Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye biologiske præparater øger ikke infektionsrisiko hos børn

For børn med moderat til svær psoriasis synes behandling med systemisk immunmodulerende medikamenter og de nye biologiske præparater ikke at øge risikoen for infektion, fremgår det af en ny undersøgelse.

Forskere fra Brigham og Women's Hospital og Harvard Medical School in Boston har i en undersøgelse publiceret i Journal of the American Academy of Dermatology, undersøgt amerikanske forsikringsselskabers data fra 57.323 pædiatriske patienter med psoriasis, som ikke havde responderet på aktuel medicin med henblik på at undersøge infektionsrisikoen inden for seks måneder efter påbegyndelse af systemisk behandling eller fototerapi.

Forskerne undersøgte infektionsrisiko blandt fire grupper af børn: 669, der modtog enten biologiske eller ikke-biologiske immunmodulatorer; 681 der modtog biologiske midler eller fototerapi; 909 der fik ikke-biologisk immunmodulator eller fototerapi samt 49.809 børn, hvor et barn med psoriasis blev matchet med en kontrolperson uden psoriasis. 

Børn med psoriasis havde en 84 procents højere seks måneders risiko for alvorlige infektioner end børn uden psoriasis, viser undersøgelsen.

Der var dog ikke nogen signifikant forskel i risikoen for infektioner blandt børn, der blev behandlet med enten biologiske, ikke-biologiske mediciner eller fototerapi. 

Den seks måneder lange infektionsrisiko var 4,2 pr. 1.000 patient år for biologiske midler; 5,1 pr. 1.000 patient år for ikke-biologiske; og 1,1 pr. 1.000 patient år med fototerapi.

Den relative risiko for infektion med biologiske midler versus ikke-biologiske var 0,67 sammenlignet med 1,5 for biologiske midler versus fototerapi og 5,0 for ikke-biologiske midler versus fototerapi, rapporterer forskerne, som også fastslår, at de færre infektioner hos børn, der modtog fototerapi, ’ikke er statistisk signifikant’: 

”Vores undersøgelse viser, at børn med psoriasis ved baseline ser ud til at have en næsten to gange stigning i risikoen for infektion baseret på tilstedeværelsen af ​​psoriasis alene,” siger seniorforsker Dr. Joseph Merola fra Brigham og Women's Hospital og Harvard Medical School i Boston, USA, og fortsætter: 

"Det centrale formål for os var at opnå en bedre forståelse af, hvorvidt nogle af den nyere, målrettede, biologiske medicin ændrede risikoen for alvorlige infektioner blandt børn. At demonstrere deres relative sikkerhed er af afgørende betydning for vores forståelse af, hvordan disse passer ind i behandlingsalgoritmen for yngre patienter, der lider af psoriasis,” forklarer Merola til Reuters.

Mens systemiske immunmodulerende midler har forbedret resultaterne betydeligt i behandlingen af ​​moderat til svær psoriasis hos børn, har infektionsrisici med forskellige behandlingsmuligheder været mindre klar. Nogle undersøgelser af voksne har ifølge forskerne endog fundet en øget infektionsrisiko med visse biologiske immunmodulerende midler, mens andre har fundet færre infektioner.

Undersøgelsen modtager ifølge Reuter lidt blandede kommentarer fra amerikanske kollegaer:

”Undersøgelsen løber over for kort tid til at bestemme langtidsresultater for børn,” lyder det fra læge, Joel M. Gelfand, direktør for Psoriasis og Phototherapy Treatment Center ved University of Pennsylvania Perelman School of Medicine i Philadelphia. Han tilføjer:

"Undersøgelsen fulgte kun patienter i behandling i seks måneder, hvor børn i virkeligheden muligvis er nødt til at være på disse behandlinger i mange år." 

Dr. Lawrence Eichenfield, professor i dermatologi og pædiatri ved University of California, San Diego, der ikke var involveret i undersøgelsen, er anderledes positiv:

”Undersøgelsen understreger stadig, at systemiske medikamenter, der markant kan forbedre moderat og svær psoriasis hos børn og unge, har et lavt antal associerede alvorlige infektioner. Resultaterne bør kunne hjælpe klinikere og familier til at føle sig mere komfortable ved anvendelse af systemiske medikamenter,” siger Eichenfield i en mail til Reuter.

Også læge, Steve Xu, adjunkt i pædiatri og dermatologi ved Northwestern University Feinberg School of Medicine i Chicago, som heller ikke var involveret i undersøgelsen, hilser den velkommen:

”Før denne undersøgelse var en stor del af klinikernes forståelse for infektionsrisiko ved brug af disse lægemidler baseret på, hvad der skete med voksne, ikke med børn,” siger han og fortsætter: 

"Som hudlæger ønsker vi virkelig at tilbyde disse systemiske behandlinger, der gør en markant forskel for børn med psoriasis. Men infektionsrisiko er altid et stort problem. I vores rådgivning af forældre kan vi nu bruge denne undersøgelse til at forklare den reelle risiko for dem."

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter