Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Den psykiske belastning ved kløe bør tænkes med i behandlngen

Mennesker med kløende dermatoser er under betydelig psykisk belastning, der bør tages i betragtning i behandlingen. Det understreger en ny, stor undersøgelse fra European Society for Dermatology and Psychiatry.

Formålet med undersøgelsen, som er publiceret i Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology, var at undersøge forskelle mellem patienter med dermatoser med og uden kløe vedrørende oplevet stress, stigmatisering, angst og depression.

I studiet blev 3.399 patienter med 14 forskellige kløende dermatoser rekrutteret på 22 centre i 17 europæiske lande. Personerne udfyldte spørgeskemaer vedrørende opfattet stigmatisering, stress, tegn på klinisk relevant angst eller depression, kløerelateret livskvalitet, den generelle helbredstilstand, kløens varighed, hyppighed og intensitet.

Den mest signifikante sammenhæng mellem sværhedsgraden af ​​kløe og opfattelsen af ​​stress blev observeret blandt personer med rosacea (korrelationskoefficient r = 0,314). Tilsvarende blev de stærkeste sammenhænge mellem kløeintensitet og oplevelser af stigmatisering, angst og depression fundet hos patienter med seborrheic dermatitis (korrelationskoefficienter henholdsvis r = 0,317, r = 0,356 og r = 0,400).

Inden for hele patientkohorten kunne 9,3 procent af variationen i kløeintensitet forklares af faktorer som køn, niveauer af angst, depression og opfattet stigmatisering. Kvinder og personer med forhøjet angst, depression og opfattet stigmatiseringsscore rapporterede mere udtalte kløeintensiteter sammenlignet med dem, der havde modsatte egenskaber.

Undersøgelsens resultater understreger sammenhængen mellem kløe og dens intensitet og den psykiske belastning, det påfører de ramte, konkluderer forskergruppen. Psykologiske indgreb bør derfor omfatte både behandling af selve kløen og de indbyrdes forbundne psykologiske faktorer, understreger forskerne.