Psykofarmaka kan udløse pludselig uventet hjertedød hos børn og unge

Ofte er der flere symptomer, som går forud for pludselig uventet hjertedød blandt børn og unge. De uspecifikke symptomer kan være svære at få øje på, men der er også nogle klare risikofaktorer eller ’røde flag,’ som man bør reagere på. Særligt skal man være årvågen, når det handler om unge i behandling med en eller flere former for psykofarmaka.

Det viser et svensk retrospektivt observationsstudie, SUDden Cardiac Death in the Young (SUDDY), som blev publiceret som abstract ved kongressen ESC Preventive Cardiology 2025 i april. Forskerne bag studiet har set på data fra perioden 2000 til 2010 og har inkluderet samtlige 903 tilfælde af pludselig uventet hjertedød blandt unge svenskere i alderen 1 til 36 år. 22 procent af de pludselige, uventede hjertedødsfald skyldtes SADS (Sudden Arrythmic Death Syndrome). I 33 procent af tilfældene var der forudgående symptomer som anfald med arytmi, besvimelser ved sportsudøvelse eller patologiske fund ved EKG.

Kardiologisk overlæge ved Rigshospitalets Hjertemedicinsk Afdeling, Bo Gregers Winkel, som har været med til at udføre flere studier af pludselig, uventet død blandt danske børn og unge, hilser det svenske studie velkomment.

”Studiet er endnu ikke publiceret i endelig artikelform. Det gør, at nuancerne kan være svære at tyde, og at metoden kan være lidt vanskelig at gennemskue i detaljer. Men det ser rigtigt fornuftigt ud. Forskere finder for eksempel, at 33 procent havde forudgående symptomer. Vi finder til sammenligning i et af vores studier, at det var 35 procent. I min optik er de svenske data og fund solide og peger i samme retning som vores studie, som de derved også underbygger.”

Psykofarmaka øger risiko markant

Bo Gregers Winkel fremhæver, at et af de mere bemærkelsesværdige fund i det svenske studie er, at forskerne anfører, at psykofarmaka kan udgøre en relativt høj risiko og være en udløsende faktor for pludselig uventet hjertedød blandt unge. I det svenske studie havde i alt 17 procent en tidligere psykiatrisk diagnose, og 11 procent havde modtaget behandling med psykofarmaka.

”De data er bemærkelsesværdige, men overrasker os faktisk heller ikke. De bekræfter igen, hvad vi allerede ved fra flere af de danske studier, nemlig at hvis man er i behandling med medicin for en psykiatrisk diagnose, har man en væsentlig øget risiko for at dø pludselig og uventet af hjertestop – faktisk er risikoen fire gange højere i den unge population, som vi har undersøgt. Vi ved, at psykofarmaka øger risikoen for hjerterytmeforstyrrelser, ligesom vi i øvrigt ved, at polyfarmaci, hvor patienten tager flere psykofarmaka samtidigt, øger risikoen markant. Ved en obduktion ser vi også på, hvilken medicin, den unge har i blodet, og vi kan på data fra vores studier se, at de unge ofte er i behandling med psykofarmaka. Og der er her tale om et bredt spektrum af præparater, som kan være den udløsende faktor.”

Ifølge Bo Gregers Winkel, så er det derfor også ekstremt vigtigt, at man ved udskrivelse af psykofarmaka tager højde for risikoen for arytmi og pludselig uventet hjertedød ved eksempelvis altid at anvende EKG før og efter opstart af behandling, og at man i øvrigt følger Dansk Cardiologisk Selskabs retningslinjer for ’Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka.’

Svær gruppe at holde øje med

Flere og flere unge mennesker får psykofarmaka for psykiske lidelser, og nogle får flere forskellige psykofarmaka samtidigt. Bo Gregers Winkel kalder det ’bekymrende,’ men man har endnu ikke data på, om den store stigning i anvendelse af psykofarmaka blandt unge fører til en stigning eller et fald i antallet af pludselige uventede hjertedødsfald, understreger han.

”Men det er vigtigt, at vi holder rigtig godt øje med den gruppe af unge mennesker, som er i behandling med psykofarmaka – og det er en særdeles svær gruppe af patienter at holde øje med, fordi de unge, men også fordi de er så sårbar en gruppe, som de er.”

Den store stigning i anvendelse af psykofarmaka kan dog også lede til en øget opmærksomhed på risikoen for pludselig uventet hjertedød.

”Måske vil vi se, at der i denne periode vil blive taget flere EKG’er, og der kan også være kommet en øget opmærksomhed på, at man måske skal holde lidt igen med medicinen til netop denne patientgruppe. Men det er ikke noget vi ved endnu.”

Nålen i høstakken

Heldigvis er pludselig uventet død blandt unge meget sjældent, understreger Bo Gregers Winkel.

”I perioden 2000-2006 døde i alt 625 unge danskere under 36 år pludseligt og uventet. 314 af dødsfaldene kan tilskrives pludselig uventet hjertedød (67 procent). Så det sker, og det er meget tragisk hver gang – og især bliver det tragisk, hvis det kunne have været undgået, ved at man havde reageret på de forudgående symptomer. Det sætter det svenske studie streg under.”

Bo Gregers Winkel understreger dog, at man ud af det svenske studie ikke kan se antallet af patienter, som går til læge, hvor der ikke er noget galt og heller ikke det antal patienter, som bliver fanget, inden der sker noget.

”Det er selvfølgelig nemt at være ’bagklog,’ når man ser på tal i registret over hvilke patienter, man burde have fanget på grund af forudgående symptomer, men i praksis er det i forhold til de uspecifikke symptomer som at lede efter nålen i høstakken. Derfor vil det heller ikke give mening at screene unge sportsudøvere for symptomer, som de svenske forskere ellers foreslår. Men det er helt klart, at der er nogle symptomer, som man skal være meget opmærksom på. Besvimer man for eksempel under sport, så er det dét, som vi vil kalde for et ’rødt flag,’ eller hvis man ved et EKG opdager arytmi hos den unge.”

I det svenske studie var 64 procent af de unge, som døde en pludselig og uventet død på grund af SADS, mænd. Medianalderen for dødstidspunktet var 23 år. Tidligere hospitalsindlæggelse eller ambulant besøg inden for 180 dage før døden blev rapporteret i 33 procent af SADS-tilfældene mod 24 procent i kontrolgruppen. 4,2 procent af de afdøde havde tidligere været indlagt med en synkope-diagnose mod 0,41 procent i kontrolgruppen, mens indlæggelse på grund af kramper forekom hos 3,5 procent af SADS-tilfældene mod 0,14 procent i kontrolgruppen. I alt havde 11 procent tidligere kendt arytmisk sygdom, og 18 procent havde et patologisk EKG, hvor præ-ekscitation (for tidlig aktivering af ventriklerne) var det mest almindelige fund. Omkring halvdelen (52 procent) af tilfældene oplevede symptomer før død, især hjertebanken, synkope, kvalme/opkastning og tegn, som kunne relateres til infektion.