Potentielt praksisændrende: Halv dosis af IL-17- og IL-23-hæmmere ved psoriasis bevarer effekt

EADV: Psoriasispatienter kan effektivt behandles med halv dosis IL-17- og IL-23-hæmmere, viser nyt studie. Det kan give en økonomisk besparelse og samtidig potentielt spare patienten for bivirkninger, siger dermatolog Nikolai Loft, der mener, at studiet danner grundlag for at ændre dansk behandlingspraksis på området.

“Det er et virkelig spændende studie,” siger Nikolai Loft, der er læge og forsker ved Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital, og fortsætter:

“De har randomiseret patienter med stabil psoriasis behandlet med IL-17- eller IL-23-hæmmere til at fortsætte standardbehandling eller få dosis nedjusteret. Det tager udgangspunkt i daglig klinisk praksis, og resultaterne er derfor lette at overføre.”

Sådan kan det nye forskningsresultat, der blev præsenteret på EADV-kongressen i Paris, kort opsummeres. Og når halveringen er lige så effektiv eller i hvert fald ikke ringere for patienterne, er der generelt ingen grund til at fortsætte med den meget dyre behandling med IL-17-hæmmere (såsom secukinumab, ixekizumab, bimekizumab, brodalumab) eller IL-23-hæmmere (såsom risankizumab, guselkumab, tildrakizumab).

Det kan betyde en sundhedsøkonomisk besparelse, også i Danmark, mens patienterne oplever samme effekt som før. Måske endda med mindre forbedringer.

“Udover at det har en åbenlys fordel økonomisk, så betyder det også, at patienten udsættes for mindre medicin og derfor også potentielt færre bivirkninger,” siger Nikolai Loft.

Forskerne havde primært fokus på opblussen af psoriasis blandt patienterne, hvor tallene er tæt på identiske for de to undersøgte patientgrupper. De fandt heller ingen nye bivirkninger, men oplyser ikke direkte, om der var færre bivirkninger for gruppen med nedsat dosis.

Gode resultater kan udbredes til praksis

Den nye forskning er udført på i alt 19 hospitalsafdelinger i Belgien og Holland. Dermatologerne havde en formodning om, at det var muligt gradvist at nedskalere dosis af IL-17- og IL-23-hæmmere for patienter med stabil lav psoriasis med PASI og DLQI tæt på nul.

I studiet opdelte forskerne derfor 244 patienter i to grupper. Den ene gruppe skulle fortsætte behandlingen som normalt. Den anden gik ned til 67 procent af den oprindelige dosis i tre måneder. Derefter gik de ned på 50 procent af den oprindelige dosis.

Efter 18 måneder havde de to grupper samme lave niveau af sygdomsudbrud, og 74,5 procent i den dosisreducerede gruppe havde stadig sygdommen under kontrol. Der var ingen forskelle i PASI eller DLQI over tre måneders forløb, og ingen nye bivirkninger blev observeret. De få patienter, som oplevede opblussen af sygdommen, kom tilbage på den tidligere effektfulde behandling.

De hollandske og belgiske forskere mener på baggrund af deres resultater, at det kan anbefales til andre dermatologer at nedskalere dosis IL-17-hæmmere og IL-23-hæmmere. Og det er Nikolai Loft helt enig i.

“De sammenligner de to grupper og finder ikke, at der er nogen forskel på antallet af patienter, der oplevede forværring af deres psoriasis i de to grupper,” siger han og fortsætter: “Det viser, at man vil kunne gøre det samme, uden at det vil have øgede negative konsekvenser for patienten.”

En kogebog til dermatologer

Udbredelsen fra forsøgene i Belgien og Holland til dansk praksis er netop en af de største styrker ved studiet, mener Nikolai Loft.

“Det mest spændende ved studiet er, hvor hurtigt det vil kunne blive til klinisk praksis,” fortæller han.

Han forklarer, at det selvfølgelig vil kunne variere alt efter den enkelte patient og klinik, hvordan man vælger at tilrettelægge en nedtrapning af dosis. Men en af de tydelige styrker ved studiet for ham er, at de netop viser, hvordan en succesfuld dosisnedtrapning skal foretages. Metoden vil kunne efterlignes og bruges i Danmark.

“De har undersøgt det i de her fastlagte intervaller, så det fungerer som en slags kogebog til dermatologer, der viser, hvordan man skal dosisnedregulere for IL-17- og IL-23-hæmmere også i længere intervaller, end vi måske er vant til,” siger Nikolai Loft.

Nikolai Loft forklarer, at man forståeligt nok altid er forsigtig med at reducere eller ændre i medicindosis til patienterne, når det virker. Men i dette specifikke tilfælde ser det ikke ud til, at man som dermatolog skal være alt for bekymret med at skrue ned på doserne, når der er tale om den patientgruppe, som undersøges i studiet. En sådan dosisreduktion skal selvfølgelig foregå i samarbejde med patienten.