Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nu skal det afklares hvilken billeddiagnostik, der egner sig bedst til udredning af lungepatienter

I november begynder Sundhedsstyrelsen at afklare, hvilken billeddiagnostisk undersøgelse der bør tilbydes patienter med symptomer fra lungerne. Det skal munde ud i nye nationale kliniske anbefalinger på området.

I dag bruges forskellige måder at udrede patienter for lungesygdomme på. De såkaldte billeddiagnostiske undersøgelser, der typisk benyttes, gør brug af røntgenstråler og er enten røntgen, lavdosis CT scanning eller højdosis CT scanning.

Der eksisterer allerede faglige standarder for billeddiagnostisk udredning af lungerne for patienter, der har symptomer fra lungerne, og hvor lægen mistænker lungekræft eller anden alvorlig sygdom. Derimod er der ikke fastlagt en faglig standard for udredningen for patienter med uspecifikke symptomer fra lungerne, eventuelt kombineret med risikofaktorer, men hvor lægen hverken mistænker lungekræft eller anden alvorlig sygdom.

I denne situation vil den billeddiagnostiske undersøgelse have til formål at be- eller afkræfte en række mulige tilstande samt guide den videre udredningsproces, herunder også at udelukke for eksempel lungekræft, selvom lægen ikke mistænker dette ud fra sygdomsbilledet. Det er anbefalingerne om denne gruppe, der bliver set på i den kommende afdækning. 

”Der har været et stort ønske fra blandt andet regionerne om at få en afklaring på området. Derfor har vi taget initiativ til at undersøge den viden, der er på området, så der kan komme klarhed over, hvilken billeddiagnostisk udredning der er bedst egnet til at udrede de pågældende patienter,” fortæller Britta Tendal Jeppesen, enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for Evidensbaseret Medicin.

Hvilken billeddiagnostik bør vælges?

Evidensgennemgangen i de nationale kliniske anbefalinger (NKA) for udredning af personer med symptomer fra lungerne vil have fokus på de forskellige billeddiagnostiske undersøgelsers egnethed til med passende sikkerhed at udrede personer med uspecifikke symptomer fra lungerne med henblik på at kunne be- eller afkræfte en række mulige tilstande (differentialdiagnostisk sigte) samt guide den videre udredningsproces.

Følgende billeddiagnostiske modaliteter anvendes typisk i forbindelse med undersøgelse for eller endelige diagnose af lungesygdom:

  • Røntgen
  • Lavdosis CT
  • Højdosis CT / HR-CT (med eller uden kontrast)
  • CT-angiografi (scanning af blodårerne, med kontrast)

For personer med uspecifikke symptomer fra lungerne, evt. kombineret med risikofaktorer, men hvor lægen hverken mistænker lungekræft eller anden alvorlig sygdom eller anden specifik lungesygdom, er der ikke fastlagt en faglig standard for billeddiagnostisk udredning af lungerne.

I den situation vil den billeddiagnostisk udredning have et bredt differentialdiagnostisk sigte, det vil sige kunne be- eller afkræfte en række mulige tilstande samt guide den videre udredningsproces, herunder også at udelukke eksempelvis lungekræft, selvom lægen ikke mistænker dette ud fra sygdomsbilledet.

Hvorvidt patienten skal sendes videre til billeddiagnostik vil basere sig på en konkret lægefaglig vurdering, og er dermed ikke et systematisk screeningstilbud, men vil dog i mange tilfælde nok kunne betegnes som opportunistisk screening.

Det er den sidstnævnte gruppe af personer med uspecifikke symptomer fra lungerne, evt. kombineret med risikofaktorer, men hvor lægen hverken mistænker lungekræft eller anden alvorlig sygdom eller anden specifik lungesygdom, som er genstand for nærværende NKA for udredning af personer med symptomer fra lungerne.

Sundhedsstyrelsens arbejde med afdækningen vil foregå i samarbejde med faglige eksperter på området. Arbejdet skal munde ud i nye nationale kliniske anbefalinger, som skal bygge på den bedst tilgængelige viden på området. De billeddiagnostiske undersøgelser, der undersøges, er røntgen, lavdosis CT scanning og højdosis CT scanning.

Sundhedsstyrelsen begynder på arbejdet med at udarbejde de nationale kliniske anbefalinger november 2021 og forventer, at de kan offentliggøres i oktober 2022.

Følgende organisationer er blevet bedt om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppen:

  • Dansk Thorax Radiologisk Selskab 
  • Dansk Lungemedicinsk Selskab 
  • Dansk Selskab for Almen Medicin 
  • Dansk Radiologisk Selskab 
  • Dansk Lunge Cancer Gruppe 
  • Dansk Thoraxkirurgisk Selskab 
  • Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 
  • Lungeforeningen 
  • Forskningsenhederne for Almen Praksis

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo