Nogle psoriasispatienter kan sikkert seponere biologisk behandling
Nogle psoriasis-patienter kan afbryde deres biologiske behandling og stadigvæk opretholde langsigtet kontrol med deres sygdom, tyder nyt dansk studie på. Det gælder særligt patienter, der har den laveste PASI-score.
Ofte fortsætter psoriasis-patienter deres behandling med biologiske lægemidler for at holde sygdommen og symptomerne i skak, men en mindre andel stopper behandlingen.
Og det kan nogle undergrupper af psoriasispatienter roligt gøre ifølge resultaterne fra et nyt, dansk kohorte studie, der har undersøgt prognosen to år efter seponering af biologiske lægemidler hos psoriasispatienter med fuld remission.
“Dermatologer opfordrer ikke normalt til at stoppe behandlingen med biologiske lægemidler på grund af remission, hvor det ofte er patienterne selv, der ønsker det. Vi har dog ikke haft viden om, hvordan det er gået den patientgruppe på længere sigt før nu,” siger Mia-Louise Nielsen, der er ph.d.-studerende ved Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling, som står bag undersøgelsen.
Studiet er udgivet i Journal of the American Academy of Dermatology (JAAD) og er baseret på data fra DERMBIO-registeret, hvor 40 ud af i alt 3.844 behandlingsserier blev afbrudt på grund af remission. Ved seponering var PASI=0 opnået i 24 behandlingsserier. De fleste patienter var mænd og biologisk behandlingsnaive.
PASI har prognostisk værdi
To år efter seponering af biologisk behandling forblev 17 patienter (43 procent) i remission eller oplevede, at topikal terapi var tilstrækkeligt. For personer, der havde PASI>0, var i alt fem (31 procent) i remission eller under topikal behandling efter to år.
Blandt de 24 patienter, der havde en PASI-score på 0 ved seponering, var halvdelen stadig i remission og klarede eventuelle symptomer med topikal terapi to år efter. Det tyder på, at PASI-scoren er central for den videre prognose, peger Mia-Louise Nielsen på.
“Der var en større andel af personer, der kunne klare sig med ingen eller mildere behandling, hvis de havde en bedre PASI-score ved seponering. Det kunne indikere, at graden af hudsymptomer ved seponering har betydning for det videre forløb,” siger hun.
Mister ikke effekt
Af de i alt 18 patienter, der genstartede behandling med biologiske lægemidler, begyndte 13 behandling med det samme lægemiddel, som de tidligere havde seponeret. Den gennemsnitlige behandlingsvarighed hos de patienter, der genoptog det samme lægemiddel, var 768 dage.
Det tyder på, at patienter, der stopper biologisk behandling på grund af remission, har en lav risiko for tab af effekt ved genstart af behandlingen. Det er positivt, da man i visse situationer ser, at genoptagelse af biologisk behandling efter seponering kan være præget af udfordringer, forklarer Mia-Louise Nielsen.
“Tidligere studier tyder på, at at effektiviteten bliver mindre, og behandlingen virker dårligere ved genoptagelse af biologisk behandling, men i denne situation ser vi, at patienterne ikke mister effekten, og det er utrolig positivt,” siger hun.
Færre behandlinger
Da studiet er baseret på en relativ lille kohorte, giver det ikke en endegyldig konklusion, hvorfor der er behov for større studier. Resultaterne kan dog give et indblik og et fingerpeg om tendensen, mener Mia-Louise Nielsen.
“Det er interessant, at der er forskel på sværhedsgraden af den tilbageblevne psoriasis, blandt dem der stopper behandlingen på grund af remission. Resultaterne tyder på, at visse patienter på sigt vil kunne stoppe sin biologiske behandling og samtidig opretholde langsigtede kontrol over sin sygdom,” siger hun og peger særligt de patienter, der opnår fuldstændig remission uden resterende hudmanifestationer.