Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Covid-19-smittede kan have månedlange hudproblemer

EADV: Coronasmittede patienters hudproblemer på hænder, fødder, næse eller ører kan fortsætte i mere end 60 dage. Det viser et internationalt registerstudie fra 39 forskellige lande.

Godartede, men potentielt smertefulde hudtilstande i form af for eksempel brændende og kløende fornemmelser, inflammationer, mørkeblå betændte områder og små godartede tumorer kan vedvare i flere måneder hos nogle patienter med covid-19, viser foreløbige data fra et internationalt register, der sporede symptomer som kan minde om pernio, morbilliform udslæt, urticaria, makulaerytem, ​​vesikulære og papulosquamøse udbrud samt retiform purpura.

Det rapporterede læge, Esther Freeman, fra Massachusetts General Hospital i Boston på den virtuelle europæiske kongres, EADV, hvor hun fremlagde (Abstrakt LBA D1T03.3D) sit registerforskningsstudie.

Ifølge undersøgelsen havde fem procent af patienterne med pernio tåsymptomer, som varede 60 dage eller længere. I to tilfælde varede tåsymptomerne fire til fem måneder. Nogle patienter havde også symptomer, der ofte associeres med covid-19, såsom vedvarende tør hoste eller feber. Visse andre dermatologiske manifestationer af covid-19 varede i en måned eller længere i mindst et tilfælde ifølge Esther Freeman:

"Der er en undergruppe af patienter med covid-manifestationer på huden, der har langvarige covid-symptomer. Dette er især bemærkelsesværdigt for pernio eller chilblains, og vi mener, at dette fænomen faktisk er underrapporteret i registreringsdatabasen, og således måske er endnu mere almindeligt, end som vi ser det i disse data,” siger Freeman. 

Freeman’s undersøgelse baserer sig på det internationale covid-19 Dermatology Registry, der blev oprettet i begyndelsen af ​​april med støtte fra International League of Dermatologic Societies og som har samlet data om mere end 1.000 patienter fra 41 lande. Cirka 30 procent af de til dato indsamlede tilfælde har laboratoriebekræftet covid-19. Men i præsentationen på EADV-kongressen fokuserede Freeman på 224 patienter fra 39 lande (90 med laboratoriebekræftet  covid-19), hvis læger har afgivet oplysninger om varigheden af ​​dermatologiske symptomer til registeret. Kohorten omfattede 98 patienter med pernio, 29 med morbilliform udslæt, 28 med urticaria, 25 med makulaerytem, ​​20 med vesikulære udbrud, 20 med papulosquamøse udbrud og tre med retiform purpura. 

Om den mediane varighed for alle symptomer lyder det, at disse var 12 dage og syv dage for delmængden af patienter med laboratorie-bekræftet sygdom. Medianvarigheden varierede fra fem dage for urticaria til 20 dage for papulosquamøse udbrud og retiform purpura. Pernio-undergruppen rummede flest longhaulere, da fem af de 98 patienter havde tåsymptomer, der varede i 60 dage eller mere sammenlignet med hver i undergrupperne med vesikulære og papulosquamøse udbrud. Patienterne med morbilliform udslæt havde en median varighed på syv dage, og to af 29 patienter havde symptomer, der varede cirka 30 dage. Urticaria varede i fem dage, og hos en patient fortsatte symptomet i 30 dage. Generelt var laboratoriebekræftelse forbundet med kortere symptomvarighed bortset fra papulosquamøse udbrud, som havde en medianvarighed på 20 dage. 

Ifølge Freeman er den samlede forskning i associationer mellem langvarige symptomer, de såkaldte longhaulersymptomer, og øvrige covid-19 symptomer endnu ikke er tilstrækkeligt langt på det dermatologiske område til, at man kan sige noget endeligt om disse sammenhænge: 

”Men disse registerdata giver evidens for, at nogle patienter har longhauler dermatologiske symptomer. Ni måneder efter udbruddet af covid-19-pandemien er der en stigende anerkendelse af  en vedvarende sygelighed, som rækker ud over den akutte fase af sygdommen. Udbruddene af urticarial og morbilliform var relativt korte, mens pernio / chilblains og papulosquamous udbrud varede længere,” konkluderer Esther Freeman.

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter