Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Lavt stofskifte er en genetisk betinget risikofaktor for hjertekarsygdom

Skrevet af Gorm Palmgren den i kategorien Hjertekar.

ESC: Danske forskere står bag det hidtil største genetiske studie af sammenhængen mellem lavt stofskifte (hypothyroidisme) og såkaldte aterosklerotiske hjertekarsygdomme, som bunder i åreforkalkning.

Det nye studie blev præsenteret i fredags på kongressen ESC 2022 (abstract #86499, ePoster) af Søren Rand fra Laboratoriet for Molekylær Kardiologi på Rigshospitalets Hjertecenter. Det tager udgangspunkt i en teori fra 2017 om, at forhøjet incidens af hjertekarsygdomme hos patienter med lavt stofskifte ikke er knyttet til de traditionelle risikofaktorer. Søren Rand og hans kolleger ønskede derfor at undersøge, om den forhøjede risiko i stedet kunne være genetisk betinget.

”Vores forskning afstedkommer hypotesegenerende perspektiver, der kan ligge til grund for yderligere undersøgelser i patienter med lavt stofskifte. Det interessante vi viser er, at der er delt genetik mellem hypothyroidisme og flere sygdomme, hvor åreforkalkningen er en helt central sygdomsmekanisme,” udtaler Søren Rand og fortsætter:

”Desuden etablerer vi også et kausalt forhold mellem hypothyroidisme og udviklingen af åreforkalkning, og det er interessant - men ikke substantielt nok til at udtale sig om en absolut risiko for den enkelte patient.”

Næsten én million personer deltog i studiet

Forskerne gennemførte et associationsstudie af hele genomet (GWAS) på 71.590 patienter med lavt stofskifte og 848.581 kontroller fra Danmark, Finland og UK. Metoden identificerer genvarianter (SNP’er), som er knyttet til og derved definerer bestemte fænotyper i meget store populationer.

Studiet identificerede 79 nye genvarianter, som var associeret til lavt stofskifte og havde signifikant (p < 0,004) genetisk korrelation med fire aterosklerotiske sygdomme. Det drejede sig om iskæmisk hjertesygdom (rg = 0,16), hjertesvigt (rg = 0,16), stroke (rg = 0,17) og aortaaneurisme (rg = 0,12). Derudover fandt forskerne signifikant (p < 0,00002) genetisk korrelation til to kardiometaboliske markører. Her var der tale om en positiv korrelation til triglycerider (rg = 0,10) og negativ korrelation til HDL-kolesterol (rg = -0,16).

Forskerne benyttede også en metode kaldet Mendelsk randomisering, som efterligner lodtrækningsforsøg og gør det muligt at sammenligne to store grupper, der kun adskiller sig på ét bestemt område. På den måde er det muligt at adskille kausalitet og korrelation, hvilket ellers er vanskeligt i befolkningsundersøgelser. Her viste analyserne, at lavt stofskifte er en uafhængig risikofaktor, som øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom med tre procent (OR = 1,03; 95% CI: 1,02-1,04; p = 8,1x10-7) og myokardieinfarkt med fire procent (OR = 1,04; 95% CI: 1,02-1,05; p = 3,3x10-6).

Fire gener knytter lavt stofskifte sammen med hjertekarsygdom

Yderligere analyser identificerede fire SNP’er, som var knyttet til høj risiko for aterosklerose og samtidigt var signifikant associeret med lavt stofskifte. Disse SNP’er kunne annoteres til generne TRIM14, SH2B3, CTLA4 og SYT6, hvoraf de tre første på baggrund af tidligere undersøgelser anses for at være forbundet til hjertekarsygdomme.

På baggrund af studiets resultater foreslår Søren Rand, at man er opmærksom på, at patienter med lavt stofskifte kan have andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme end dem, man traditionelt opererer med.

”Hypothyroidisme er en hyppig sygdom med en prævalens på fem procent i den vestlige befolkning. Kan man bevise i større studier, at åreforkalkning er et produkt af sygdommen uafhængigt af andre risikofaktorer, så berettiges en øget klinisk opmærksomhed mht. til observation og behandling af åreforkalkning til disse patienter,” siger Søren Rand.