Genetisk profil skal forudsige risiko for hjerteproblemer hos psykiatriske patienter

Hjertebivirkninger fra psykotrope lægemidler er et kendt fænomen, og man ved, at nogle af lægemidlerne i særlig grad øger risikoen for forlænget QT-interval. En forsker ser nu nærmere på, hvilke af de psykiatriske patienter, der er i særlig risiko for at udvikle langt QT-syndrom.

En række lægemidler påvirker hjertets repolarisering, som repræsenteres elektrokardiografisk af QT-intervallet. Påvirkningen kan øge risikoen for arytmier med kliniske symptomer i form af palpitationer, besvimelser og i sjældne tilfælde pludselig død. Derfor skal alle nye lægemidler også testes for QT-forlængelse, inden de kommer på markedet. Man accepterer ifølge FDA og EMA´s guidelines en forlængelse af QT-interval på op til fem millisekunder. Dermed er det altså noget, man er opmærksom på, fortæller Marlene Schouby Bentestuen, som er læge og tidligere ansat ved Kardiologisk Afdeling på Kolding Sygehus og nu ph.d.-studerende ved Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien og Institut for Klinisk Medicin, AU. Hun har i sit ph.d.-projekt sat sig for at teste alle psykotropiske lægemidler med henblik på at finde ud af, om man kan anvende genetiske markører til at identificere, hvilke patienter, der er i høj risiko for at udvikle QT-forlængelse.

”På trods af, at der er en opmærksomhed på risikoen, er der fortsat patienter, som udvikler forlænget QT-interval, og Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi har udarbejdet en retningslinje for, hvordan man skal forholde sig til det i klinisk praksis. Men denne retningslinje er ifølge dem selv ikke baseret på et entydigt videnskabeligt grundlag, men overvejende på konsensus, hvilket understreger, at vi mangler viden på området.”

En sort boks

I en artikel i European Heart Journal fra 2013 estimerer man, at forekomsten af lægemiddelinduceret langt QT-syndrom (fra ikke-kardiologisk medicin) er 1-10/100.000. Det er dog usikkert, hvorfor nogle patienter udvikler forlænget QT-interval, mens andre går fri, forklarer Marlene Schouby Bentestuen:

"Langt QT-syndrom er lidt af en ’sort boks.’ Vi ved stadig ikke præcist, hvorfor nogle mennesker får lægemiddelinduceret forlænget QT-interval og udvikler arytmier, mens andre ikke gør. Jeg ønsker i min forskning at udvikle en genetisk profil, der kan være med til at identificere de patienter, der kunne være i særlig øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval, når de modtager psykofarmaka."

Først og fremmest vil Marlene Schouby Bentestuen forsøge at fastslå, hvor mange danske patienter, der modtager de lægemidler, hvor risikoen kan være udvikling af forlænget QT-interval, og derefter vil hun fastslå forekomsten af hjertebivirkninger. Opgaven bliver også at finde og analysere de genotyper, som er typiske for patienter med forlænget QT-interval.