Tremfya og Skyrizi topper i effektivitet og sikkerhed ved psoriasisbehandling
EADV: IL-23p19-hæmmere, Tremfya (guselkumab) og Skyrizi (risankizumab), viser overlegen effektivitet og sikkerhed i behandling af psoriasis i forhold til andre biologiske lægemidler. Det konkluderer et britisk registerstudie, som potentielt kan ændre behandlingsstrategier for psoriasispatienter.
Det omfattende studie fra British Association of Dermatologists Biologics and Immunomodulators Register (BADBIR) inkluderede over 19.000 behandlingsforløb på tværs af syv forskellige biologiske lægemidler, hvoraf henholdsvis 1258 og 832 blev behandlet med IL-23p19-hæmmerne Tremfya (guselkumab) eller Skyrizi (risankizumab). Resultaterne blev præsenteret på EADV onsdag eftermiddag af hudlægen og farmakoepidemiologen Zenas Yiu fra University of Manchester (Abstract #6532 og Præsentation ID D1T01.1K).
Som indikator for lægemidlernes effektivitet og sikkerhed brugte forskerne parameteren ”drug survival”. Dette begreb refererer til, hvor lang tid der går, før behandlingen afbrydes, fordi den ikke længere opfylder behandlingsmålene eller fordi der opstår bivirkninger eller andre sikkerhedsbekymringer. Målt på begge parametre klarede guselkumab eller risankizumab sig bedre end de fem andre biologiske lægemidler mod psoriasis.
”Patienter med psoriasis fortsætter med IL-23p19-hæmmere op til omkring 21 uger længere for effektivitet og 13 uger længere for sikkerhed sammenlignet med andre biologiske lægemidler over en gennemsnitlig 2-års periode,” sagde Zenas Yiu i sin præsentation.
Patienter tager IL-23p19-hæmmerne i længere tid
Resultaterne af studiet viste, at efter et år havde de to IL-23p19-hæmmere den højeste drug survival for effektivitet på henholdsvis 0,94 og 0,95, mens de andre behandlinger havde satser mellem 0,80 (adalimumab og brodalumab) og 0,88 (ustekinumab og ixekizumab).
Guselkumab eller risankizumab klarede sig også bedst i drug survival for sikkerhed med satser på henholdsvis 0,95 og 0,97, hvor de andre biologiske lægemidler lå mellem 0,91 (adalimumab, brodalumab og ixekizumab) og 0,94 (ustekinumab).
De britiske forskere benyttede desuden den statistiske metode Restricted mean survival times (RMST) til at beregne den gennemsnitlige tid, patienterne forblev på behandlingen inden for to år. Her opnåede guselkumab en score på 1,93 år for effektivitet og 1,92 år for sikkerhed, mens risankizumab opnåede henholdsvis 1,93 år og 1,94 år. Det var væsentligt højere end de øvrige lægemidler, som i gennemsnit lå på henholdsvis 1,80 år og 1,88 år.
IL-23p19-hæmmere er en klasse af biologiske lægemidler designet specifikt til at hæmme interleukin-23 (IL-23), et cytokin involveret i inflammation. IL-23 spiller en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af en bestemt type T-celle, kaldet Th17 celler, som er afgørende for psoriasispatogenese. Guselkumab ob risankizumab er begge rekombinante humane monoklonale antistoffer, der fremstilles i ovarieceller fra kinesiske hamstere (CHO) og retter sig specifikt mod p19-subunit af IL-23.