtiden - såfremt det godkendes og implementeres - kun blive praksis på de højt specialiseret kardiologiske centre, at indgrebet skal foretages,” siger Asger Andersen.
Fremtiden er kateterbaseret
Behandlingsalternativet med at suge embolier ud lungerne kan potentielt også anvendes til en bredere patientgruppe end patienter i særlig risiko for blødning eller hjertestop, forklarer Asger Andersen og peger på patienter i den intermediære lunge risikogruppe, som er den største patientgruppe.
“Vi ved endnu ikke, præcis hvilke patientgrupper metoden er bedst at anvende til, og derfor er det også umuligt at sige, om langt de fleste patienter i fremtiden vil blive behandlet med kateter,” siger han og fortsætter:
“Jeg har dog en formodning om, at det er den vej det går, fordi det tyder på at være en betydeligt forbedret behandling, som vi kan tilbyde vores patienter, men indtil vi har fået resultaterne fra større studier, der systematisk undersøger om behandlingen er bedre end den nuværende er det blot på et hypotetisk-ønske niveau.”
Flere internationale og danske studier er i gang med at undersøge alternative behandlingstyper til lungeembolier som kateterbaseret behandling og lokale blodpropopløsninger til lungeembolier. Særligt den kateterbaseret behandling har vundet frem i internationale studier, hvor metoderne som at behandle lokalt med blodpropopløsende medicin og at trække blodpropper ud til trombolytisk behandling gennem et kateter undersøges.
