Åreforkalkning deler træk med udvikling af tumorer

Et dansk studie viser, at celler i åreforkalknings-ramte blodkar vokser på en måde, der minder om den måde, tumorer udvikler sig. Opdagelsen giver ny biologisk forståelse og kan bane vej for mere målrettet behandling af åreforkalkning.

Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har undersøgt væv fra patienter med åreforkalkning. Her fandt de, at mange af cellerne i de sygdomsramte områder bærer den samme genetiske forandring og ser ud til at stamme fra én enkelt celle, der har delt sig igen og igen – et mønster, man kender fra udviklingen af tumorer. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Forskerne har fundet mutationer i sygdomsvævet fra patienter med åreforkalkning, og i adskillige patienter er en stor andel af cellerne dannet ud fra én enkelt muteret celle, der har delt sig mange gange.

”Det er slående, hvor mange celler i vævet, der har den præcis samme genetiske ændring. I adskillige prøver var det over ti procent af cellerne – mange hundrede tusinde celler - og det er svært at tolke anderledes, end at de må stamme fra én enkelt celle, som på et tidspunkt i sygdomsudviklingen fik mutationen,” siger Lasse Bach Steffensen, lektor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet i pressemeddelelsen.

Fundet kaster nyt lys over åreforkalkning – en sygdom, vi normalt forbinder med kolesterol, betændelse og livsstil. Selvom forskerne endnu ikke med sikkerhed kan sige, om de genetiske forandringer direkte påvirker sygdommen, så ser det ikke ud til at mutationerne forekommer i tilfældige gener. Mange af de berørte gener kan potentielt påvirke cellerne og derved sygdomsudviklingen.

Et nyt syn på åreforkalkning

Resultaterne af det nye studie tyder på, at cellerne i det syge væv gennemgår mange celledelinger - muligvis som følge af mutationer i deres arvemateriale. Det samme mønster ses også, når tumorer udvikler sig.

”Vi kan ikke sige, at åreforkalkning er en ”blodkar-tumor.” Men vores data peger på et muligt samspil mellem genetiske forandringer og omfattende celledeling - noget, vi normalt forbinder med netop tumorer. Det giver os en ny biologisk forståelse – og måske også nye idéer til behandling,” siger Lasse Bach Steffensen.

Studiet bygger på vævsprøver fra patienter, der har gennemgået karkirurgi på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus. Prøverne er blevet analyseret med DNA-sekventering og sammenlignet med DNA fra patienternes blod for at finde genetiske forandringer, som kun er til stede i karvæggen.

Prøvematerialet stammer fra en forskningsbiobank, som har eksisteret på OUH siden 2009. Projektet er et resultat af mange års samarbejde mellem kirurger, operationssygeplejersker, biokemikere og vigtigst af alt patienter, der frivilligt har doneret væv til forskning.

Lasse Bach Steffensen understreger, at de endnu kun har undersøgt et lille antal patienter, og at det kræver flere studier og andre laboratorie-teknikker at fastslå, hvad de genetiske forandringer betyder for sygdommens udvikling.

”Vi arbejder nu på at analysere væv fra mange flere patienter for blandt andet at finde sammenhænge mellem mutations-byrden i åreforkalkning og sygdommens udviklingstrin samt patienternes kliniske data. Det kan være, vi ser på åreforkalkning på en ny måde i fremtiden,” siger han.