”På trods af, at der er en opmærksomhed på risikoen, er der fortsat patienter, som udvikler forlænget QT-interval," siger Marlene Schouby Bentestuen.
Genetisk profil skal forudsige risiko for hjerteproblemer hos psykiatriske patienter
Hjertebivirkninger fra psykotrope lægemidler er et kendt fænomen, og man ved, at nogle af lægemidlerne i særlig grad øger risikoen for forlænget QT-interval. En forsker ser nu nærmere på, hvilke af de psykiatriske patienter, der er i særlig risiko for at udvikle langt QT-syndrom.
En række lægemidler påvirker hjertets repolarisering, som repræsenteres elektrokardiografisk af QT-intervallet. Påvirkningen kan øge risikoen for arytmier med kliniske symptomer i form af palpitationer, besvimelser og i sjældne tilfælde pludselig død. Derfor skal alle nye lægemidler også testes for QT-forlængelse, inden de kommer på markedet. Man accepterer ifølge FDA og EMA´s guidelines en forlængelse af QT-interval på op til fem millisekunder. Dermed er det altså noget, man er opmærksom på, fortæller Marlene Schouby Bentestuen, som er læge og tidligere ansat ved Kardiologisk Afdeling på Kolding Sygehus og nu ph.d.-studerende ved Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien og Institut for Klinisk Medicin, AU. Hun har i sit ph.d.-projekt sat sig for at teste alle psykotropiske lægemidler med henblik på at finde ud af, om man kan anvende genetiske markører til at identificere, hvilke patienter, der er i høj risiko for at udvikle QT-forlængelse.
”På trods af, at der er en opmærksomhed på risikoen, er der fortsat patienter, som udvikler forlænget QT-interval, og Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi har udarbejdet en retningslinje for, hvordan man skal forholde sig til det i klinisk praksis. Men denne retningslinje er ifølge dem selv ikke baseret på et entydigt videnskabeligt grundlag, men overvejende på konsensus, hvilket understreger, at vi mangler viden på området.”
En sort boks
I en artikel i European Heart Journal fra 2013 estimerer man, at forekomsten af lægemiddelinduceret langt QT-syndrom (fra ikke-kardiologisk medicin) er 1-10/100.000. Det er dog usikkert, hvorfor nogle patienter udvikler forlænget QT-interval, mens andre går fri, forklarer Marlene Schouby Bentestuen:
"Langt QT-syndrom er lidt af en ’sort boks.’ Vi ved stadig ikke præcist, hvorfor nogle mennesker får lægemiddelinduceret forlænget QT-interval og udvikler arytmier, mens andre ikke gør. Jeg ønsker i min forskning at udvikle en genetisk profil, der kan være med til at identificere de patienter, der kunne være i særlig øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval, når de modtager psykofarmaka."
Først og fremmest vil Marlene Schouby Bentestuen forsøge at fastslå, hvor mange danske patienter, der modtager de lægemidler, hvor risikoen kan være udvikling af forlænget QT-interval, og derefter vil hun fastslå forekomsten af hjertebivirkninger. Opgaven bliver også at finde og analysere de genotyper, som er typiske for patienter med forlænget QT-interval.
Støtte til medicinvalg
Marlene Schouby Bentestuen benytter sig af et datasæt over hele den danske befolkning baseret på de danske registre. Desuden benytter hun data fra databasen iPSYCH med over 70.000 patienter, der har en psykiatrisk lidelse og er blevet behandlet med psykofarmaka. Hun vil også benytte data fra to andre biobanker, UK Biobank og Estonian Biobank, som i modsætning til iPSYCH giver adgang til EKG-data, hvorfra forlænget QT-interval kan fastslås. Analyserne fra de tre biobanker skal gerne vise et mønster i genotyperne. Desuden vil allerede identificerede genotyper i andre projekter blive undersøgt:
Målet er at udvikle en genetisk risikoscore, der kan støtte sundhedspersonalets valg af medicin, så man på sigt vil kunne tilbyde patienterne personaliseret medicin på grundlag af deres genotype.
"Ved at bruge genetiske data kan vi skræddersy den medicinske behandling og vælge den rigtige medicin fra behandlingsopstart. Skift af lægemidler fører ofte til lange behandlingsforløb. Men med kendskab til genotyper, der har en særlig risiko for at udvikle forlænget QT-interval og måske også livstruende arytmier, håber jeg, at vi i fremtiden kan reducere hjertebivirkningerne af psykofarmakologiske lægemidler," siger Marlene Schouby Bentestuen.
Om forskningen
- Ph.d.-projektet blev påbegyndt i september 2022
- Projektet forventes afsluttet i august 2026
- Projektet støttes af Danish Cardiovascular Academy, Hjerteforeningen og Region Midtjylland