Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift


”Den patientrettede forebyggelse flytter nu, både hvad angår rehabilitering og økonomiske midler, til sundhedsrådene. Men det skal ikke være økonomien, som afgør, hvordan rehabilitering i forhold til eksempelvis kostomlægning, fysisk træning og mental støtte tilrettelægges”, siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Kronikerpakkerne venter i kulissen: Hjerteforeningen vil have mere fokus på rehabilitering

Et pakkeforløb til hjertesygdom skal have stort fokus på rehabiliteringsforløb og mental trivsel, mener Hjerteforeningens direktør. Målet med den skærpede indsats er blandt andet at forebygge multisygdom.

I 2029 skal der foreligge en kronikerpakke for patienter med hjerte-kar-sygdom, hvor hjertepatienter skal tilbydes et forløb, som blandt andet giver ret til en personlig behandlingsplan, og som skal sikre en bedre og mere sammenhængende behandling. Hjerteforeningen arbejder aktivt med at præge kronikerpakkerne, fortæller foreningens direktør Morten Ørsted-Rasmussen.

”I Danmark er vi verdensmestre i at redde hjerter. Men vi halter af og til på rehabiliteringen. Det er vanskeligt som hjertepatient at leve med hjertesygdom og mestre det liv. Vi håber, at forløbspakken for hjertesygdom blandt andet kan være med til at være løftestang for at skabe et godt liv med hjertesygdom”, siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Foreningen har blandt andet et udtalt ønske om at få større fokus på patienternes mentale trivsel, men også hjælpe med at løse de såkaldte ’sammenhængsudfordringer’.

”Intentionen med Sundhedsreformen er, at vi skal være bedre til at øge samarbejdet mellem sektorerne. Det ønsker vi som forening at holde politikerne fast på,” siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Det er samtidig vigtigt for Hjerteforeningen, at de tilbud, som man som hjertepatient får i Danmark, er af ensartet kvalitet, og at tilbuddene tilpasses den enkeltes behov og ressourcer, fortæller han.

”Den patientrettede forebyggelse flytter nu, både hvad angår rehabilitering og økonomiske midler, til sundhedsrådene. Men det skal ikke være økonomien, som afgør, hvordan rehabilitering i forhold til eksempelvis kostomlægning, fysisk træning og mental støtte tilrettelægges”, siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Et vigtigt budskab fra Hjerteforeningen er, at de tror på, at hvis man gennem pakkeforløbene får sat grundigt ind i forhold til rehabilitering – også den medicinske – så kan man udskyde og måske endda forhindre andre livsstilssygdomme og derved undgå, at nogle patienter ender i multisygdom.

 

Om kronikerpakkerne

Pakkeforløbene/kronikerpakkerne skal særlig have fokus på indsatsen i den første tid efter en diagnose og skal sikre behovsdrevet differentierede indsatser på baggrund af en systematisk vurdering af den individuelle patients behov.

Målgruppen for pakkeforløb får ret til: 

  • en personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge i dialog med den enkelte patient inden for en given tidsfrist i forlængelse af, at man har fået en diagnose
  • opstart af behandling, herunder eventuelt opstart af medicin, henvisning til yderligere undersøgelser for følgesygdomme mv. og inden for en given tidsfrist relevante patientrettede tilbud, for eksempel kostvejledning, træning, kurser i sygdomsmestring, rygestop mv.

Sundhedsstyrelsen skal udarbejde fem sygdomsspecifikke pakkeforløb, som indfases over en årrække:

  • KOL (2027)
  • kroniske lænderygsmerter (2027)
  • type 2-diabetes (2028)
  • hjertesygdom (2029) og
  • kompleks multisygdom (2031). 

En generisk model skal give en fælles struktur for indholdet af de fem pakkeforløb. I den generiske model skal det blandt andet beskrives, hvordan pakkeforløbene organiseres på tværs af de relevante sektorer med forankring i det almenmedicinske tilbud

Som led i arbejdet indgår desuden digitale løsninger og data, der understøtter blandt andet individualisering, differentiering og sygdomsmestring. 

Den generiske model skal samtidig give mulighed for differentiering og tilpasning i de efterfølgende pakkeforløb. For eksempel skal den kunne tilpasses de forskellige målgruppers karakteristika for så vidt angår sygdoms- og symptombillede, behov for sundhedsydelser samt individuelle afgrænsningskriterier, succeskriterier mv. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen