Studie: Psoriasispatienter i systemisk behandling har fortsat symptomer, der påvirker livskvaliteten

EADV: Trods succesfuld systemisk behandling er kløe og smerte fortsat et problem for mange psoriasispatienter. Det antyder forskerne bag et nyt studie, der netop er blevet præsenteret ved EADV Spring Symposium.

Amerikanske forskere har analyseret data fra 7.260 patienter fra virksomheden CorEvitas psoriasisregister, som i årene 2015-2021 havde været i systemisk behandling i mindst et halvt år, og fundet, at næsten hver tredje patient er plaget af kløe, 13 procent oplever smerte i huden og 11 procent oplever begge dele. På den baggrund konkluderer forskerne, at der er udækkede behov for symptomlindring hos psoriasispatienter i systemisk behandling. 

Patienterne i studiet har en gennemsnitsalder på 52 år og har gennemsnitligt haft sygdommen i 19 år. 2.428 af dem havde ud over psorisais også psoriasis artrit (PsA), og 4.388 havde psoriasis på 10 procent eller mere af kroppen (BSA 1 eller mere). Den gennemsnitlige BSA-score var 3.4, hvilket svarer til psoriasis på omkring 40 procent af kroppen.

Patienterne blev inddelt efter, om de havde klinisk meningsfuld kløe defineret ved visual analog scale ([VAS]-100≥30), klinisk meningsfuld hudsmerte (VAS-100≥45), begge dele eller ingen af delene. 

Patienter med PsA blev desuden kategoriseret efter, om de havde ledsmerter (VAS-100≥45), kløe og hudsmerter, begge dele eller ingen af delene. 

Blandt patienter med psoriasis på mere end ti procent af kroppen blev forholdet mellem prosiasisudslæt og kløe og smerter beregnet, og lineær regression blev anvendt til at beregne selvoplevet helbred (EQ-VAS (VAS-100)) for de enkelte patientgrupper justeret for demografi og sygdomskarakteristik. 

Ifølge analyserne har patienter med hudsmerter eller både hudsmerter og kløe har det værste selvrapporterede helbred. Den gennemsnitlige EQ-VAS-score for de to grupper er i studiet henholdsvis 68,6 (95%CI=65.1, 72.1) og 66,2 (95%CI=64.9, 67.5), mens patienter der kun oplever kløe har gennemsnitligt scorer 73,7 i EQ-VAS (95%CI=72.7, 74.8).

Patienter uden kløe- eller smertesymptomer rapporterede til sammenligning et selvoplevet helbred på 80,2 beregnet ved EQ-VAS (95%CI=79.7, 80.7). 

Svært at vurdere

Blandt undergruppen med både psoriasis og PsA rapporterede 36 procent af patienterne om ledsmerter uden de øvrige symptomer, og lige så mange rapporterede om hudsymptomer uden ledsmerter, mens 22 procent rapporterede om både hud- og ledsymptomer. Også her rapporterede patienter med symptomer et værre helbred, end patienter uden symptomerne. (EQ-VAS i gennemsnit [95%CI]: hudsymptomer 72.1 [70.1, 74.1], ledsmerter 65.2 [63.3, 67.1], begge symptomer 63.6 [62.0, 65.2], ingen af symptomerne 80.0 [78.9, 81.0], respektivt). 

Forskerne konkluderer på den baggrund, at der ser ud til at være udækkede behov for symptomlindring hos patienter i systemisk behandling. Overlæge og ph.d. ved Hud- og Allergiafdelingen ved Herlev og Gentofte Hospital Jesper Elberling har imidlertid ud fra abstractet svært ved at vurdere, om konklusionen er rimelig, blandt andet fordi der ikke angives et sammenligningsgrundlag for oplevelsen af kløe, smerte og selvoplevet helbred. 

“Studiet præsenterer livskvalitet i form af en EQ-VAS 100 i hver af de 3 grupper i form af gennemsnitsværdier. Hvis EQ-VAS=100 er den bedst tænkelige livskvalitet er spørgsmålet om EQ-VAS 66 er udtryk for en ringe livskvalitet? Jeg ved det ikke. I så fald skal der være et normalmateriale at sammenligne med. EQ-VAS 66 er betydeligt bedre end EQ-VAS 20, men det er svært at vurdere, om forskellen mellem VAS 66 og VAS 73,7  på knapt procent er klinisk betydningsfuldt,” siger han. 

Kløe targeteres ikke af nuværende behandlinger

Jesper Elberling medgiver, at det er interessant, at det ringeste selvrapporterede helbred ses ved patienter med både kløe og hudsmerte, tæt fulgt at patienter kun med hudsmerte eller kløe, men også her mangler et sammenligningsgrundlag. 

“Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad der mon karakteriserede subgrupperne med kløe, smerte og begge dele. Om de for eksempel har højere PASI, begyndende entesopati, aktuelle behandling for PsO, anden komorbiditet for eksempel AD eller andet,” siger Jesper Elberling. 

Han mener, at den lidt hyppige rapportering af især kløe, som rapporteres af 28 procent af patienter, kan være et signal om, at kløe er et reelt problem, der ikke targeteres af de psoriasisbehandlinger patienterne modtager. 

“Mig bekendt targeterer eksisterende PsO-behandlingsmidler kun inflammation og dermed indirekte kløesignaleringen, så det er muligt, at der ved en øget sygdomskontrol måske kunne komme en bedre kløe-, smerte-kontrol. Om den øgede kløe-smerte kan tilskrives behandlingssvigt eller om der er tale om en patologisk kløetilstand, må stå åbent,” siger han.

Selv om de eksisterende systemiske behandlinger måske ikke ikke løser psoriasispatienters problemer med kløe, er der udsigt til, at det kan ske i fremtiden. I et andet interview med Dermatologisk Tidsskrift har Jesper Elberling for nylig fortalt, at det er helt sandsynligt, at man med de nye biologiske lægemidler vil få systemiske behandlinger med aktive stoffer rettet mod de kinaser, der aktiverer kløesignalerne hos patienter med eksempelvis atopisk eksem og psoriasis.

Læs Abstract 188 i abstractbogen for EADV Spring Symposium, der kan downloades via dette link.