Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt studie viser god effekt af Dupixent hos helt små børn

Dupixent (dupilumab), som i dag er godkendt til behandling af moderat til svær atopisk dermatitis hos patienter på seks år og ældre, viser i et nyt studie, at det også virker rigtig godt som tillægsbehandling for de mindste børn med AD. 

Det er fase-III studiet LIBERTY AD Preschool, som har undersøgt effekten af Dupixent på børn i alderen seks måneder og op til seks år i tillæg til almindelig topikal behandling med kortikosteroider. I studiet blev alle primære og sekundære endepunkter opfyldt, og viste overordnet, at Dupixent tilføjet til standardbehandlingen med topiske kortikosteroider (TCS) reducerede sygdommens generelle sværhedsgrad signifikant, ligesom den gav en højere grad af klar hud, mindre kløe og bedre livskvalitet i forhold til TCS alene. Det skriver virksomheden Regeneron Pharmaceuticals i en pressemeddelelse.

Efter 16 uger opnåede 28 procent af børnene med AD en IGA-score på 0/1 (klar hud) sammenlignet med fire procent i placebo-gruppen. Og 53 procent opnåede en mindre sværhedsgrad, målt med EASI 75, sammenlignet med 11 procent i placebo-gruppen. 

Dupixent er således det første biologiske lægemiddel, der viser positive resultater for de helt små børn og er fortsat den eneste godkendte biologiske medicin hos patienter fra seks år og ældre med ukontrolleret moderat til svær atopisk dermatitis.

Behandlingen med dupilumab opfyldte i studiet også alle vigtige sekundære endepunkter i forhold til placebo. Resultaterne viste, at 70 procent af børnene med AD opnåede en forbedring i sygdommens sværhedsgrad (EASI-75) mod 20 procent i placebo-gruppen, samt at 49 procent fik mindre kløe mod to procent i placebo-gruppen. Desuden sås betydelige forbedringer i børnenes livskvalitet i forhold til søvn og smerter i huden, samt i forældrenes livskvalitet. 

Kun kendte bivirkninger

I dag er standardbehandling til de helt små børn med moderat til svær atopisk eksem daglig hudpleje med fugtighedscreme. Ved opblussen i eksemet kombineres med creme, der indeholder binyrebarkhormon (kortikosteroider). Ved svært kontrollerbar børneeksem kan anvendes tabletbehandling med immundæmpende medicin.

Atopisk dermatitis begynder hos 85-90 procent af patienterne, mens de er under fem år. Symptomerne hos børnene med moderat til svær eksem fortsætter ofte gennem voksenalderen og omfatter intens, vedvarende kløe og hudlæsioner, der kan dække store dele af kroppen. Den underliggende type 2-inflammation, der er involveret i atopisk dermatitis, kan desuden bidrage til udvikling af andre atopiske sygdomme, såsom astma og visse allergier, som også kan forekomme livet igennem.

Bivirkningsprofilen for dupilumab til de mindste børn var i det nye studie i overensstemmelse med midlets kendte bivirkninger ved AD. De mest almindelige bivirkninger for dupilumab versus placebo viste sig i LIBERTY AD PRESCHOOL at være forkølelse (otte procent vs. ni procent), infektion i øvre luftveje (seks procent vs. otte procent), øjenbetændelse (fem procent vs. nul procent), herpesvirale infektioner (seks procent vs. fem procent) og reaktioner på injektionsstedet (henholdsvis to procent vs. tre procent).

Resultaterne fra LIBERTY AD PRESCHOOL føjer til det store LIBERTY AD fase III kliniske forsøgsprogram med atopisk dermatitis, der hidtil har omfattet i alt cirka 3.500 børn, unge og voksne.

Peter Rossing: SGLT2-hæmmere kan komme på linje med metformin

EASD: Nye store studier har den seneste tid væltet frem på diabetesområdet, og retningslinjer skal revideres hurtigere, end det kan nå at omsættes til praksis. Nu får SGLT2-hæmmere en ny indikation og kan potentielt på sigt overtage pladsen for metformin.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo