Skip to main content

Vedvarende effekt af dupilumab med halvt så mange doser

NCDV: Flertallet af patienter med atopisk eksem kan reducere antallet af injektioner med Dupixent (dupilumab) til det halve uden at miste behandlingseffekt. Det viser nye langtidsdata, der bliver præsenteret ved den nordiske kongres, NCDV 2022, der afholdes i København.

Effekten af Dupixent varer ved, efter at patienter med atopisk eksem skifter fra dosering en gang ugentligt til hver anden uge, og sygdomstegn og symptomer er stabile i 24 uger efter skiftet  Det viser et internationalt studie med i alt 226 voksne patienter med moderat til svær atopisk eksem, der alle skiftede til at modtage 300 mg Dupixent hver anden uge i stedet for at få samme dosis en gang om ugen. 

Der er tale om et multicenter-forlængelsesstudie til godkendelsesstudierne af dupilumap, hvor patienterne er blevet fulgt i op til fem år. I 2019 skriftede deltagerne injektionsinterval fra en til to uger, og de nye resultater er baseret på data fra 48 uger før og 48 uger efter skiftet. 

Syge i 26 år

Skiftet forårsagede ikke store forandringer hos flertallet af deltagerne. De gennemsnitlige EASI- og NRS-scorer forblev stabile i op til 48 uger efter dosis-skiftet, og mere end 80 procent af de patienter, der opnåede EASI≤7 eller NRS≤4 ved overgangen, opretholdt kontinuerligt deres respons i 24 uger efter overgangen. Dupilumab blev generelt godt tolereret med en acceptabel sikkerhedsprofil i den samlede population.

Deltagerne havde ved studiets start en gennemsnitlig EASI totalscore på 15.4. Lidt over halvdelen af deltagerne var mænd, og gennemsnitsalderen i studiet er 34 år. I gennemsnit havde patienterne ved baseline haft AD i 26 år, og den gennemsnitlige BMI for deltagerne var 25.

Studiet, der er repræsenteret ved en poster på NCDV 2022, har dansk deltagelse ved overlæge Mette Deleuran, Aarhus Universitetshospital. 

Se abstract P26 (Suppl_222_NCDV_final.pdf (ncdv2022.org))