ADHD øger risikoen for fysiske sygdomme

Et dansk befolkningsstudie viser, at fysiske sygdomme forekommer hyppigere hos børn og unge med ADHD, men billedet er ikke ens for drenge og piger.

I et omfattende studie, som er publiceret i Journal of Attention Disorders, har danske forskere undersøgt sammenhængen mellem ADHD og fysiske sygdomme i en stor fødselskohorte.

”Studiet understreger, at man er nødt til at have fokus på fysiske sygdomme, når børn og unge får en ADHD-diagnose,” siger Martin Dalgaard Villumsen, der er førsteforfatter til studiet og forsker ved Institut for Biologisk Psykiatri, som hører under Amager og Hvidovre Hospital.

Kønsforskelle er tydelige

I det danske registerstudie har forskerne analyseret data fra mere end 800.000 personer født mellem 1984 og 1995 og fulgt dem frem til 2017. De har udvalgt 13 sygdomskategorier ud fra ICD-10-diagnosekriterierne, og ADHD er brugt som en tidsafhængig eksponering i Cox-regressionsmodeller.

Resultaterne viser generelt, at børn og unge med en ADHD-diagnose har en øget risiko for næsten alle kategorier af fysiske sygdomme sammenlignet med personer uden en ADHD-diagnose – dog undtagen for kræftsygdomme. Risikoen varierer alt efter alder, køn og sygdomstype.

Studiet viser blandt andet, at ADHD påvirker de kønsforskelle, som man allerede kender for fysiske sygdomme: I baggrundsbefolkningen havde drenge generelt en højere risiko for flere fysiske sygdomme i den tidlige barndom, mens piger havde en højere risiko fra teenageårene. Efter en ADHD-diagnose ændrede disse mønstre sig dog for visse sygdomsgrupper.

Eksempelvis havde drenge i baggrundsbefolkningen en højere risiko for øjen- og adnexasygdomme (sygdomme relateret til øjenomgivelserne) end piger, men i ADHD-gruppen var risikoen markant højere hos piger. Modsat havde unge kvinder uden ADHD cirka ni gange højere risiko end mænd, når det drejede sig om endokrine, ernæringsmæssige og metaboliske sygdomme, men denne forskel var halveret, når unge kvinder med ADHD blev sammenlignet med unge mænd med ADHD.

Forklaringerne på disse forskelle kan være mange, forklarer Martin Dalgaard Villumsen:

”Vi kan konstatere, at der er en sygdomsbyrde, der følger efter, at man får en ADHD-diagnose. Det kan være svært at vide, om de fysiske sygdomme bliver opdaget, fordi man får en ADHD-diagnose og kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, eller om ADHD i sig selv medfører en øget risiko for fysiske sygdomme. Forskellene kan også være påvirket af, om man begynder at tage medicin for sin ADHD-diagnose,” siger Martin Dalgaard Villumsen og tilføjer:

”Samtidig sker der et skifte, når man kommer i puberteten, som vi ikke kan forklare ud fra vores data, men som kunne være interessant at undersøge nærmere.”

Autisme øger også risikoen for fysiske sygdomme

Martin Dalgaard Villumsen har tidligere været med til at publicere et studie fra 2025 om autismespektrumforstyrrelser og sammenhæng med fysiske sygdomme – udført på næsten den samme fødselskohorte.

Her viste resultaterne, at børn med autismespektrumforstyrrelser havde en markant forhøjet risiko i 12 ud af 13 sygdomskategorier af fysiske sygdomme. De stærkeste sammenhænge blev fundet for sygdomme i nervesystemet hos børn i alderen 0 til 9 år samt sygdomme i øjne og adnexa hos børn i alderen 0 til 11 år. Den forhøjede risiko blev observeret hos begge køn, men var mere udtalt blandt piger og kvinder med autismespektrumforstyrrelser, især for sygdomme i urinvejene og kønsorganerne.

Årsagerne bør undersøges

Samtidig har et studie fra Martin Dalgaard Villumsens gruppe publiceret i 2022 vist, at personer med spiseforstyrrelser også har en øget risiko for at få fysiske sygdomme.

”Gennem de forskellige studier har vi efterhånden fået dannet os et billede af sammenhængen mellem forskellige mentale diagnoser og fysiske sygdomme. Men vores studier er deskriptive, så vi kan ikke udtale os om årsagen,” siger Martin Dalgaard Villumsen og kommer med en opfordring:  

”Vi håber derfor, at andre forskere vil gå videre og undersøge årsagen til, at man finder en forhøjet risiko for fysiske sygdomme i forbindelse med disse psykiske sygdomme, både når det drejer sig om hormonelle, adfærdsmæssige, neurobiologiske og miljømæssige faktorer samt den rolle, som behandlingen i sundhedsvæsenet spiller.”