ACC.17: Depression er den stærkeste prædiktor for død i det første årti efter en diagnose af koronar hjertesygdom.
Det antyder en ny undersøgelse fra Intermountain Medical center Heart Institute i Salt Lake City, der fredag blev præsenteret på American College of Cardiologys Annual Scientific Session i Washington DC. (abstrakt 1126-318).
Undersøgelsen viser, at mennesker med hjertekarsygdomme, der senere får diagnosticeret depression, har omkring dobbelt så stor sandsynlighed for at dø sammenlignet med hjertekarsyge uden en diagnose for depression.
"Denne undersøgelse viser, at det er ligegyldigt, om depression opstår på kort sigt eller et par år hen ad vejen, det er en risikofaktor, der hele tiden skal vurderes," siger Heidi Thomas May, som er hjerte-kar-epidemiolog og undersøgelsens hovedforfatter.
"Jeg tror hovedbudskabet er, at patienter med koronar sygdom løbende skal screenes for depression, og hvis de er deprimerede, har de brug for at få passende behandling og fortsat opfølgning."
Undersøgelsen fokuserede på patienter diagnosticeret med et hjerteanfald, stabil angina eller ustabil angina, som alle er forårsaget af en reduceret strøm af iltet blod til hjertet, typisk som følge af plakopbygning i hjertets arterier.
Forskere har længe haft den opfattelse, at hjertesygdomme og depression påvirker hinanden- altså at depression øger sandsynligheden for hjertesygdomme og vice versa. Mens tidligere studier har undersøgt virkningerne af depression et par måneder efter en diagnose af koronar hjertesygdom er den nye undersøgelse den første til at belyse virkningerne af depression på lang sigt.
Forskerne analyserede patientjournaler fra næsten 25.000 patienter fra Intermountain Health System, der blev sporet op til næsten 10 år efter en diagnose af koronar hjertesygdom. Omkring 15 procent af patienterne fik en opfølgende diagnose af depression, hvilket er en væsentlig større andel end de estimerede 7,5 til 10 procent af den almindelige befolkning.
Ud af de 3.646 personer med en opfølgende diagnose af depression døde halvdelen i løbet af undersøgelsen 10-årige periode, mens 'kun' 38 procent af de 20,491 mennesker, der ikke fik en depressionsdiagnose, døde. Fratrukket de personer, der ikke tidligere havde fået en depressionsdiagnose, havde nydepressive en dobbelt så stor risiko for at dø sammenlignet med dem uden depression.
Efter justering for alder, køn, risikofaktorer, andre sygdomme, hjerteanfald eller brystsmerter, medicin og opfølgende komplikationer, viste resultaterne, at depression var den stærkeste prædiktor for død i denne patientgruppe. Disse resultater var ens uanset alder, køn, tidspunktet for depression, tidligere depressioner og uanset om patienten havde fået et hjerteanfald.
I betragtning af den store betydning, som depression har på den langsigtede overlevelse, bør klinikere forsøge, at gøre en indsats for at afsløre depression hos patienter med koronar hjertesygdom, enten ved at bruge patientspørgeskemaer designet til at screene for depression eller ved aktivt at se efter tegn på depression under opfølgende undersøgelser.
"Det kan være ødelæggende at blive diagnosticeret med koronararteriesygdom," siger May. "Klinikere bør være opmærksomme på deres patienters signaler hvad angår både fysiske symptomer samt emotionelle og nonverbale faktorer."
Jens Sundbøll, læge og ph.d. på Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Århus Universitet, der selv forsker i sammenhængen, siger:
Det er et solidt studie, men er primært konfirmatorisk i forhold til tidligere studier på området. Resultatet bekræfter dog, at der ikke er tvivl om, at depression er skidt for patienter med koronar hjertesygdom. Spørgsmålet er, hvor stor den kausale sammenhæng er. Således kan depression efter hjertesygdom afspejle sværhedsgraden af hjertesygdom, hvilket der ikke justeres for med centrale mål som bl.a. ejection fraction.
Det eneste nye man kan fremhæve er, at dette studie ser på effekten af depression over en længere periode efter hjertesygdom. Så alt i alt vil jeg sige, at vi kan bruge depression som en markør for øget dødelighed hos patienter med koronar hjertesygdom. Dvs. at hvis patienten får depression, bør man som kliniker være opmærksom på, at det er en sårbar gruppe af hjertepatienter.
