Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Region Nordjylland ønsker klimabehandlings-rejser på plads i januar

En rammeaftale udarbejdet af Region Nordjylland har lagt et økonomisk pres på udbyderne af klimabehandling for psoriasis-patienter i Israel. De har desuden sammen med Psoriasisforeningen kritiseret ordningen, som de mener vil skabe regional ulighed i behandlingen. Region Nordjylland understreger nu, at deres ønske blot var at sikre, at behandlingen lever op til produktionskravene i sundhedsvæsenet. Regionen erklærer, at de snarligt inviterer parterne til dialog og tilstræber, at man har en ny aftale på plads januar 2021. 

Region Nordjylland var i 2018-2019 spydspids i forhold til at formulere en fælles kvalifikations-aftale, en rammeaftale, for regionernes brug og afregning af klimaterapi til psoriasispatienter. En aftale som siden har været gældende i Region Nordjylland alene – men som nu er i proces i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Målet med aftalen har været at skabe ens vilkår og priser hos leverandørerne af klimabehandlinger, og hensigten er, at regionerne kun vil købe klimabehandling hos leverandører, som har tilsluttet sig aftalen. Men den ordning, som Region Nordjylland har udarbejdet, gør det vanskelig endsige umuligt for de to udbydere, som hidtil har udbudt klimaterapi i Israel, at få forretningen til at løbe rundt. Dette har de i tidligere artikler i Sundhedspolitisk Tidsskrift har fremført. Vi har rettet henvendelse til Region Nordjylland, som nu viser sig åben overfor at indgå i dialog med udbyderne af klima-behandlingerne i Israel.

”Vores klare forventning er, at vi har en aftale på plads med udbyderne i fra 1. januar 2021 således at vi igen kan sende patienter til Israel. Dette selvfølgelig forudsat, at Udenrigsministeriet ikke længere fraråder rejser til Israel,” udtaler Jacob Bertramsen, som er enhedsleder i afdeling for planlægning – Patientforløb og økonomi i Region Nordjylland.

Valutakurser og regional ulighed i behandlingen

Jacob Bertramsen erkender, at dele af den kritik af rammeaftalen, som udbyderne af klimabehandlingerne i Israel tidligere har anført, kan være berettiget:

”Det er korrekt, at vi ikke har taget højde for eksempelvis ændringer i den israelske valutakurs i vores fastsætning af prisen i rammeaftalen.”

Den ordning som Region Nordjylland har udarbejdet, og som Region Midtjylland og Region Syddanmark nu ser ud til at ville tilslutte sig, gør det nemlig svært for de to udbydere, som hidtil har udbudt klimaterapi i Israel, til at få forretningen til at løbe rundt. Regionerne har sat en fast pris på 32.365 kroner per behandling. En pris, der ifølge teksten i rammeaftalen er fastlagt på grundlag af et beregnet prisniveau for 2019 og herefter fratrukket ti procent, og prisen er ikke til forhandling, står der i udbudsmaterialet.

For virksomheden 1 Bedre Liv, som er en af de to hidtidige danske udbydere af klimaterapibehandlinger i Israel, betyder aftalen imidlertid en prisreduktion på 15 procent i forhold til deres nuværende pris. For de to udbyderne af klimabehandlinger ved Det Døde Hav, har udsving i valutakurserne og politiske beslutninger, som for eksempel påvirker afgiften på flybilletter eller huslejen, betydning for, hvilken pris de skal have for at få overskud af forretningen. Derfor kan en fastlåst pris blive dyr for dem. Desuden har både udbyderne af rejserne og Psoriasisforeningen anført deres frygt for en regional forskelsbehandling af patienterne - at det fremover kan være patienternes adresse, som vil afgøre den behandling, som de tilbydes:

”Rammeaftalen, som er godkendt i nogle, men ikke alle regioner, og som bestemt ikke er udarbejdet i patienternes favør, understreger med fed den ulighed den regionale ulighed, som bliver konsekvensen. Det kan vi selvsagt ikke være tilfredse med,” påpegede direktør for Psoriasisforeningen Lars Werner overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift for nyligt.

Også i 2019, da aftalen netop var udarbejdet belyste Sundhedspolitisk Tidsskrift sagen grundigt. Dengang formulerede Jørgen Serup, som er professor i dermatologi ved Bispebjerg Hospital, kritikken af aftalen således:

”Situationen betyder, at tilbuddet om klimaterapi risikerer at kollapse. Ikke på grund af kvaliteten af behandlingen, og heller ikke på grund af prisen, for behandlingen koster en tredjedel af den biologiske behandling, som er alternativet. Problemerne kommer på grund af en kontrakt, regionerne er blevet enige om, som underminerer området. Den er ikke rimelig og formentligt også i modstrid med den overordnede politiske intention om også fremover at bevare og fremme kvaliteten af klimaterapi. Klimaterapi er ikke en lukrativ forretning, og tilbuddet er dybt afhængigt af, at der findes leverandører, der vil og kan yde et langvarigt sejt træk. Forsvinder leverandørerne, forsvinder tilbuddet også.”

At give patienterne de rigtige tilbud

Jacob Bertramsen, Region Nordjylland bedyrer dog, at hensigten aldrig har været at forskelsbehandle på tværs af regionerne og at man også er lydhøre overfor kritikken. Men at hensigten i høj grad, udover at lægge behandlingen ind i en rammeaftale identisk med andre behandlingsområder, har været at give patienterne de rigtige tilbud, der passer til dem og deres ønsker:

”For nogle patienter vil det at rejse til Israel og tilbringe fire-fem uger væk fra familien og hjemmet ikke være den optimale løsning. I de tilfælde kan et ophold på Læsø Kur eksempelvis være et alternativ. I hvert fald har vi her i Region Nordjylland patienter, som ikke mener, at det at rejse til Israel er den bedste løsning for dem.”

Regionen inviterer udbyderne til dialog

Uagtet andre behandlingstilbud, så understreger Jacob Bertramsen, at hensigten er, at klimabehandling i Israel igen skal tilbydes de patienter, som ønsker dette og at Region Nordjylland ønsker en dialog med udbyderne:

”Vi vil snarligt invitere udbyderne af klimabehandlingsopholdene til en dialog. Min fornemmelse er, at vi kan gå til forhandlingsbordet med en nogenlunde enighed om, at en rammeaftale er et godt udgangspunkt for at sikre patienterne den bedst tænkelige behandling, men at ’knasten’ i diskussionen vil være prissætningen. Vi er dog lydhøre og er villige til at indgå i en forhandling om dette.”

I et længere perspektiv

Der vil være mulighed for at sætte sig direkte til forhandlingsbordet med udbyderne, understreger Jacob Bertramsen - og på den måde få fastlagt rammeaftalens indhold for 2021:

”Der er i udbudslovens en tærskelværdi for sundhedsydelser på omkring 5,5 mio. kroner. Er det under det beløb, er der ikke behov for udbud. Dette er tilfældet for vores udgifter i 2021. Vi vil dog skulle lave et udbud senere.

 I forhold til en mere langsigtet løsning, vil regionen tage omstændighederne i betragtning:

”I lyset af corona ønsker knapt så mange at rejse i øjeblikket, det gælder også for psoriasis-patienter, naturligvis – og vi vil derfor være nødt til i løbet af 2021 at se ordningen i et lidt længere perspektiv og tilpasse den efter, hvordan situationen udvikler sig.”

Inhalations-triplebehandling mod KOL anbefalet til godkendelse

Det Europæiske Lægemiddelagenturs Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler har anbefalet, at AstraZenecas Trixeo Aerosphere får markedsføringstilladelse i EU som vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær KOL. Det er ifølge en dansk lungeekspert rigtig godt for de danske patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter