ESC-guidelines for ventrikulære arytmier og pludselig hjertedød har fået en opstrammer
Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.
ESC: Et grundigt eftersyn på baggrund af en ny mere evidensbaseret arbejdsmetode danner grundlag for de nye, detaljerede - men også i praksis let anvendelige ESC-guidelines for ventrikulære arytmier og pludseligt hjertedød.
Det fortæller Jacob Tfelt-Hansen, som er professor og kardiolog med speciale i arvelige hjertesygdomme ved Hjertecenteret på Rigshospitalet og ved retsmedicinsk institut samme sted. Han har været ’chairman’ for den task force, som har samlet og struktureret input til de nye guidelines og har netop præsenteret guidelines i Barcelona.
”Vi har egentlig tænkt guidelines helt forfra, hvor vi har været mere strukturerede end tidligere og langt mere specifikke på de enkelte sygdomsområder. En task force bestående af en række europæiske specialister er blevet bedt om at fremlægge evidens for hvert enkelt sygdomsområde – og vi har på det grundlag været helt nede i materien – både hvad angår de mere brede hjertesygdomme, men også de mere sjældne.”
Eksempelvis har guidelines fået en mere praktisk anvendelig del om udredning og behandling af pludseligt første-gangs hjertestop. Noget som Jacob Tfelt-Hansen vurderer har stor værdi for de europæiske kardiologer i deres kliniske praksis. Dertil kommer en udredning af de ambulante patienter på baggrund af risiko-modeller:
”Om patienterne tilhører høj-, lav- eller mellem-risiko-grupper i forhold til at få et pludseligt hjertestop, bestemmes ved et ambulant besøg og ud fra nogle risiko-beregnere. Her er det nødvendigt, at man har forståelse for modellernes styrker, svagheder og robusthed for at kunne anvende dem med den ønskede effekt. Netop det har vi gjort en hel del ud af i de nye guidelines.”
I hjerte-diagnostikken, som Jacob Tfelt-Hansen betegner som et område af stor vigtighed, får hjerte-MR en langt mere fremtrædende rolle.
En individualiseret tilgang
Genetiske hjertesygdomme fylder stadigt mere i klinikken, og derfor også ganske meget i de nye guidelines, fortæller Jacob Tfelt-Hansen. Og genetikken er et område, som ikke er så binært, som man måske tidligere har troet:
”Det kræver en multidisciplinær tilgang at forstå dybden i genetikken bag arvelige hjertesydomme, og det er vigtigt, at vi hele tiden er ekstremt agtpågivende overfor ny viden. Derfor rummer de nye guidelines også anbefalinger til de specifikke, gen-fund. Helt konkret, hvad skal der eksempelvis til for at blive udstyret med en forebyggende hjertestarter, og hvilke medicintyper er bedst egnede til de enkelte gen-fund.”
Der er med andre ord tale om, at pilen peger i retning af en langt mere individualiseret tilgang til behandling af genetiske hjertesygdomme, pointerer Jacob Tfelt-Hansen:
”Én familie med én særlig mutation skal efter al sandsynlighed behandles anderledes end en anden familie med samme sygdom men med gen-fejl i et andet gen.”
Kliniker og patient i samarbejde
I forhold til hjertestop uden for hospitalet, kommer den europæiske guideline-task force også med specifikke rekommandationer til placering af hjertestartere i det offentlige rum.
”Det er eksempelvis mere sandsynligt at man får et hjertestop på en travl togstation, end man får det i en fredelig skov. Det skal placeringen af hjertestartere naturligvis afspejle i de europæiske lande.”
Jacob Tfelt-Hansen understreger, at da der er tale om retningslinjer, så vil det være op til de enkelte klinikere i samarbejde med deres patienter at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige diagnostik eller behandling i det enkelte tilfælde med baggrund i retningslinjerne.
”Vi taler i stigende grad om individualiseret behandling, men også om shared decision-making – al behandling er et samarbejde mellem kardiologen og patienten.”
Dokumentet er ifølge Jacob Tfelt-Hansen både ’uniformt og stringent’ – det indeholder meget specifikke rekommendationer, men de er alle brugbare og let anvendelige i den kliniske hverdag.
”Vi leverer her nogle guidelines, der egentlig er ganske tekstfattige i forhold til tidligere dokumenter. Vi har til gengæld brugt meget tid på flow-charts til illustration af de specifikke forløb og vores fokus har overordnet set været på, at guidelines skal være let anvendelige i praksis og give mening for klinikerne. Det mener jeg bestemt, at de lever op til.”
