En ting er, at man kan konstatere, at det er patienterne i de laveste socialgrupper, som deltager mindst i hjerterehabilitering efter akut koronart syndrom (AKS).
En anden er, hvad det er for mekanismer, der gemmer sig bag denne sociale ulighed. Det sidste er emnet for en ph.d., som sygeplejerske Maria Pedersen fra Nordsjællands Hospital i Hillerød, er i gang med.
”Vi ved, at det er under halvdelen af vores patienter med AKS, som efterfølgende møder op til hjerterehabilitering. Tidligere studier har vist, at det er flest af dem med en lav socioøkonomisk position. Og det er vi nødt til at finde årsagerne til,” siger Maria Pedersen og peger på, at de kan ligge både i eftervirkningerne af den konkrete sygdom, hos den enkelte patient, i programmerne for hjerterehabilitering og i sundhedssystemet generelt.
Hun er tidligere kardiologisk sygeplejerske og har sammen med kollegerne ofte prøvet at gå meget langt for at motivere den enkelte.
”Men det er rigtig svært at gøre noget effektivt ved problemet, når vi ikke kender de grundlæggende mekanismer bag mønsteret med social ulighed,” siger hun.
Ingen enkel forklaring
Maria Pedersen har nu i halvandet år været i gang med sin undersøgelse, der bl.a. er støttet af Novo Nordisk Fonden, Helsefonden, Dansk Sygeplejeråd og Nordsjællands Hospital. Og den færdige ph.d. skal være klar inden udgangen af næste år.
Undersøgelsen baserer sig på data fra 312 patienter på Nordsjællands Hospital, hvoraf forskeren har valgt 24 ud til nærmere kvalitativ undersøgelse, bl.a. via interview – også med deres pårørende. Det sidste sker for at finde frem til, hvad det er for barrierer i sundhedssystemet, som patienterne selv oplever, og som forhindrer, at de møder op til hjerterehabilitering i samme omfang som patienter med en højere socioøkonomisk position.
I de kvantitative undersøgelser har Maria Pedersen fokus på, om forklaringerne på forskellene har noget at gøre med, at de udeblevne er mere belastet af multisygdom, af angst eller depression, og/eller de har en ringere tro på deres egne evner til at håndtere svære ting i livet, om de har pårørende, der kan støtte eller ej m.m.
”Jeg er sikker på, at der ikke er en enkelt og simpel forklaring. Derimod er det givetvis en kompleks masse af faktorer, der kan forklare den sociale ulighed i hjerterehabiliteringen,” siger Maria Pedersen.
Fra tidligere forskning ved vi, at deltagelse i hjerterehabilitering kan nedsætte dødeligheden af hjertekarsygdomme og sænke antallet af indlæggelser. Derfor er udeblivelse fra rehabilitering et stort problem, som samtidig medfører et stort spild af ressourcer i sundhedssystemet, påpeger Maria Pedersen. Hun regner med, at størstedelen af de spildte ressourcer vil kunne hentes hjem ved at komme problemet til livs. Og hun håber, at hendes undersøgelse kan medvirke til en afklaring af, hvor det vil give størst effekt at sætte ind.
Maria Pedersens studie består af tre delstudier med hvert sit specifikke formål:
At undersøge prædiktorer for deltagelse i rehabilitering og afdække underliggende mekanismer bag ikke-deltagelse i rehabilitering.
At belyse patienters og pårørendes oplevelser af, hvad der påvirker deres beslutning om deltagelse i rehabilitering ved akut koronart syndrom.
At uddybe forståelsen af mekanismer bag social ulighed i deltagelse i rehabilitering efter udskrivelse med AKS.
Samme mønster med udeblivelse fra rehabilitering går igen på de fleste sygdomsområder. Og Maria Pedersen vil derfor se frem til, at der på flere af dem gennemføres lignende undersøgelser som hendes egen på hjerteområdet.
