Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kombibehandling giver længere overlevelse ved modermærkekræft

Flere end halvdelen af patienterne med modermærkekræft i stadie III var i live og uden tilbagefald efter fem år i behandling med  Tafinlar (dabrafenib) plus  Mekinist (trametinib).

Det viser et studie baseret på det hidtil største datasæt – 870 patienter – og den længste opfølgningsperiode blandt patienter med BRAF-muteret modermærkekræft i medicinsk behandling efter kirurgisk fjernelse af tumorer.

I gruppen af patienterne i behandling var det 52 procent og i placebogruppen 36 procent, der opnåede en langsigtet og relapsfri overlevelse (RFS). Det sidste stemmer overens med de typiske overlevelsesrater uden tilbagefald blandt patienter med stadie-III modermærkekræft.

Behandling med Tafinlar + Mekinist reducerede risikoen for tilbagefald eller død med 49 procent sammenlignet med placebo.

Andelen af patienter, som i opfølgningsperioden levede uden metastaser, var 65 procent med dabrafenib plus trametinib og 54 procent med placebo. Der blev ikke påvist nogen klinisk meningsfuld forskel mellem grupperne i forekomsten eller sværhedsgraden af alvorlige bivirkninger.

Median RFS, eller tidspunktet hvor 50 procent af patienterne stadig er i live og uden tilbagefald, var endnu ikke nået ved femårs data cut-off for patienter i behandling med Tafinlar + Mekinist. Median RFS var 16,6 måneder for patienter i placebogruppen.

”Resultaterne fra COMBI-AD viser, at adjuverende behandling med Tafinlar + Mekinist efter kirurgisk fjernelse giver patienter med modermærkekræft en chance for langvarig overlevelse uden tilbagefald. Fem år er en klinisk og følelsesmæssigt betydningsfuld milepæl for patienterne og tilbagevendende BRAF+ modermærkekræft kan være farligere og mere besværligt at behandle end den indledende sygdom, når det først har spredt sig til de andre organer. De holdbare og langsigtede resultater, der ses blandt patienterne i COMBI-AD studiet, understreger den vigtige rolle, targeteret behandling har i den adjuverende fase,” siger Axel Hauschild, læge og professor på Dermatologisk Afdeling ved Universitetshospitalet Schleswig-Holsten, Tyskland, i en kommentar til studiet.

Resultaterne fremgår af COMBI-AD, der er et randomiseret dobbelt-blindet studie, som blev præsenteret på den internationale onkologikongres ASCO20, der foregik i cyberspace 29.-31. maj.

Der er mere end 285.000 nydiagnosticerede patienter med modermærkekræft (stadie 0-IV) om året verden over, hvoraf cirka halvdelen har BRAF-mutationer. Genetisk tests kan vise, hvorvidt en tumor har en BRAF-mutation. En måde at vurdere modermærkekræftstadiet er blandt andet ved at se på metastasespredningen. I stadie III har tumoren spredt sig til de regionale lymfeknuder med en højere risiko for tilbagefald eller metastaser.

Inhalations-triplebehandling mod KOL anbefalet til godkendelse

Det Europæiske Lægemiddelagenturs Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler har anbefalet, at AstraZenecas Trixeo Aerosphere får markedsføringstilladelse i EU som vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær KOL. Det er ifølge en dansk lungeekspert rigtig godt for de danske patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter