Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Patienter skal køles ned i kortere tid efter hjertestop

Når man er genoplivet efter et hjertestop, har det i årtier været skik og brug, at kroppen hos den bevidstløse patient blev holdt afkølet de første tre døgn. Helt ny dansk forskning viser, at det er der ingen grund til.

Bliver man genoplivet efter et hjertestop, vil man som noget af det første sørge for, at kroppen bliver kølet ned hos de patienter, der ligger i koma. De senere år har 36-37 grader i de første tre døgn været kutyme, men det viser et nyt, dansk studie, som er en del af BOX-studiet, baseret på 789 patienter nu, at der ikke er grund til. Det fortæller hovedforfatteren på studiet, Christian Hassager, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme, professor ved Københavns Universitet og formand for Hjerteforeningen. Han præsenterede studiet på Resuscitation Science Symposium ved American Heart Associations kongres i Chicago samtidig med, at det blev publiceret i New England Journal of Medicine.

”Det gik patienterne lige godt bagefter, uanset om man hindrede deres temperatur i at stige i halvandet døgn eller tre døgn. Tidligere har man troet, at hvis man holdt al feber væk i tre døgn, ville hjernen tage mindre skade. Men der er altså ingen forskel på hverken hjerneskader eller overlevelse hos de to grupper patienter i studiet,” siger Christian Hassager.

Køleelement sættes ind i blodåren

Han og kollegaerne på afdelingens intensivafsnit modtager hvert år 100-150 patienter, der ligger i koma efter et hjertestop. De får anlagt et køle-CVK, som er et lille køleelement i den store vene over hjertet. Det køler blodet, der cirkulerer rundt i kroppen, så temperaturen holdes nede. Studiet, der er baseret på et lodtrækningsforsøg, er det første af sin art foretaget på mennesker, og derfor spår Christian Hassager, at det kan få betydning for den fremtidige behandling af patienter, der ligger i koma efter et hjertestop.

”De nye resultater kan meget vel føre til ændringer i de guidelines, altså retningslinjer, som vi behandler vores patienter efter på intensiv. Generelt har vi en tendens til at gøre en del ting, fordi vi håber og tror, det hjælper vores intensivpatienter, og fordi vi har gjort det i årevis. Men der ligger ikke altid videnskabelige studier til grund, og derfor skal vi hele tiden forske og forsøge at luge ud i det, der ikke bygger på evidens,” siger Christian Hassager.

Svært at afskaffe behandlinger på intensiv
I hjertekirurgiens barndom for over 60 år siden havde man ikke redskaberne til at forsyne kroppens organer med ilt, mens man standsede hjertet for at operere det, og derfor fandt man på at køle kroppen ned først, så blandt andet hjernen ikke skulle tage skade. Ved lav kropstemperatur kan hjernen nemlig klare sig et stykke tid uden ilt. For 20 år siden fandt forskere i et enkelt mindre studie med under 300 patienter, at hvis man kølede patienterne ned efter hjertestop, gik det dem bedre.

”Men det er diskutabelt, at man har baseret intensivbehandlingen af hjertestoppatienter i koma på et lille studie lige siden. For når man falder om med hjertestop på gaden eller derhjemme, er kroppen jo ikke kølet ned inden. Det bliver den først, når man er kommet til hospitalet, og blodet pumper i kroppen igen. Og selvom meget større studier siden har stillet spørgsmålstegn ved, om begrænsning af kroppens temperatur gavner noget, er det stadig anbefalingen, at man gør det. Mine 20 år i det her speciale har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke indfører behandlinger, før de er veldokumenterede. For de er svære at få ud igen, når først vi har vænnet os til dem og har troet på dem, fortæller han. Selvom nedkøling ikke er direkte skadelig for patienterne, er det altid bedre for både patienter og personale, hvis man kan undgå at udføre behandlinger, der ikke gavner,” siger Christian Hassager og tilføjer:

”Hvis du spørger mig om fremtiden, så tror jeg slet ikke, man om ti år taler om at køle patienter ned efter hjertestop. Resultaterne af vores studie skal naturligvis ’gennemtygges’ og diskuteres og der kan komme kritikpunkter fra både nationale og internationale eksperter på området. Men faktum er, at vi i 17 år har arbejdet ud fra en guideline, som ikke byggede på videnskab men på observationer og vores studie er det første, som tester effekten af nedkøling på så stor en population. Så min formodning er afgjort, at den nye standard for nedkøling langsomt, men sikkert vil finde ind i den kliniske praksis.”

Christian Hassager understreger, at det ikke nødvendigvis er alle patienter, som skal behandles ens i forhold til nedkøling efter genoplivning.

”Jeg tror, at man med studiets resultater nu har en anledning til i de forskellige videnskabelige selskaber at diskutere tilgangen og at man på den baggrund over de næste par år vil skrue ned for anvendelsen af nedkøling. Men det betyder ikke, at man vil gøre det hos alle patienter. Det vil være den enkelte læges individuelle vurdering, hvad der er behov for i den specifikke situation. Under alle omstændigheder er det klogt i intensivbehandlingen at holde fokus på det nødvendige. Min holdning er, at skærer man det overflødige væk, så kan man koncentrere sig om andre ting.”

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Anne Westh - allround
    Hanna Sigga Madslund - allround
    Stephanie Hollender - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether