"Vores studie viser, at allerede kendt hjerte-kar-sygdom ikke bør være en hindring for at blive vaccineret mod covid-19. Tvært imod er vaccination særlig vigtig for netop den gruppe, da hjerte-kar-sygdom er forbundet med en ringere prognose og en højere risiko for død efter covid-19-infektion." Det undestreger studiets førsteforfatter Esther W. Chan fra Li Ka Shing fra Universitet i Hong Kong.
Studiet er det første, hvor forskere har undersøgt sammenhængen mellem covid-19-vacciner og risikoen for alvorlige kardiovaskulære hændelser (MACE) hos patienter med allerede kendt kardiovaskulær sygdom. Undersøgelsen fokuserer på BNT162b2 og CoronaVac, de covid-19-vacciner, der er godkendt i Hong Kong.
Forskerne sammenkædede data fra elektroniske sundhedsjournaler, som dækker omkring 80 procent af alle hospitalsindlæggelser, og vaccinationsjournalerne. De første to doser vaccine blev inkluderet i analyserne, og personer, som indgik i studiet måtte ikke skifte mellem vaccinetyper.
Forskerne identificerede patienter med eksisterende kardiovaskulær sygdom og en ny MACE-diagnose mellem den 23. februar 2021, hvor massevaccinationsprogrammet mod COVID-19 blev påbegyndt i Hong Kong, og den 31. januar 2022. Etableret hjerte-kar-sygdom omfattede koronar hjertesygdom, cerebrovaskulær sygdom, perifer vaskulær sygdom og tidligere indgreb såsom f.eks. stent. MACE inkluderede myokardieinfarkt, slagtilfælde, revaskularisering eller kardiovaskulær død.
Patienter med kardiovaskulær sygdom
Forskerne brugte et såkaldt selvkontrollerende case-studie-design, som blev udviklet til at vurdere risikoen for uønskede hændelser efter vaccination. Hver patient blev sammenlignet med sig selv for risikoen for MACE op til 27 dage efter hver vaccinedosis (eksponeringsperiode) versus den ikke-eksponeringsbaserede periode. Esther W. Chan forklarer:
"En traditionel kohorteundersøgelse ville sammenligne den vaccinerede gruppe med den ikke-vaccinerede gruppe, men de to grupper kunne have forskellige baseline-karakteristika. Ved en selvkontrolleret case-tilgang undgår man spørgsmålet om, hvorvidt, der er forskelle mellem grupperne, da hvert individ fungerer som sin egen kontrol."
I alt 229.235 patienter med kardiovaskulær sygdom blev identificeret, hvoraf 1.764 blev vaccineret og oplevede MACE i løbet af undersøgelsesperioden (662 modtog BNT162b2 og 1.102 modtog CoronaVac-vaccinen). For BNT162b2 og CoronaVac-vaccinen estimerede forskerne en incidensratio (IRR'er) for at sammenligne risikoen for MACE i løbet af de 13 dage efter vaccination sammenlignet med baseline-perioden. IRR'er blev også beregnet for risikoen for MACE i dag 14 til 27 efter vaccination versus baseline-perioden. Analyserne blev udført for den første og anden dosis.
Der var ingen tegn på en forhøjet risiko for MACE efter den første eller anden dosis af BNT162b2 eller CoronaVac-vaccinen. For den første dosis af BNT162b2 var IRR'erne 0,48 (95 procent konfidensinterval) i løbet af de første 13 dage efter vaccination og 0,40 (95 procent) i løbet af dagene 14 til 27 dage efter vaccination. For den anden dosis var IRR'erne 0,87 (95 procent) i løbet af de første 13 dage og 1,13 (95 procent) ved dag 14 til 27 efter vaccination.
Esther W. Chan konkluderer:
"Resultaterne var konsistente for kvinder og mænd, personer i alderen under og over 65 år og patienter med forskellige underliggende kardiovaskulære tilstande. Resultaterne bør overbevise om den kardiovaskulære sikkerhed ved begge vacciner."
