Sikkert at behandle over halvdelen af patienter med atopisk eksem med JAK-hæmmere
EADV: Et nyt dansk registerstudie kortlægger risikoprofilen for patienter med atopisk eksem ved behandling med JAK-hæmmere. Resultaterne kan være med til at understøtte Det Europæiske Lægemiddelagenturs officielle anbefalinger, lyder det fra forsker Ida Vittrup.
Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) anbefalinger af behandling med JAK-hæmmere til patienter med atopisk eksem går lige nu på, at de ikke bør benyttes som førstevalgsbehandling til patienter over 65 år, rygere (eller tidligere langstidsrygere) og patienter med øget risiko for kræft eller hjerte-kar-sygdomme. I et nyt dansk registerstudie har man forsøgt at understøtte den anbefaling ved at undersøge forekomsten af risikofaktorer og tegne et mere nuanceret billede af patienternes risikoprofiler. Data fra registerstudiet blev præsenteret på kongressen EADV i onsdags.
“Der sidder mange læger, der skal give den her behandling til virkelige patienter, og det er vigtigt for dem at have en fornemmelse af, hvordan risikofaktorerne fordeler sig i den patientpopulation, som de muligvis skal give behandlingen til. Studiet kan forhåbentlig sætte fokus på, hvem der skal have JAK-hæmmere, og hvem der ikke skal,” lyder det fra post.doc. på Bispebjerg-Frederiksberg Hospitals dermatologiske afdeling Ida Vittrup, der er forskeren bag studiet.
“Anbefalingerne fra EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) er en smule vage. De siger blandt andet, at man ikke skal give JAK-hæmmere til patienter med øget risiko for MACE (major adverse cardiovascular events), men hvem er det egentlig? Det er op til den enkelte dermatolog at vurdere det. Det vil være godt at få en diskussion af, hvordan den enkelte læge skal vurdere den slags risikofaktorer,” siger Ida Vittrup.
Inddeling af risikofaktorer
Ud fra Landspatientregisteret har Ida Vittrup sammen med sine forskerkolleger lokaliseret 18.618 voksne patienter med en hospitalsdiagnose for atopisk eksem. Blandt dem har forskerne identificeret forekomsten af risikofaktorer, der kan have betydning for, om patienten kan behandles med orale JAK-hæmmere som førstevalg eller ej. Risikofaktorerne er identificeret ud fra registerdata, hvor man ved hjælp af algoritmer indeholdende både informationer fra Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen blandt andet har fundet frem til, om en patient har hypertension. Derudover har man også gjort brug af The Danish Skin Cohort for at hente informationer om patienternes sværhedsgrad af atopisk eksem. Ud fra EMA’s anbefalinger har forskerne i grupper ligeledes diskuteret forskellige risikoprofiler.
I alt har forskerne identificeret 10 risikofaktorer - diabetes, hypertension, hyperkolesterolæmi, alder, rygning, fedme, kræft, alvorlige kardiovaskulære hændelser (MACE), venøs tromboemboli (VTE) og hormonel prævention. Risikofaktorerne er blevet inddelt i to grupper, henholdsvis ikke-modificerbare risikofaktorer og modificerbare risikofaktorer. Ikke-modificerbare og alvorlige risikofaktorer omfatter alder over 65 år, tidligere kræft, VTE, MACE og rygning. Den modificerbare gruppe omfatter risikofaktorer, hvor det muligvis kan spille en rolle, om risikofaktoren er velkontrolleret, eller om det er en aktuel risikofaktor. Denne gruppe indeholder for eksempel fedme og hypertension.
“Hovedkonklusionen er, at risikofaktorerne egentlig er hyppige, og ikke overraskende fandt vi, at jo ældre man er, jo flere risikofaktorer har man. Det er halvdelen af patienterne, der har en eller anden risikofaktor, men hvis man kigger på risikoprofilerne, er det stadig over halvdelen, som vi mener, kan starte behandling med JAK-hæmmere, uden at man skal være bekymret. Det vil sige dem, der har en favorabel risikoprofil,” siger Ida Vittrup.
Et eksempel på en favorabel risikoprofil er en patient under 65 år, som aldrig har haft en af de alvorlige risikofaktorer (MACE, VTE, cancer eller rygning) og ikke er registreret med en af de mindre alvorlige risikofaktorer inden for det seneste år, eksempelvis hypertension.
Omkring én ud af fire patienter har ifølge Ida Vittrup mindst én af de alvorlige risikofaktorer, hvilket betyder, at man ikke bør behandle dem med JAK-hæmmere som førstevalg. 16 procent af patienterne har en moderat risikoprofil, og for disse er JAK-hæmmere formentlig en mulighed ved forsigtig behandling eller i reduceret dosis.
“Andelen af risikofaktorer stiger med alderen og også andelen af de svære risikofaktorer. Selvom der kun er én ud af fire, der har de svære risikofaktorer, så er det halvdelen af dem over 65 år, der har en alvorlig risikofaktor ud over deres alder, som i sig selv er en betydende risikofaktor,” siger Ida Vittrup.
Næste skridt
Brugen af JAK-hæmmere er fortsat en relativ ny behandlingsmulighed for patienter med atopisk eksem, men det kunne være spændende i fremtiden at se på, hvordan det går med behandlingen, og hvordan deres risikoprofil ser ud, lyder det fra Ida Vittrup.
“Der er ikke så mange patienter i Danmark, der får JAK-hæmmere for atopisk eksem endnu, så det kan godt være, man er nødt til at vente noget tid eller gå sammen på tværs af landegrænser for at samle data. De sjældne, men alvorlige risici, der muligvis kan være ved at bruge JAK-hæmmere til patienter med atopisk eksem som eksempelvis kardiovaskulære problemer eller kræft, er også noget, der formentlig tager lang tid om at udvikle sig,” siger Ida Vittrup.
Lige nu er tallene ifølge Ida Vittrup ikke direkte overførbare til andre europæiske lande, fordi man først og fremmest har kigget på den danske population. I Danmark er der mindre overvægt og færre rygere - det gør danskerne til en lavrisikopopulation sammenlignet med andre europæiske lande. Men på europæisk niveau er der et velfungerende samarbejde med en stor gruppe registre for patienter med atopisk eksem i systemisk behandling (TREAT Taskforce), så intentionen er at gå sammen med andre europæiske lande for at få et billede af risikofaktorer og risikoprofiler ud fra en større population, lyder det fra Ida Vittrup.