Plantebaserede hudprodukter kan være effektive til anti-aging
Hudprodukter med planteekstrakter er en effektiv måde at reducere aldringstegn på kort sigt. Det viser en ny metaanalyse af otte kontrollerede studier.
Analysen, som er publiceret i Journal of Cosmetic Dermatology, omfatter brugte plantebaserede interventioner og forskning i hudens aldring fra PubMed, Embase, Web of Science og Cochrane Library (CENTRAL). Alle artikler blev publiceret i perioden januar 2000 til december 2024.
Forskerne analyserede typen af forskningsinterventioner og resultatmål, der alle involverede topiske terapier snarere end orale. Ud af 3.453 publikationer var 8 randomiserede kontrollerede studier inkluderet. De randomiserede studier involverede i alt 396 deltagere fra 7 lande i Europa og Asien. De fleste patienter var kvinder, og alle var mellem 15 og 65 år.
Alle led af hudproblemer såsom træt og glansløs hud (’dull skin’), mørke rande og pigmentering. Hvert stykke litteratur blev evalueret med Cochrane Risk of Bias Tool, og en statistisk analyse blev udført.
Inden for en behandlingsvarighed på ≤ otte uger viste botaniske produkter forbedring i hudens hydrering og elasticitet, mens de reducerede melanin og erytem. Sammenlignet med placebo var hudens elasticitet øget signifikant blandt alle forsøg (SMD 1,10; 95 procent CI, 0,24-1,95, p = 0,01). Disse virkninger blev dog ikke forbedret efter otte ugers behandling, hvilket negerede produkternes langsigtede effekt (SMD 1,75; 95 procent CI, -1,63 til 5,12, p = 0,31).
Lignende resultater blev noteret i hudhydrering med en signifikant stigning observeret (SMD 0,57; 0,06-1,09, p = 0,03). Efter > otte uger blev der ikke registreret nogen korrelation (SMD 0,70; 95 procent CI, -0,50 til 1,90, p = 0,25). Hydrering blev målt med Corneometer CM 835, og produkterne blev påført som enten en emulsion eller en creme.
De undersøgelser, der målte melaninindekset, brugte plantebaserede cremer og målte niveauer ved hjælp af Mexameteret på kinden. I alle forsøg var melaninniveauet signifikant reduceret (SMD -0,67; 95 procent CI, -0,95 til -0,39, p < 0,00001). Mexameteret var også standardmåleværktøjet til at observere erytem og fandt en statistisk forskel ved brug af planteekstrakter (SMD = −1,17, 95 procent CI: −2,26 til −0,08, p = 0,04). Der blev ikke registreret statistisk signifikante forskelle mellem plantebaserede produkter og placebo, når det kom til at reducere transepidermalt vandtab (TEWL) (SMD 0,05; 95 % CI -0,43 til 0,54, p = 0,83).
Forfatterne bemærkede, at mere forskning er nødvendig for at bekræfte de plantebaserede produkters virkningsmekanismer. Yderligere forskning kan eksempelvis dreje sig om, hvilke specifikke planter der har størst effekt på hudens aldring. Disse undersøgelser bør omfatte større prøvestørrelser og højkvalitetsmetoder, der adresserer alle aspekter af aldring, inklusive dem, der ikke var inkluderet i denne undersøgelse (det vil sige dybde af rynker, minimal erytemdosis), påpeger forskerne bag metaanalysen.
Begrænsninger ved metaanalysen er blandt andet det lave antal anvendelige undersøgelser, der blev brugt sammen med de relativt små prøvestørrelser. Derudover målte ingen af undersøgelserne andre sociologiske faktorer såsom patientens kost og livsstilsvalg, som kunne have en mulig indflydelse.