Sundhedsstyrelsen følger hjerteområdet på en ny måde

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny metode til opfølgning af hjerteområdet. Tidligere opfølgninger har udelukkende fokuseret på en lille del af patientforløbet. Fremover vil man i opfølgningen vurdere hele patientforløbet - herunder især hjerterehabiliteringen. 

Det går generelt godt på hjerteområdet i Danmark, særligt når der ses på overlevelsen efter hjertesygdom. Men der er også områder med udfordringer og plads til forbedring, viser en netop publiceret rapport over hjerteområdet. Der er især udfordringer med hjerterehabilitering: Kun få patienter deltager i rehabiliteringsforløb, træningsforløb, patientuddannelse og gennemfører et rygestop. 

”Der er flere mennesker, der lever længere med deres hjertesygdom. Her er rehabilitering en rigtig vigtig indsats, der sikrer, at de har et højt funktionsniveau og en god livskvalitet på trods af deres hjertesygdom. Derfor er det vigtigt, at deltagelsen i forløbene bliver øget. Vi kan samtidig se, at der er et behov for at forbedre indholdet i rehabiliteringsforløbene, så flere for eksempel lykkedes med rygestop, og flere bliver screenet for depression,” siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Louise Lauridsen.

Andre rapporter inddraget  

Rapporten ’Opfølgning på hjerteområdet’ er den første version af sin slags. Sundhedsstyrelsen ønsker fremover at følge hjerteområdet mere bredt, og derfor vil der fremover udkomme en årlig rapport, der beskriver status på hele patientforløbet og hvilke udfordringer, der er med hjerteområdet. Den første rapport er baseret på de seneste årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, der tilsammen dækker store dele af hjerteområdet. De fleste af disse årsrapporter er for 2021, mens få dækker perioden sommer 2021 til sommer 2022. Der er desuden inddraget andre relevante rapporter, der kan bidrage til at tegne et billede af status på hele hjerteområdet.

I kommende rapporter vil der løbende blive set på, om der er kommet ny viden i form af eksempelvis rapporter eller data, som skal inddrages i overblikket over hjerteområdet, herunder på sigt også gerne data fra almen praksis og kommuner. 

Hjerteområdet har hidtil (fra 2017 til 2021) været overvåget via en model, der havde fokus på, hvor mange hjertepatienter, der blev udredt og kom igennem udvalgte behandlingsforløb. Her blev der specifikt set på overholdelse af udredningsretten, og om de maksimale ventetider blev overholdt, samt på ventetiderne til udvalgte diagnostik og behandling.

Til den årlige opfølgning vil Sundhedsstyrelsen indhente rådgivning fra styrelsens Udvalg for Hjertesygdomme, hvor både faglige eksperter på hjerteområdet, regioner, kommuner og patienter er repræsenteret.