Psoriasispatienters risiko for psoriasisartrit varierer afhængigt af biologisk behandling
Patienter med plaque psoriasis har lavere risiko for at udvikle psoriasisartrit, hvis de behandles med IL-17- eller IL-23-hæmmere sammenlignet med TNF-hæmmere.
Det viser et nyt retrospektivt observationsstudie, publiceret i tidsskriftet Annals of Rheumatic Diseases. I studiet har forskere undersøgt risikoen for at udvikle psoriasisartrit (PsA) hos patienter med plaque psoriasis (PsO), behandlet med forskellige klasser af biologiske lægemidler.
Studiet inkluderede 622 bionaïve psoriasispatienter (62,4 procent mænd) med en gennemsnitsalder på 46,9 år (± 12,9 år). Patienterne modtog enten TNF-hæmmere (n=317, 50,9 procent), IL-17-hæmmere (n=164, 26,4 procent) eller IL-23-hæmmere (n=141, 22,7 procent).
Patienterne blev fulgt i 2510 person-år, svarende til en gennemsnitlig opfølgning på 4,1 år (± 2,1 år) per patient.
Resultaterne viser, at der var lavere PsA-risiko ved behandling med IL-17 og IL-23-hæmmere. I løbet af opfølgningsperioden udviklede 60 patienter (10 procent) PsA.
Forekomsten af PsA var især høj blandt patienter behandlet med TNF-hæmmere:
- TNF-hæmmere: 45 patienter (14,2 procent).
- IL-17-hæmmere: 9 patienter (5,5 procent).
- IL-23-hæmmere: 6 patienter (4,3 procent).
Efter justering for konfoundere ved hjælp af inverse probability of treatment weighting (IPTW) blev risikoen for PsA estimeret i en IPTW Cox-regressionsmodel.Resultaterne viste en reduceret risiko for PsA blandt patienter behandlet med IL-17- og IL-23-hæmmere sammenlignet med TNF-hæmmere:
- HR for IL-17-hæmmere: 0,63 (95 % CI: 0,38–1,05).
- HR for IL-23-hæmmere: 0,57 (95 % CI: 0,34–0,96).