Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

FDA godkender halobetasol til ny aldersgruppe

Lægemidlet Lexette (halobetasol) er blevet godkendt af det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, til brug for unge med psoriasis.

Halobetasol er en meget potent kortikosteroid, der har vist sig at være en sikker og effektiv behandling til psoriasus. Midlet blev første gang godkendt til voksne patienter i 2018 på baggrund af to randomiserede og dobbeltblindede multicenter-studier, hvor halobetasol propionat skum blev anvendt på 560 patienter med psoriasis på 2-12 pct. af kroppen. I et opfølgende studie blev lægemidlet anvendt hos 12-17 årige, og her fandt man, at skummet kunne anvendes ligeså sikkert og effektivt hos teenagere som hos voksne.

Hidtil har Lexette været brugt i begrænset omfang på grund af restriktioner for visse aldersgrupper i forhold til meget potente steroider. Med den nye godkendelse fra FDA, får de amerikanske læger mulighed for at behandle teenagere, der er plaget af psoriasis på større dele af kroppen.

Halobetasol bliver også brugt til at behandle eksem og andre hudlidelser, hvor det reducerer hævelser, kløe og rødt udslæt.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter