Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Tilfredshed med revideret vejledning for Pradaxa

Ændringen i RADS anbefaling for NOAK-præparatet Pradaxa stiller Hjerteforeningen, som kommenterede den første udgave af vejledningen, tilfreds.

I stedet for ’en svag anbefaling imod’, besluttede RADS på sit seneste møde, at give NOAK-præparatet Pradaxa ’en svag anbefaling for’ samtidig med, at det blev tydeliggjort i vejledningen for oral antikoagulationsbehandling for patienter med atrieflimren, at forskellen mellem Pradaxa og de tre andre NOAK-præparater,  Eliquis, Lixiana og Xarelto ligger i den praktiske håndtering og ikke i effekten af lægemidlet.

”Vejledningen er blevet revideret på en passende måde. Vi har haft en god dialog, og RADS har taget hensyn til vores kommentarer, så vi er tilfredse,” siger Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason.

Pradaxa er stadig ikke ligestillet med de andre præparater, men Hjerteforeningen er tilfreds med, at det er blevet tydeliggjort, at det ikke skyldes præparatets medicinske effekt.

”Vi var bekymrede for, at patienter, som får Pradaxa, ville blive usikre og føle, at de fik en dårligere behandling, og det er ikke tilfældet. Det er blevet gjort klart, hvorfor man ikke ligestiller Pradaxa med de andre NOAK’er, og det var vigtigt for os, at det fremgik, at forskellen ligger i nogle praktiske hensyn og ikke i det medicinske,” siger Gunnar Gislason.

Ifølge ham er det for tidligt at sige, om RADS’ vejledning får betydning for det store DANNOAC-studie, som skal sammenligne effekt og gener ved brug af de fire tilgængelige NOAK-præparater.

”Vi har en meget god dialog med regionernes lægemiddelkomiteer, og det er for tidligt at sige, hvilken betydning RADS’ anbefaling får for projektet. Vi er dog meget fortrøstningsfulde, da det er blevet meget tydeligere, hvad indvendingen går på, så nu har komiteerne et bedre grundlag for at vurdere, hvad de vil,” siger Gunnar Gislason. 

”Vi håber selvfølgelig på at få opbakning til et så vigtigt videnskabeligt projekt som kan være med til at afklare, hvilken blodfortyndende behandling der har den bedste forebyggende effekt mod blodpropper og den mindste blødningsrisiko – det er til gavn for patienterne.”