Måling af biomarkøren C-peptid kan forudsige hjertekarhændelser hos personer med diabetes
C-peptid som markør for insulinresistens kan forudsige alvorlige hjertekarhændelser bedre end biomarkøren højsensitivt CRP, viser dansk undersøgelse lavet på patienter med nydiagnosticeret type 2-diabetes.
Den nye danske forskning viser, at andre biomarkører end glukoseniveauet er vigtige at holde øje med, når det drejer sig om at forudsige diabetespatienternes risiko for hjertekarsygdomme og generel dødelighed.
En gruppe forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Steno Diabetes Center Aarhus har sammen med kolleger fra hele landet for nylig publiceret et studie i tidsskriftet Diabetes Care, hvor de har undersøgt sammenhængen mellem biomarkørerne C-peptid og højsensitivt CRP (hsCRP) og risikoen for hjertekarhændelser og generel dødelighed. Studiet er lavet ud fra den danske database DD2, der er en kohorte på nu omkring 11.000 personer, som for nylig er blevet diagnosticeret med type-2 diabetes. Hver enkelt deltager har ved optagelse i kohorten fået taget prøver af deres blod og urin. I prøverne er der sidenhen målt forskellige biomarkører – bl.a. C-peptid, som er en markør for højt insulinniveau/insulinresistens, og højsensitivt CRP, som er en markør for inflammation.
I studiet Care indgik omkring 7.500 personer fra DD2, der var nydiagnosticeret med type 2-diabetes, men som ikke havde haft en kardiovaskulær hændelse. Personerne blev fulgt i perioden 2010-2018 i gennemsnitligt 4,8 år; forskerne undersøgte, om de fik en kardiovaskulær hændelse i perioden, og samtidig målte man deres dødelighed af alle årsager.
C-peptid og CRP bør måles oftere
Derefter kiggede forskerne på, hvordan niveauerne af C-peptid og hsCRP hver især kunne forudsige risikoen for, om personerne fik kardiovaskulære hændelser – for eksempel en blodprop i hjertet eller hjernen – eller døde.
”Vores resultater viste, at C-peptid som udtryk for højt insulinniveau og insulinresistens er en stærk markør for, hvem der er i højrisikogruppen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det er ny viden for os i forhold til nydiagnosticeret type 2-diabetes. Til gengæld siger CRP-niveauet mere om risikoen for at dø i det hele taget end specifikt om kardiovaskulære hændelser,” siger Reimar W. Thomsen, der er overlæge og professor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
I dag måles C-peptid og hsCRP ikke rutinemæssigt på landets diabetesklinikker, selvom det kan gøres med en simpel blodprøve.
”Spørgsmålet er, om man burde måle CRP og især C-peptid oftere hos nydiagnosticerede personer med diabetes, så vi kan blive bedre til at vurdere den enkelte persons risiko for komplikationer. Og så kan vi samtidig begynde at forstå, hvordan vi i fremtiden behandler mere præcist og individuelt. For eksempel hænger C-peptid tæt sammen med graden af insulinresistens, som vi i dag ved, at lægemidler som metformin, SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister kan bedre – uden at vi dog helt forstår de kausale sammenhænge,” siger Reimar W. Thomsen.
Mere fokus på overvægt
Studiet viste desuden, at der er en stærk sammenhæng mellem høje niveauer af C-peptid/hsCRP og overvægt. Så i det hele taget mener Reimar W. Thomsen, at man i behandlingen af type 2-diabetes bør rette blikket mere mod den underliggende overvægt, som driver de metaboliske problemer, frem for kun at kigge på blodsukkerkontrol og andre biomarkører.
”Overvægt er en drivende kraft for metabolisk syndrom og diabetes, og over halvdelen af alle personer med type 2-diabetes i Danmark er svært overvægtige, når de får diagnosen. Derfor er det vigtigt med mere fokus på at forebygge og behandle overvægt effektivt, for det bedrer automatisk også insulinresistens og alt, hvad dertil hører.”
”Det kan man gøre med livslange livsstilsændringer som fysisk træning og sund kost, hvilket er et samfundsansvar og ikke kun den enkelte patients ansvar. Derudover er der kommet flere nye slags vægttabsmedicin på markedet, som kan blive et vigtigt supplement for mange patienter.”
Mange muligheder i DD2-databasen
Reimar W. Thomsen og hans forskerkolleger fra hele Danmark er allerede i gang med at lave mange flere studier ud fra DD2-databasen, fordi de gerne vil blive klogere på, hvad der sker i de tidlige faser af type 2-diabetes. Blandt andet har de nu målt en lang række biomarkører gennem såkaldte multiplexanalyser, hvor man på samme tid kan lave mange forskellige typer analyser. Samtidig er de næsten færdige med genetisk at kortlægge alle 11.000 personer i kohorten.
”Vi prøver at finde biomarkører og gener, der kan forudsige risikoen for komplikationer til type 2-diabetes. Det er et meget spændende og forholdsvist nyt felt, som er et vigtigt skridt på vejen til mere skræddersyet behandling af type 2-diabetes,” siger Reimar W. Thomsen.