Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Præmaturt fødte har øget risiko for at udvikle atrieflimren

At være født for tidligt og være stor i forhold til svangerskabsalderen/gestationsalderen, er forbundet med en øget risiko for at udvikle atrieflimren senere i livet.

Forekomsten af atrieflimren hos unge er steget i løbet af de seneste par årtier. Svenske forskere fra Karolinska Institutet står nu bag et studie, publiceret i tidsskriftet JAMA Pediatrics, hvor man har undersøgt, hvordan for tidlig fødsel og lav fødselsvægt relaterer sig til risikoen for atrieflimren senere i livet.

Tidligere studier har vist, at de, der er født for tidligt eller med fostervækstbegrænsning, er lidt mere tilbøjelige til at udvikle kardiovaskulære sygdomme, såsom iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og hjertesvigt senere i livet.

De svenske forskere har nu undersøgt risikoen for atrieflimren i forhold til for tidlig fødsel og fostervækst.

Risikostigning på 30 procent

"Vi fandt ud af, at individer, der var født for tidligt, og hvis de også var store for svangerskabsalderen/gestationsalderen ved fødslen, havde en lidt højere risiko for at udvikle atrieflimren. Risikoen for denne sidstnævnte gruppe eksisterer helt frem til de er midaldrende sammenlignet med de børn, som blev født med normal fødselsvægt. Personer, der var små i forhold til svangerskabsalderen/gestationsalderen ved fødslen, havde en øget risiko for atrieflimren op til 18-årsalderen - men ikke senere i voksenalderen,” siger tilføjer Krisztina László, lektor ved Institut for Global Folkesundhed, Karolinska Institutet og Uppsala Universitet.

Risikostigningen var 30 procent for personer født for tidligt, 55 procent for personer, der var større end svangerskabsalderen/gestationsalderen ved fødslen - og 71 procent for personer, der var både præmature og store for svangerskabsalderen ved fødslen.

Studiets resultater er baseret på statistiske analyser af over otte millioner fødsler fra danske (1978-2016), finske (1987-2014) og svenske (1973-2014) fødselsregistre. Individerne blev fulgt for atrieflimren og i dødsårsagsregistre frem til 2021. Resultaterne blev sammenlignet med søskende i samme familier. Da undersøgelsen var observationel, kunne ingen årsagssammenhænge fastslås.

Studiet er et samarbejde mellem forskere ved Karolinska Institutet, Uppsala Universitet, Aarhus Universitet (Danmark), Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet, Det finske Institut for Sundhed og Velfærd og Fudan Universitet i Kina.