Ny professor drømmer om at udvikle behandling mod resistent svampeinfektion

Overlæge Ditte Marie L. Saunte, Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, er den 1. september tiltrådt som klinisk professor ved Københavns Universitet i dermatovenerologi med særligt fokus på hudinfektioner, svampeinfektioner og inflammatorisk hudsygdom.

”Det er et privilegium og en ære at være professor. Jeg værdsætter især muligheden for samspillet mellem klinik og forskning,” siger Ditte Marie Saunte, der har en klar ambition med professoratet.

”Mit mål er at bedrive forskning, som er meningsfuld og patientnær. Det skal tage afsæt i patientproblemer og samtidig omsætte ny viden til konkrete forbedringer – både lokalt og globalt.”

Hos cheflæge på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Claus Zachariae, er der også begejstring at spore.

”I afdelingen har vi en stærk tradition for forskning med fokus på kontakteksem og inflammatoriske hudlidelser. Dittes professorat bygger videre på denne tradition med et tydeligt patientnært fokus. Hun repræsenterer den ideelle kombination af klinisk engagement og forskningsmæssig nysgerrighed – og hendes evne til at omsætte ny viden til konkrete forbedringer i behandlingen er noget, vi sætter meget højt,” siger han og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at Dittes indsats vil være med til at styrke både vores faglige miljø og vores fælles mål om at gøre en forskel for patienter med hudsygdomme – både herhjemme og internationalt.”

Todelt fokus

”Selvom emner som svampeinfektioner og bylder ikke altid tages alvorligt, er begge virkelig vigtige for patientbehandlingen,” siger Ditte Marie Saunte med et smil.

Vigtigheden bliver understreget af, at hendes professorat har et todelt fokus. Hun skal nemlig både forske i svampeinfektioner, som hun har forsket i siden hun var medicinstuderende, og så skal hun forske i hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa – med den lidt mere mundrette forkortelse HS – som hun har forsket i siden 2013.

Selvom de to områder umiddelbart ligger langt fra hinanden, ser hun selv en klar kobling i forskningen.

”Felterne har det til fælles, at sygdommene er hyppige og HS kan ligne en infektion, især i de tidligere stadier. Begge felter tager afsæt i patientnære problemstillinger. Forskningen skal give mening for den enkelte patient, men også skabe værdi for samfundet som helhed – og gøre os klogere.”

Svampeepidemien

Med professoratet drømmer hun om at finde en behandling, der går udenom den resistens, der bærer en stor del af ansvaret for den globale hudsvampeepidemi.

”Rigtig mange mennesker oplever, at deres svampeinfektioner ikke kan behandles effektivt på grund af stigende resistens overfor de midler, vi har til rådighed i dag. Samtidig kan de behandlinger, der stadig virker, give ubehagelige bivirkninger,” siger hun.

”Min drøm er at udvikle en behandling, der kan smøres direkte på huden og samtidig bekæmpe hudsvampeinfektioner effektivt – uden de udfordringer med resistens og bivirkninger, vi ser ved nutidens behandlinger.”

I Danmark er ambitionen at bremse epidemien, så den ikke får fat i den danske befolkning, og det skal gøres med et fokus på oplysning og forebyggelse.

”De seneste år har vi set en stigning af resistente hudsvampe på globalt plan, så det holder vi løbende øje med, så vi kan oplyse myndigheder og borgere herhjemme om forebyggende tiltag eller give handlingsanvisende råd.”

Tidligere i år førte det arbejde til, at man fandt et sammenfald mellem et udbrud af svamp i hårbunden og en række frisører i hovedstadsområdet.

”Da vi havde påvist en sammenhæng mellem svampeinfektionerne og klipning hos en række frisører i hovedstadsområdet, gik vi i dialog med brancheorganisationen DOFK, Danmarks Organisation for selvstændige Frisører & Kosmetikere, der advarede deres medlemmer og lavede retningslinjer for desinficering af deres redskaber for at undgå yderligere spredning.”

Omkring 60.000 danskere er ramt

Den anden del af professoratet har fokus på den kroniske hudsygdom HS, der giver smertefulde bylder og knuder i hudfolderne på kroppen – f.eks. i armhuler og ved lysken. På verdensplan rammer det i gennemsnit 1 procent af befolkningen, og herhjemme estimeres det, at over 60.000 danskere lever med sygdommen.

”HS rammer mange mennesker, og det afspejler sig også i forskningsverdenen. Tidligere blev emnet præsenteret i de mindre konferencelokaler – i dag fyldes de store sale. Feltet har udviklet sig markant og fået stor betydning.

Da sygdommen er kronisk, kan den ikke kureres, men der findes behandlinger. Med professoratet ønsker jeg at gøre endnu mere for patientgruppen både i forhold til behandling og følgevirkninger af sygdommen.

I dag kan vi behandle milde tilfælde af HS med cremer og de sværeste med såkaldt biologisk medicin. Men for den store gruppe herimellem er der begrænsede behandlingsmuligheder. Jeg vil rigtig gerne finde en bedre behandling end den antibiotikakur, vi tilbyder lige nu,” siger hun.

Fysisk er det en smertefuld sygdom, der kan give tunneler og ar i huden, som kan føre til hæmmet bevægelse og udflåd fra de ramte områder. Det trækker tråde til en betydelig forringelse af livskvaliteten. Psykisk er den derfor ofte forbundet med depression og øget risiko for selvmord. Derfor bliver alle sten også vendt i forsøget på at hjælpe patienterne.

”Vi undersøger nye behandlinger, f.eks. botox. Vi ved, at patientgruppen ofte har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, som vi også undersøger, om vi kan hjælpe med,” fortæller hun. ”Faktisk ser vi på en 360 graders vurdering af vores patienter, og prøver at blive klogere på deres liv og hjælpe dem hele cirklen rundt.”

”Det er lidt en spredehaglstilgang, men det er nødvendigt, for der er mange områder, hvor vi kan gøre en forskel for patienter med HS.”

Forskning med kærlighed

I dag er hun en erfaren forsker, og hun er stadig drevet af den fælles passion for patienternes bedste, som hun deler med ligesindede. Gennem årene er mange af de kollegiale relationer da også vokset til venskaber.

”Jeg bliver inspireret af at deltage ved konferencer, fordi man møder kollegaer og udveksler erfaringer. Det er ikke nødvendigvis selve foredragene, der er de vigtigste, for dem kan man ofte streame bagefter, men det er alt det, der sker i pauserne. Det er ofte dér, man undrer sig sammen og får ideer, der fører til noget nyt.”

Undervisning er en vigtig del af arbejdet

Undervisning fylder meget i Ditte Marie Sauntes hverdag – både i auditoriet og i ambulatoriet – og det fortsætter det heldigvis med.

”For mig handler det om at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor yngre kollegaer får mulighed for at vokse – uanset om de er medicinstuderende, bachelorer, kandidater eller ph.d.-studerende. Den næste generation af forskere og læger er helt afgørende for at skabe ny viden og videreføre arbejdet til gavn for både patienter og samfund,” siger hun.

Og faktisk er hendes tilgang til undervisning ikke så forskellig fra den, hun har over for patienterne.

”Hvis jeg kan skabe et miljø, hvor folk tør stille spørgsmål – uanset om det er studerende eller patienter – så har jeg opnået rigtig meget,” siger hun.