Centerchef i København: Smid ikke kommunernes erfaringer ud med badevandet
Med Sundhedsreformen flytter ansvaret for flere opgaver i 2027 fra kommunerne til regionerne og Sundhedsrådene. Det gælder også dele af forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen. Men man skal ikke glemme at inddrage de årelange kommunale erfaringer, pointerer læge og Centerchef for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune, Charlotte Glümer. Ellers risikerer viden og kompetencer at gå tabt.
”Siden 2008, hvor vi i kommunerne fik ansvaret for rehabiliteringsindsatsen, har vi samlet en masse viden, kompetencer og erfaring. Der er derfor i dag i mange kommuner et holistisk syn eller et helhedsblik på mennesker med kroniske sygdomme. Vi hjælper dem ikke bare med forebyggelse og rehabilitering men også til at finde muligheder og fastholde dem i hverdagen og livet. Der er mange steder i det kommunale system en forståelse for, at man ikke er sin sygdom, men at man lever med sin sygdom og har et helt liv ved siden af.”
Den detaljerede viden er Charlotte Glümer bekymret for nu risikerer går tabt med overdragelsen af ansvaret til regionerne eller til Sundhedsrådene. Hun erkender, at man rundt omkring i landets mindre kommuner kan have udfordringer med små populationsstørrelser, som bevirker, at de kan have vanskeligt ved at opretholde gode faciliteter og gode forløb uden ventetider. Men Charlotte Glümer henviser til, at man i Københavns Kommune har omkring 2500 forløb om året og ingen ventetid. Man er i stand til at differentiere i typen af indsatser, og kommunen har indført PRO med stor succes. I dag er det således mellem 80 og 85 procent af de borger, der er i et forløb i Center for Diabetes og Hjertesygdomme, der udfylder et PRO-skema.
”Vi har i det hele taget gennem årene opbygget rigtig meget viden, kapacitet og erfaring på rehabiliteringsområdet. Det er jeg oprigtigt bekymret for, at man ’smider ud med badevandet.”
En praksisnær videns-hub
Helt konkret foreslår Charlotte Glümer etablering af kompetencecentre i regionerne.
”Her kan man med fordel inddrage kommunernes erfaringer og bruge dem aktivt som en slags praksisnær ’videns-hub’ og i partnerskaber med for eksempel forskere, så vi sammen kan kompetenceudvikle området,” siger hun og tegner et billede af Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune som et særdeles praksisnært sted, hvor borgere har deres daglige gang, og hvor man på grund af kommunens størrelse er i stand til at differentiere indsatserne gennem en kontinuerlig kompetenceløft af medarbejderstyrken.
”Jeg kan have min bekymring om, hvorvidt man i regionerne på samme vis vil være i stand til at skabe udvikling dér, hvor borgeren er, hvilket er hele intentionen bag Sundhedsreformen.”
