Kenneth Egstrup mener på baggrund af det nye studie, at man skal overveje, at sætte nogle patienter på livslang NOAK-behandling.
Overvejer livslang behandling efter nyt NOAK-studie
ACC.17: Danske kardiologer kan se flere interessante perspektiver i EINSTEIN-studiet om hvordan lave doser rivaroxaban virker på patienter med venøs tromboemboli.
Studiet viser nemlig, at en halvering af rivaroxaban-standarddosen til patienter med venøs tromboemboli er tre gange så effektiv som aspirin mht. beskyttelse mod tilbagefald.
Undersøgelsen blev lørdag præsenteret på American College of Cardiology, ACCs årlige videnskabelige kongres i Washington DC.
Forskerne bag studiet har i tre arme sammenlignet daglige doser på hhv. 20 og 10 mg rivaroxaban (Xarelto fra Bayer) og 100 mg aspirin.
”Det er et meget vigtigt studie, fordi det er første gang man tester langtidsbehandling op imod en anden aktiv behandling. Og så er det dejligt, at der bliver sat fokus på en sygdomsgruppe, der bliver lidt overset i forhold til andre kardiologiske sygdomme,” siger specialeansvarlig overlæge Torben Bjerregaard Larsen, Institut for Klinisk Medicin, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, med henvisning til patienter med venøs tromboembolisme.
”Det var positivt, at der ingen forskel var på blødningerne i de tre arme. Men først og fremmest var det glædeligt, at der var et lavere antal recidiver med rivaroxaban ( Xarelto) i 10 mg. dosering,” siger han.
Kenneth Egstrup, professor, dr. med og overlæge, ansvarlig for Medicinsk Forskningsafdeling på Odense Universitetshospital, er enig:
”EINSTEIN CHOICE -studiet er interessant. Det er godt at se, at blødningskomplikationerne er på niveau med aspirin. Og rivaroxaban ikke uventet er mere effektiv,” siger han og tilføjer:
”Dette resultat vil vi godt kunne oversætte til klinisk praksis. Jeg tror, vi kan få klinisk anvendelighed ud af det her.
Er det første gang, patienten er ramt af en blodprop, vælger vi i dag at afslutte behandlingen efter et antal måneder, alt efter patientens risikoprofil, men det nye studie kunne give anledning til at vi overvejer at sætte patienten i livslang behandling, også efter første blodprop,” siger Kenneth Egstrup.
”Man har altid syntes, det var drastisk at sætte patienter i livslang antikuagulationsbehandling. Men det bør vi genoverveje nu, hvor vi ser effekten uden at der er en bagside af medaljen,” siger Kenneth Egstrup.
Torben Bjerregaard
”Vi har en del patienter med blodpropper i ben og lunger, hvor vi ikke kender årsagen til at de har fået blodproppen. Normalt behandler vi dem medicinsk seks til 12 måneder, hvorefter vi stopper behandlingen. Det gør vi selvom vi godt ved, at der er høj risiko for recidiv,” siger han.
Svær udvælgelse
De to kardiologer enige i, at den faglige diskussion fremover også kommer til at handle om, hvilke patienter, der skal i langtidsbehandling på lav dosis. Torben Bjerregaard Larsen siger:
”Det interessante bliver, hvordan vi udvælger dem, der skal fortsætte behandlingen.
Det ser ud til, at det er de patienter, der får uprovokerede blodpropper, som har størst risiko for recidiv. Så indtil vi ved mere, vil det måske give mening, at vi overvejer at give livslang behandling til den gruppe patienter, hvor vi ved at recidiv risikoen er størst.
Vi ved f.eks. også, at mænd har større risiko for recidiv. Så efter afklaring af risikofaktorer, kunne man i samråd med patienten overveje livslang behandling .
Når vi får et mere kvalificeret bud på, hvem der i størst risiko for at få recidiv, vil det tilføje stort perspektiv til den kliniske anvendelse af studiet,” siger Torben Bjerregaard Larsen.
I Danmark får årligt 7.000 patienter en venøs trombose. Cirka halvdelen af disse tilfælde er uprovokerede. Og dertil kommer alle de patienter, som i dag er i permanent behandling. Her vil overvejelsen om nedsættelse af dosis til 10 mg. også være relevant.
”Det næste studie, jeg godt kunne tænke mig at se, skulle teste, at man skiftede patienter i warfarinbehandling over til langtidsbehandling med 10 mg. Det får man nok ikke industrien til at lave, men så kunne det være et investigatorinitieret studie. Det kunne være interessant,” siger han.