Tysk succes med AD-behandling på tværs af mange specialer

NCDV: En tysk klinik, der tilbyder integreret tværfaglig tilgang til behandling af inflammatorisk hudsygdom, har vakt international opsigt. Direktør i klinikken professor Stephan Weidinger talte denne uge ved den nordiske kongres NCDV 2022 om perspektiverne inden for behandling af atopisk eksem.

I Kiel har professor Stephan Weidinger og hans kolleger succes med at behandle atopisk eksem ved en klinik, hvor specialister inden for dermatologi, allergi, reumatologi og psykiatri tilbyder integreret behandling og pleje til patienter med inflammatorisk hudsygdom. 

Stephan Weidinger er initiativtager til og direktør ved Center for Inflammatorisk Hudsygdom, der er en inden for dermatologien enestående klinik, som er etableret i regi af Dermatologisk Afdeling ved Schleswig-Holstein Universitetshospital. Udover behandling foretager centeret også forskning i inflammatorisk hudsygdom, og den integrerede tilgang har skabt en synergi, som patienterne sætter meget stor pris på, fortæller Stephan Weidinger efter et symposium ved NCDV 2022, hvor han netop har talt om indvirkningen af atopisk eksem på patienternes liv, og hvilke perspektiver, der er for behandling af sygdommen. 

“Ingen tvivl om, at svær psoriasis er en stor byrde for patienter med denne sygdom, men atopisk eksem er anderledes på den måde, at patienterne har intense symptomer, der kommer i bølger af kløe og smerte i huden. Psoriasispatienter kender deres sygdom, der typisk forløber stabilt uden store udsving, men atopisk eksem er uforudsigelig, og det giver patienterne en uvished, der påvirker deres liv enormt,” fortæller Stephan Weidinger.

Psykosomatiske lidelser

Belastningen i forbindelse med AD viser sig også ved, at det i høj grad er patienter med atopisk eksem, der gør brug af tilbuddet om samtaler med klinikkens psykiater. Ud over at være specialiseret i psykiatri har hun efteruddannelse i psykosomatik og en langvarig interesse for hudsygdomme, og patienter med svære psykosomatiske problemer får i klinikken i Kiel tilbud on en indledende samtale af en times varighed og efter behov enten en opfølgende samtale eller et intensivt psykiatrisk behandlingsforløb. Psykiateren er kun i klinikken to eftermiddage hver uge, og derfor er tilbuddet forbeholdt de mest belastede patienter. 

"Vi prøver at selektere, så hun tager sig af patienter med en meget høj psykosomatisk byrde. Formentlig kunne alle patienter med atopisk eksem have gavn af psykosomatisk eller psykiatrisk hjælp, men vi er nødt til at prioritere patienter med det største behov," fortæller Stephan Weidinger. 

En væsentig årsag til at indsatsen for patienter med atopisk eksem er bagud i forhold til indsatsen inden for psoriasis er den gamle myte om, at sygdommen er mindre alvorlig og går over i ungdomsårene. Myten stammer ifølge Weidinger fra de første kohortestudier af patienter med AD, hvor man fulgte børn med sygdommen, men stoppede i løbet af skoletiden. En banalitet som manglende data for de efterfølgende år betød, at fortællingen om atopisk eksem som en børnesygdom fik lov til at bundfælde sig, men realiteten er, at sygdommen for langt de fleste patienter aldrig går over, og at den meget ofte kommer tilbage i voksenalderen, hvor den til gengæld kan have ændret udtryk.  

Oplever sygdommen forsvinder

“Vi har nu store langtidskohortestudier, der viser, at sygdommen ikke forsvinder, og det er også forklaringen på, at der ikke er stor forskel på prævalensen blandt børn og voksne. Hvis sygdommen gik over, ville man forvente langt færre tilfælde blandt voksne, men det er ikke tilfældet,” siger Stephan Weidinger.

Ifølge patienterne selv oplever mange med atopisk eksem, at symptomerne på sygdommen forsvinder i ungdomsårene. Præcis hvad der sker i disse år er imidlertid ikke grundigt undersøgt i videnskabelige studier, og selv om der formentlig er noget om fortællingen har professor ved Christian-Albrechts Universitet Stephan Weidinger en anden forklaring på at visse af patienterne holder op med at komme i de dermatologiske klinikker. I sin daglige praksis møder han mange voksne patienter, der fortæller, at for år tilbage holdt op med at opsøge dermatologen, fordi de oplevede, at der ikke var nogen hjælp at hente.  

“Jeg møder patienter, der ud af frustration holdt op med at gå til dermatolog, for problemet var tidligere, at vi ikke rigtig havde noget at tilbyde patienterne, og de var trætte af topikale stereoider,” siger han.

Siden dengang er de systemiske behandlinger kommet på markedet, og selv om det fortsat er en mindre gruppe AD-patienter, der får denne behandling, , er Stephan Weidingers håb, at systemisk behandling på sigt vil lette sygdomsbyrden for langt flere patienter med atopisk eksem. 

“Jeg er sikker på, at biologisk behandling vil vinde indpas på samme måde, som man har set inden for psoriasisbehandling. Selv om jeg er dermatolog, og der er en lang tradition for topikal behandling inden for dermatologien, må vi også indrømme at traditionen til dels skyldes, at der ikke har været et alternativ, for de topikale behandlinger er en stor byrde for patienterne. Hvis vi kan komme til et punkt, hvor hovedparten af patienterne kan behandles systemisk, så de ikke udsættes for den belastning, vil det være et stort fremskridt, men det skal selvfølgelig være en afvejning mellem effekt, sikkerhed og omkostninger ved behandlingen. Men som koncept vil jeg meget gerne derhen, hvor vi er mere generøse med systemisk behandling af AD,” siger Stephan Weidinger. 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)