Danske forskere opfordrer til forsigtig brug af JAK-hæmmere i behandling af hidradenitis suppurativa (HS)
Orale JAK-hæmmere (JAki) kan være en lovende behandlingsmulighed til patienter med hidradenitis suppurativa (HS), men langt de fleste har komorbiditer, der øger risikoen for alvorlige bivirkninger, viser et nyt dansk studie. Forskerne bag råder derfor til forsigtighed i brugen af JAKi.
Der er allerede flere studier i gang, som undersøger mulighederne for at bruge JAKi i behandlingen af patienter med HS, men det vil være nødvendigt at tænke sig godt om, inden man ruller det ud i klinisk praksis, siger Ditte Georgina Zhang, der er ph.d-studerende på Bispebjerg Hospital og førsteforfatter:
“Der er meget hype omkring orale JAK-hæmmere for tiden. Der er flere kliniske forsøg i gang, der undersøger, hvad det har af effekt på sygdomme som HS, der mangler gode behandlingsmuligheder. Men med dette studie vil vi gerne fremhæve, at HS-patienter også repræsenterer en gruppe, der har mange komorbiditeter. Især nogle af dem, som FDA har lavet en såkaldt Black Box Warning omkring,” siger hun.
Ditte Georgina Zhang henviser til den advarsel om øget risiko for alvorlige bivirkninger, som Den Amerikanske Fødevare- og Lægemiddelstyrelse (FDA) har lavet i forbindelse med brugen af JAK-hæmmere til behandling af kroniske inflammatoriske tilstande. Bivirkningerne kan blandt andet være alvorlige hjertekarsygdomme, blodpropper og kræft.
80 procent har risikofaktorer
I studiet, der er udgivet i Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology (JEADV), har forskerne fra Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet inkluderet data fra to uafhængige patientkohorter: The Copenhagen Hidradenitis Suppurativa Cohort (CHSC) og The Danish Skin Cohort (DSC), med i alt 1.654 patienter med HS.
Resultaterne viste, at kun 17,7 procent ikke havde nogen risikofaktorer forbundet med brug af JAKi. Mere end halvdelen (52,1 procent) havde to eller flere risikofaktorer. De mest almindelige risikofaktorer var rygning (43,9 procent), fedme (41,8 procent), hypertension (34 procent), hyperlipidæmi (31,9 procent) og diabetes (12,9 procent).
Desuden viste resultaterne, at selv blandt de patienter, der oprindeligt ikke havde nogen risikofaktorer, udviklede omkring hver sjette (15,4 procent) mindst én risikofaktorer inden for 12 måneders opfølgning.
"Vi havde en forventning om, at der ville være en ret stor andel af patienterne, der havde risikofaktorer, men jeg var overrasket over, at det var så få, der slet ikke havde nogle, og som man relativt bekymringsfrit vil kunne starte i behandling,” siger Ditte Georgina Zhang.
“Selvfølgelig er det relevant at afsøge mulighederne for ny behandling til HS-patienter. Men i betragtning af de bivirkninger, der kan være forbundet med JAK-hæmmere, må man overveje, hvor egnede JAK-hæmmere er til denne patientgruppe,” siger hun.
Patienter med svær HS er særligt udsatte
Udover at den samlede gruppe af patienter med HS havde mange risikofaktorer, fandt forskerne også, at jo sværere patienternes sygdomsgrad var, jo flere risikofaktorer. Blandt dem med svær HS havde kun 10,9 procent ingen risikofaktorer. Det samme tal var 14,4 procent ved moderat sygdom og 20,1 procent ved mild sygdom. Det hænger dårligt sammen med, hvordan man forventes af bruge JAK-hæmmere i praksis:
“Patienter med svær sygdom vil typisk være de patienter, man vil sætte i behandling med JAK-hæmmere. For det vil som regel være dem, der har mest brug for nye behandlingsmuligheder,” Ditte Georgina Zhang.
I studiet skriver forskerne bag, at aktuelle sikkerhedsdata fra forsøg med JAKi i behandling af HS ikke har vist en stigning i alvorlige bivirkninger, men at disse studier er begrænset af korte opfølgningsperioder og små stikprøvestørrelser. De opfordrer derfor til at screene patienter grundigt for risikofaktorer, og at de samtidig overvåges nøje både under opstart og undervejs:
“Hvis man vil overveje at starte patienter med HS op med JAK-hæmmere, råder vi til forsigtighed. Man skal både være opmærksom på deres risikoprofil, inden de starter behandlingen, men også på at patienterne sagtens kan udvikle risikofaktorer over tid,” siger Ditte Georgina Zhang.