En tredjedel af patienterne med atrieflimren, som er i behandling med et NOAK-præparat, får en lavere dosis end standard.
Og på disse lave doser viser et nyt studie, at den lave dosis af Pradaxa (dabigatran) har en lavere risiko for blødning (f.eks. i hjerne eller mave/tarmsystem) end de lave doser af Eliquis (apixaban) og Xarelto (rivaroxaban).
Studiet er et registerstudie, der udspringer af Torben Bjerregaard Larsens forskning på Aalborg Universitetshospital, hvor man tidligere har undersøgt standarddoser af NOAKs i patienter med atrieflimren.
Registerstudiet er netop offentliggjort i BMJ. Ifølge Tobias Speerschneider, Medical Manager i den danske afdeling af Boehringer Ingelheim, der producerer Pradaxa, bidrager studiet ’til at give lægerne et mere nuanceret billede af NOAK-behandlingen’.
Vil ikke handle anderledes end før
For Carsten Toftager Larsen, overlæge, ph.d. og områdeleder på kardiologisk laboratorium på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, bekræfter studiet ham alene i, at NOAK-præparaterne generelt er rigtig gode. Men det får ingen indflydelse på hans og kollegernes normale praksis:
”Resultaterne fra de randomiserede studier af rivaroxaban, apixaban og dabigatran versus warfarin er velkendte. Og det er på den baggrund, at jeg og mine kolleger i vores daglige praksis giver apixaban til patienterne med højest blødningsrisiko og dabigatran til dem med lavest blødningsrisiko. Jeg vil stadig bruge dabigatran til en del patienter, men dette studie får mig ikke til at handle anderledes, end jeg gør i dag.”
Han mener, at det er noget helt andet, der skal til, for at lægerne kan optimere deres valg af præparater til patienter med atrieflimren. Nemlig et studie, der direkte sammenligner de fire NOAK-midlers effekt og sikkerhed i forskellige relationer. Derfor ærgrer han sig også over, at DANNOAC-undersøgelsen, som netop har dette formål, ikke er sat i gang endnu.
”Jeg håber meget, det snart sker. For enkeltstående studier af hvert af produkterne er svære at tolke på,” siger Carsten Toftager Larsen.
Rod med to sæt behandlingsvejledninger
I mellemtiden er han med på at fravige RADS-vejledningen, når det handler om behandling med dabigatran. For sagen er her, at der eksisterer to sæt behandlingsvejledninger, der ikke er enige. En fra RADS, som ikke ligestiller dabigatran med de tre andre NOAK-præparater. Og en anden fra Dansk Cardiologisk Selskab, som ligestiller de fire præparater. Her vil overlægen til hver en tid mene, at behandlingsvejledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab er de mest rigtige. Bl.a. fordi de altid læner sig op af den ypperste europæiske ekspertise på området.
”Jeg har selv, som repræsentant for Dansk Cardiologisk Selskab, været med til at skrive baggrundsnotatet bag RADS-vejledningen. Dette notat er velegnet til brug for beslutninger om indkøb af medicin til sygehusene, med det udgangspunkt at anbefalet medicin kan bruges til 80 procent af en patientpopulation. Men jeg synes ikke, at man skulle have udgivet en generel behandlingsvejledning fra RADS. Og helt generelt synes jeg, at det er noget rod med to sæt behandlingsvejledninger – især når de ikke er enige,” siger Carsten Toftager Larsen.
