Modgang i barndommen øger risikoen for hjerte-kar-sygdom

Materielle og sociale belastninger i barndommen kan øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom tidligt i voksenlivet. Dertil kommer en øget risiko for for tidlig død og type 2-diabetes.

En belastet barndom kan ofte trække uheldige spor med sig ind i voksenlivet. Men kan en svær barndom også være en udløsende faktor for hjerte-kar-sygdom? Det har en gruppe forskere fra Københavns Universitet undersøgt – og svaret på spørgsmålet er ’ja.’

 ”Vi kan dokumentere, at personer med en høj grad af belastning i barndommen har større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom tidligt i deres voksenliv,” siger Leonie Elsenburg, adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og medforfatter på et studie publiceret i European Heart Journal.

Modgang scoret på tre parametre
Hun har sammen med kolleger fra Institut for Folkesundhedsvidenskab lavet et registerstudie med data fra mere end 1,2 millioner danskere født mellem 1980 og 2001, som ikke havde fået konstateret hjerte-kar-sygdom, før de fyldte 16 år. De fik målt deres belastninger i barndommen på tre dimensioner, som dækkede både materielle og mentale aspekter: Økonomisk afsavn, tab eller trusler om tab i familien samt indikatorer for dysfunktion i familien, hvilket blandt andet dækker over, om forældrene er ramt af psykiske lidelser eller misbrug.

Derefter dannede forskerne fem sammensatte grupper med forskellige grader af modgang i barndommen: En gruppe, der havde oplevet en begrænset grad af modgang i barndommen (54 procent). En gruppe, der havde oplevet økonomiske afsavn i den tidligere barndom (20 procent). En gruppe, der havde oplevet fattigdom i hele barndommen (13 procent). En gruppe, der var opvokset i en familie med en høj grad af somatisk sygdom eller dødsfald (9 procent). Og endelig en gruppe på, der havde oplevet en høj grad af modgang på tværs af alle tre dimensioner (3 procent).

På alle fem grupper indhentede man oplysninger om, hvorvidt de var blevet diagnosticeret med hjerte-kar-sygdomme – defineret som iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulære sygdomme - i deres tidlige voksenliv mellem 16 og 38 år.

Højest belastning gav højest risiko
Ud af de 1,2 millioner danskere udviklede lidt over 4.000 personer hjerte-kar-sygdom i løbet af opfølgningsperioden på gennemsnitligt 10,8 år.

”Resultaterne viste, at især gruppen med den højeste belastning i barndommen samt gruppen, der havde oplevet somatisk sygdom og død i barndommen, havde en højere forekomst af hjerte-kar-sygdom, hvis man sammenlignede med gruppen med den begrænsede belastning,” siger Leonie Elsenburg.

Konkret kan det omsættes til, at modgang i barndommen resulterede i 10-18 flere tilfælde af hjerte-kar-sygdom per 100.000 personår.

”Det er vanskeligt at forebygge eller afbøde konsekvenserne af modgang i barndommen, men hvis man skulle gøre det, kunne man sætte ind med mere støtte til familier, der bliver ramt af sygdom eller dødsfald og initiativer mod fattigdom i form af indkomststøtte,” siger Leonie Elsenburg og tilføjer:

”Det er slående, at i et samfund som det danske, der har et veludbygget offentligt velfærdssystem og sundhedsvæsen, kan man stadig finde sociale uligheder i forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Derfor tror jeg også, at ulighederne skal løses i et samarbejde mellem offentlige og private organisationer.”

Mangler mere viden og evidens
Leonie Elsenburg og hendes kolleger har udført flere studier på det store datasæt, hvor de blandt andet har vist, at modgang i barndommen også kan øge risikoen for tidlig død og type 2-diabetes.

”Men vi mangler mere viden om, hvordan vi kan forklare sammenhængen mellem en belastet barndom og hjerte-kar-sygdomme. Der er mange forslag til årsagsmekanismer, men vi mangler klar evidens på området.”

Forskerne er desuden i gang med en række analyser på, om modgang i barndommen kan have betydning for andre faktorer senere i livet – blandt andet arbejdsløshed, uddannelse, brug af offentlige velfærdsydelser samt generel brug af sundhedsvæsenets ydelser.