Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Over 1000 læger har rapporteret om covid-hudsymptomer

Et internationalt register etableret af American Academy of Dermatology's (AAD) Covid-19 Task Force sporer hudgener i forbindelse med covid-19. Registeret har efter et halvt år bidraget til flere publicerede artikler og understøttet diagnosticeringen af covid-19. 

Som andre vira kan coronavirus også påvirke huden, og allerede i foråret var betegnelsen "Coronatæer" et begreb i pressen, fordi hudsymptomerne især sås på fingre og tæer i form af små lilla eller blålige misfarvninger i nogle tilfælde efterfulgt af hævelser og sår. Det var blandt andet disse symptomer, der fik de amerikanske hudlæger til at gå sammen om et internationalt register, hvor læger og andre sundhedsprofessionelle kunne indrapportere deres observationer af hudgener hos covid-patienter.

Tanken var at samle anonyme cases, som forskerne kan dykke ned i og udvikle hypoteser ud fra. Og indtil nu har over 1.000 indberetninger fra 40 lande gjort forskerne klogere på, hvordan coronavirus kan påvirke huden, oplyser leder af registeret Dr. Esther Freeman, M.D. fra Massachusetts General Hospital i Boston til Dermatology Today.

Blandt andre hudlæger, intensivlæger, børnelæger og fodlæger har indberettet data. Og næsten 50 procent af dem vedrører ”Corona-tæer”. Andre handler om mæslinge-lignende udbrud og nældefeber.

Indberetningerne gælder dels covid-19 patienter, som oplever hudmanifestationer i forbindelse med virusinfektionen, dels patienter, som i forvejen har en hudlidelse som psoriasis eller eksem, og som bliver smittet.

Registeret er etableret i samarbejde mellem AAD's Covid-19 Taskforske, Massachusetts General Hospital og the International League of Dermatological Societies, og data fra registeret er allerede blevet publiceret i flere artikler i Journal of the American Academy of Dermatology (JADD).

"Læger fra andre specialer har fortalt, at de har diagnosticeret aktiv covid-19 ud fra hudgener på baggrund af vores arbejde. Hvis denne indsats bidrager til at forebygge bare nogle enkelte smittetilfælde af virusset, vil jeg betragte det som en bedrift;" siger Esther Freeman.

Inhalations-triplebehandling mod KOL anbefalet til godkendelse

Det Europæiske Lægemiddelagenturs Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler har anbefalet, at AstraZenecas Trixeo Aerosphere får markedsføringstilladelse i EU som vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær KOL. Det er ifølge en dansk lungeekspert rigtig godt for de danske patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter