Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Den topiske formula VP-102 er sikker og effektiv overfor vandvorter

To fase-III forsøg viser, at det gamle og i mange år kendte stof cantharidin givet mod molluskler giver ren hud igen.

Molluscum contagiosum- også kaldet mollusker eller vandvorter, er en ufarlig men generende Pox-virusinfektion i huden. Lidelsen, der viser sig som to-fem mm store papler, kan vare i flere måneder og undertiden i årevis. Den ses især hos små børn fra et år og op til typisk 10 år på arme og ben. Og i sjældnere tilfælde også hos voksne – dog mest som seksuelt overført sygdom eller som udtryk for immunsuppression.

Behandling af mollusklerne kan være kirurgi eller frysebehandling, men nu viser to nye randomiserede studier,  offentliggjort i Jama Dermatologi, at drug-devicet, VP-102, bestående af cantharidin i en 0,7 procents opløsning og givet i glasampuller og udsmurt på mollusklerne i signifikant grad kan rense huden for vorter sammenlignet med almindelig indsmøring:

”Resultaterne af disse forsøg understøtter effektiviteten og sikkerheden af en patentbeskyttet cantharidin-baseret lægemiddelskombination til behandling molluscum contagiosum hos børn og voksne,” fastslår studiets førsteforfatter Lawrence F. Eichenfield, der oplyser, at de to fase-III forsøg CAMP1 og CAMP2 i alt indeholdt 582 deltagere fra alderen to år, som gennem 21 dage modtog maksimalt fire behandlinger:

”Vi fandt at i to identiske fase III-forsøg (cantharidin-applikation hos patienter med molluskler [CAMP-1 og CAMP-2]) resulterede topisk anvendelse af VP-102 i fuldstændig læsionsclearance på 46,3% (CAMP-1) og 54,0% (CAMP- 2) med VP-102 versus kun 18% hos (CAMP-1) og 13% (CAMP-2) hvor alene devicet var anvendt,” konstaterer forskergruppen om cantharidin, som i naturlig form stammer fra biller.

Ifølge studiet består den særlige og patenterede kombinationen af lægemidlet og transporteren til huden i begge de to dobbelt blindede fase-III forsøg af en glasampul indeholdende 450 μL opløsning i en applikator til engangsbrug.

Cantharidinen er i en filmdannende topisk opløsning, som også inkluderer et kirurgisk farvestof, der letter skelning mellem behandlede og ubehandlede læsioner under påføring, såvel som bitterstoffet, denatoniumbenzoat, for at afskrække potentiel oral indtagelse. Når ampullen knuses, frigøres opløsningen til at strømme gennem et filter og ind i spidsen af ​​applikatoren. Og i forsøgene blev anvendt samme applikator som således havde samme lugt, struktur, farve, udseende - bortset fra manglen på den aktive ingrediens, cantharidin.  

Fase-III forsøgene, CAMP1 og CAMP2 blev gennemført på 31 centre blandt dermatologer og pædiatre i USA. Forskerne uddyber om de to fase-III forsøg:

”For det primære effektresultat viste VP-102 statistisk overlegen effektivitet sammenlignet med kun transporteren i den procentdel af deltagere, der opnåede fuldstændig clearance af alle (baseline og nye) behandlingsbare molluskel-læsioner på dag 84 / EOS (figur 2). I CAMP-1 var procentdelen af deltagere med fuldstændig clearance på dag 84 46,3% for VP-102 versus 17,9% for kun transporteren (P <.001); i CAMP-2 var procenterne 54,0% for VP-102 mod 13,4% for transporteren (P <.001),” skriver de og konkluderer:

”Disse fund viser, at VP-102 potentielt er en effektiv og sikker behandling for Molluscum contagiosum som er en almindelig hudtilstand men uden af US Food and Drug Administration godkendte behandlinger.”  

De mest almindelige bivirkninger, som ramte mere end 90 procent af de patienter som modtog indholdsstoffet cantharidinen, er ifølge studiet omfattende blærer på applikationsstedet, smerter, kløe, erytem og skurv. De fleste bivirkninger var milde eller moderate i sværhedsgrad.

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter