Nye terapier giver mulighed for skræddersyet behandling

EADV: Udviklingen i behandlingen inden for moderat til svær atopisk eksem har været stagnerende i årevis. Men nu er der hul igennem, og flere nye terapier er i brug eller i pipeline.

Forhåbningen er derfor, at patienterne i højere grad i fremtiden vil kunne tilbydes skræddersyede behandlinger, konkluderer ledende overlæge Mette Deleuran, Klinik for Hud- og Kønssygdomme, AUH.

Varig sygdomskontrol hos patienter med atopisk eksem er et af de vigtigste terapeutiske mål overhovedet, og derfor er kontinuerlig forskning i forholdet mellem hudens immunsystem, hudens mikrobiom og hudbarrieren vigtig, fortæller ledende overlæge Mette Deleuran, Klinik for Hud- og Kønssygdomme, AUH.

”Vores forhåbning og forventning er, at de nye terapier vil bringe os ind i en ny æra i behandlingen af patienter med moderat til svær atopisk eksem. En æra, hvor vi i højere grad bliver i stand til at målrette behandlingen den enkelte patient. De nye terapier kan i øvrigt også danne udgangspunkt for, at vi får en bedre forståelse af patogenesen bag moderat til svær atopisk dermatitis.”

JAK/STAT-inhibition vil ændre behandling

Mette Deleuran fortæller, at der allerede er flere års erfaring med brug af biologisk terapi til atopisk eksem i form af dupilumab:

”Dupilumab hæmmer aktiviteten af cytokinerne interleukin 4 og 13, og er meget effektivt til at dæmpe eksem-aktivitet og kløe hos de fleste patienter med moderat til svær atopisk eksem. Desuden er en anden biologisk terapi – tralokinumab - som hæmmer interleukin 13, for ganske nylig også blevet godkendt til behandling af moderat til svær atopisk eksem.”

Langvarig brug af topikale kortikosteroider (TCS), som har været grundlaget for behandling i flere årtier nu, kan være forbundet med hudatrofi ved brug af potente præparater, ligesom der kan være andre bivirkninger, fortæller Mette Deleuran. Topikale calcineurin-hæmmere (TCI'er) er lokale immunmodulerende behandlinger til moderat til svær atopisk dermatitis og uden negative virkninger på hudbarrieren. De har ændret behandlingen af moderat til svær atopisk dermatitis og udgør i dag en vigtig terapeutisk behandlingsmulighed ved langtids- og proaktiv behandling. Men især JAK/STAT-hæmmere – som er systemisk immundæmpende stoffer, der hæmmer cytokiner, der er overaktive i huden - vil i stigende grad være et alternativt eller ’add-on’ i behandlingen – både i form af tablet-behandling, men også som smørebehandling:

”Introduktionen af JAK/STAT-hæmmere i dermatologien vil helt uden tvivl ændre behandlingen af moderat til svær atopisk dermatitis markant, fordi JAK/STAT-pathways er til stede i mange inflammatoriske hudsygdomme, og fordi JAK/STAT-hæmmere rammer immunsystemet ret bredt. Der findes for nuværende studier på tre systemiske JAK/STAT- hæmmere, hvoraf den ene, baricitinib, er godkendt til behandling i Danmark. De to andre upadacitinib og abrocitinib, der også er til systemisk behandling, ser ud til at være særdeles effektive. men er endnu ikke godkendt til brug i klinikken.”

Patienter skal følges tæt

På bivirkningssiden er JAK/STAT-hæmmere veltolererede, fortæller Mette Deleuran, men bør i udgangspunkt ikke gives til patienter med forhøjet kolesterol, hvor der i særlig grad vil være risiko for eksempelvis lave blodplader og lave blodlegemer.

”Under alle omstændigheder kræver det, at patienten i behandling med JAK/STAT-hæmmere følges tæt. JAK/STAT-hæmmere, som er er tablet-behandlinger, har den fordel, at de har kort halveringstid. Der vil hurtig være effekt af behandlingen, og har man bivirkninger og stopper behandlingen, vil de også hurtigt være ude af kroppen igen.”

JAK/STAT-hæmmere bør og vil i fremtiden i stigende grad indgå i behandlingen af moderat til svær dermatitis, konkluderer Mette Deleuran i sit indlæg.

”Som dermatologer har vi nu muligheden for i højere grad at navigere mellem de forskellige terapier og træffe terapeutiske beslutninger baseret på specifikke patientbehov – og efterhånden som vi får mere og mere forståelse for heterogeniteten af atopisk dermatitis​​, tilegner vi os også viden om, hvordan vi bedst muligt målretter behandlingen den enkelte patient.”

Alt for lang ventetid

Der er dog én meget stor bestående udfordring i behandlingen af patienterne, pointerer Mette Deleuran:

”I almen praksis er man ikke tilstrækkeligt uddannet til at varetage patienter med moderat til svær atopisk dermatitis, og der er alt for få hudlæger. Der vil derfor for mange patienter være helt op til et halvt års ventetid på at blive set af en hudlæge – særligt i Vestdanmark er det et problem. Den ventetid kan både blive en meget stor fysisk og psykisk belastning for patienterne, som i mange tilfælde også kan føje angst og depression til deres atopiske dermatitis. Ofte har de samme patienter flere komorbiditeter; allergisk astma, allergisk høfeber, pletskaldethed og nogle lider også af forstørrede næsepolypper. Det er vigtigt at spørge ind til patienternes eventuelle komorbiditeter med henblik på at få igangsat en hurtig og effektiv behandlingsplan i de tilfælde, hvor det er relevant.”

Ud over at gavne patienterne, så vil det samfundsøkonomisk også være mere fordelagtigt og favorabelt med en effektiv og hurtig behandling af patienterne, mener Mette Deleuran:

”Vi taler om dyre behandlinger – men hvis man skal holde et ungt menneske på arbejdsmarkedet fremfor at give førtidspension, så mener jeg, at det kan betale sig. Dertil kommer, at det jo ikke er alle patienter med atopisk dermatitis, som skal behandles med de nye behandlinger – men kun de, som har det i moderat til svær grad, og hvor anden behandling ikke er tilstrækkelig.”