Er man arveligt disponeret for hjertekar-sygdom kan man selv gøre en masse for at reducere risikoen. Og rådet er ganske enkelt at spise sundt, sørge for god motion og ikke at ryge.
”Gener kan fordoble risikoen for at udvikle hjertekar-sygdom. Men DNA’et er ikke afgørende. Man har selv kontrol over problemet,” siger Dr. Sekar Kathiresan, leder af Center for Human Genetic Research ved Massachusetts General Hospital, og førsteforfatter på undersøgelsen bag denne konklusion.
Både gener og livsstil har betydning
De amerikanske forskere har set på resultaterne fra fire undersøgelser, der analyserer data fra over 55.000 mennesker. Og det viste sig, at blandt dem med høj genetisk risiko for koronar hjertesygdom sænkede en sund livsstil denne risiko med næsten 50 procent – mens det omvendt også viste sig, at en dårlig livsstil kan fjerne halvdelen af fordelene ved gode gener.
Undersøgelsen er offentliggjort i The New England Journal of Medicine og vakte også opsigt på American Heart Associations kongres i november.
Tidligere har forskere mest set på enten den genetiske risiko for hjertekarsygdom eller den risiko, som miljøet og livsstilen medfører. I den aktuelle, amerikanske undersøgelse kombineres de to. Og konklusionen er altså, at risikoen for at få hjertekarsygdom ikke kun handler om at have gode gener eller om at leve sundt – begge dele har en stor betydning.
Større brug af gentest en fordel
Den amerikanske undersøgelse indikerer, at det vil have stor værdi at kunne genteste folk for at se, om de er arveligt disponeret for at udvikle hjertekar-sygdomme. En metode hertil er netop udviklet af britiske forskere. Og herhjemme er også Hjerteforeningen i gang med et stort forskningsstudie på dette felt.
I Storbritannien siger professor Sir Nilesh Samani fra British Heart Foundation og forfatter til den britiske undersøgelse vedr. gentest, at tidlig identifikation af mennesker, som vil have speciel gavn af livsstilsændringer og medicinering for at reducere risikoen for hjerteanfald, kan redde utallige liv.
Den nye britiske metode benytter sig af de seneste års fremskridt inden for genforskning og fokuserer på de meget små forskelle fra person til person i vores genetik, såkaldte SNP’er. De britiske forskere kiggede på 49.000 SNP’ere og fandt ud af, at jo højere tal i forskernes nye scoringssystem (GRS), jo højere var den fremtidige risiko for iskæmisk hjertesygdom. Personer, der fik en score blandt de højeste 20 procent, havde en fem gange så stor risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom end de personer, der ligger blandt de laveste 20 procent.
Dansk forskning i gang
Bag Hjerteforeningens arbejde for at udvikle en risikoberegner om arvelighed hos danskerne står ph.d.-studerende Jette Heberg. Hendes studie har titlen ’The Danish Heart Score Study’, der baserer sig på registerdata fra hele den danske befolkning. Studiet har bl.a. til formål at udvikle et score-redskab, som kan anvendes til at beregne danske borgeres risiko for at udvikle hjertekar-sygdomme, og dermed til at identificere borgere i høj risiko for udvikling af hjertekar-sygdomme.
”Hvis borgere på et tidligere tidspunkt kan blive gjort opmærksomme på, hvis de er i øget risiko for at udvikle en hjertekar-sygdom, så kan borgeren og sundhedspersonalet gribe ind med forebyggende indsatser på et tidligere tidspunkt, hvilket selvfølgelig skal bevirke, at borgerne lever længere med højere livskvalitet uden hjertekar-sygdom, ” forklarer Jette Heberg.
