Læger protesterer mod ændret tilskud til Brilique

Da Lægemiddelstyrelsen i februar ændrede tilskudsstatus for Ticagrelor 90 mg (Brilique) fra generelt tilskud til generelt klausuleret tilskud affødte det kraftige indsigelser fra Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen samt læger fra flere danske sygehusafdelinger, der behandler hjertepatienter.

Lægemiddelstyrelsens afgørelse indebærer, at der fra 24. april 2017 på recepter på Ticagrelor skal være påført ”tilskud”. Ellers vil patienten ikke kunne få tilskud til præparatet. Dette gælder også recepter, hvor patienten forventer at kunne få medicinen genudleveret.

Lægerne anmoder i deres brev til Sundhedsministeriet om, at ministeriet ’af hensyn til hjertepatienternes sikkerhed og i respekt for såvel patienternes som lægernes tid vil imødekomme vores indsigelse og genindføre generelt tilskud for Ticagrelor 90 mg x 2 dagligt i 12 måneder efter akut koronart syndrom.’

Risiko for livsfarlig pause i behandlingen

Ticagrelor (Brilique) er en meget vigtig behandling ved akut koronart syndrom (ustabil hjertekrampe og blodprop i hjertet). Og særligt hos patienter, der PCI-behandles (ballonbehandles), medvirker Ticagrelor til at undgå stent-trombose (tillukning af det metalgitter, der holder blodåren åben). Problemet opstår, ifølge underskriverne af indsigelsen, når patienterne henvender sig på apoteket for at få udløst deres recept på Ticagrelor. Hvis der ikke er påført ”Tilskud” på recepten, skal patienten og apoteket og hjertelægen på hospitalet eller egen læge bruge tid og kræfter på at udstede en ny recept. Med den risiko, at der opstår en livsfarlig pause i behandlingen.

”Hvis der sker tillukning af dette metalgitter, opstår der en akut livstruende tilstand, hvor cirka halvdelen af patienterne dør. Den væsentligste årsag til dette er, at patienten er ophørt med den blodfortyndende behandling før tid. Derfor er det meget vigtigt, at der ikke holdes pause med Ticagrelor i de 12 måneder, behandlingen varer. Og her er de første måneder af behandling de mest kritiske,” forklarer professor Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen.

Skulle have spurgt eksperterne

Han og de øvrige underskrivere mener også, at Lægemiddelstyrelsen burde have involveret eksperterne i højere grad:

”Set i lyset af den ikke ubetydelige risiko, man tager på patientens vegne med dette tiltag, og de ekstra arbejdsopgaver, man påfører et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen, ville det have været hensigtsmæssigt, hvis beslutningen beroede på faktuelle data. Ligeledes havde det været hensigtsmæssigt, hvis Medicintilskudsnævnet havde involveret patientforening, fagligt selskab og/eller sygehusene i beslutningsprocessen, således at disse kunne supplere med viden, som Medicintilskudsnævnet ikke selv besidder,” hedder det i indsigelsen fra lægerne.