
"70 procent af alle atrieflimren-anfald går over af sig selv inden for to dage. De er ubehagelige og kan føles livstruende, men som oftest er anfaldene helt ufarlige. Det tjener derfor ikke patienterne at blive hentet med blå blink på alle tider af døgnet, komme ind på akutafdelingen, indlagt og kort tid efter udskrevet med normal hjerterytme,” siger Dorthe Svenstrup, der samme med sygeplejerske Helle Mark Mogensen er ansvarlig for patienternes uddannelse.
Region Midtjylland: Patientuddannelse giver patienterne ro og fører til færre akutte indlæggelser
På Regionshospitalet Viborg og Skive, Hospitalsenhed Midt, har de siden 2012 tilbudt patienter med atrieflimren struktureret patientuddannelse. Det har ført til bedre livskvalitet hos patienterne og færre akutte henvendelser og genindlæggelser.
”Vi har hørt argumentet andre steder, at man ikke har råd til at prioritere patientuddannelse i forhold til patienter med atrieflimren. Men mit svar er altid: Her har vi ikke råd til at lade være.”
Sådan siger Dorthe Svenstrup, ledende overlæge i Hjerteklinikken, Regionshospitalet Viborg og Skive, Hospitalsenhed Midt. Siden 2012 har de der tilbudt patienter med atrieflimren struktureret patientuddannelse med henblik på mestring af egen sygdom. Noget, som bliver omsat direkte til bedre livskvalitet og færre akutte henvendelser og genindlæggelser.
”Det giver en meget stor tilfredsstillelse at se patienterne gå fra uro til ro i deres nye livssituation med en kronisk sygdom. 70 procent af alle atrieflimren-anfald går over af sig selv inden for to dage. De er ubehagelige og kan føles livstruende, men som oftest er anfaldene helt ufarlige. Det tjener derfor ikke patienterne at blive hentet med blå blink på alle tider af døgnet, komme ind på akutafdelingen, indlagt og kort tid efter udskrevet med normal hjerterytme.”
Ikke højt prioriteret
Ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv giver det også god mening at prioritere patientuddannelsen, tilføjer Dorthe Svenstrup:
”130.000 danskere lever med atrieflimren. Antallet er kraftigt stigende, og de seneste prognoser viser, at op mod hver tredje dansker kan forvente at få sygdommen i løbet af livet. Atrieflimren har i fagkredse desværre ikke haft den højeste prioritet. Men netop patientuddannelsen taler godt ind i Regionernes vision om en transformation af sundhedsvæsenet.”
”Visionen er, at flere sygdomme skal gå fra at kræve akut indlæggelse til at være sygdomme, som kan håndteres ambulant. Atrieflimren er en af dem.”
For lud og koldt vand
Helle Mark Mogensen står sammen med andre sygeplejersker i Hjerteklinikken, Viborg og Skive i spidsen for patientuddannelsen i Atrieflimren-klinikken. Uddannelsen rummer områder som sygdomsforståelse, compliance, handlemønstre og mestring af egen sygdom/atrieflimren-anfald. Sygeplejerskerne er klædt fagligt godt på til at varetage opgaven. Det er en rolle, de har haft, siden klinikkens opstart i 2012.
”Da hjertepakkerne kom, var der ingen ’atrieflimren-pakke’. Men netop atrieflimren-patienterne fyldte meget i klinikken og på sengeafdelingerne. De var svingdørs-patienter og blev som oftest ’puttet ind i hullerne’. Egentlig gik de for lud og koldt vand,” siger Helle Mark Mogensen.
Dorthe Svenstrup supplerer:
”Vi besluttede, at der var brug for mere struktur og tværfaglighed i forhold til patientgruppen. Det var startskuddet, og i dag kan vi, selvom vi ikke har tal på det, se, at patienterne med atrieflimren fylder færre senge. Det er illustreret meget godt ved, at vores yngre læger, når de kommer tilbage fra andre hjerteafdelinger, har oplevet, at langt flere atrieflimren-patienter bliver indlagt akut i sengene dér end her.”
Et andet og bedre liv
Og patienterne ønsker naturligvis ikke at blive indlagt akut, pointerer Dorthe Svenstrup. Men den panik og angst, patienterne oplever under et anfald, kan betyde, at hverken de eller systemet synes, at der er andre muligheder end at ringe 112.
”Vi oplever, at viden giver patienterne forståelse og ro. Derfor forsøger vi gennem patientuddannelsen, som også omfatter de pårørende, at give dem redskaberne til at undgå panik og angst og håndtere anfaldene selv – og at støtte hinanden i, at ’det her kan vi godt klare sammen’, siger Helle Mark Mogensen.
Dorthe Svenstrup fremhæver et konkret eksempel til illustration:
”Vi har en patient i klinikken, som har levet flere år med atrieflimren-anfald. Hun har haft ringe livskvalitet på grund af frygten for næste anfald og den uforudsigelighed, det gav i livet. Men hun har holdt bekymringerne for sig selv uden at dele dem med sin mand. Gennem patientuddannelsen åbner hendes verden sig. Han går fra at være en tilskuer til at være en medspiller i forhold til hendes sygdom, og de siger selv, at den indbyrdes forståelse har givet dem et helt andet og bedre liv sammen.”
I Atrieflimren-klinikken tager personalet udgangspunkt i et Ambuflex-skema med PRO-data, som patienterne har udfyldt hjemmefra. Uddannelsen foregår individuelt ved fremmøde i klinikken, hvor pårørende opfordres til at deltage. Desuden har klinikken en livline, som patienterne kan ringe til. Her får de vejledning i at håndtere et anfald og få ro på situationen.