Parasitter ses oftere i rask tarm end i irritabel tyktarm
Parasitter giver ikke symptomer på irritabel tyktarm (IBS) og er hyppigere forekommende hos raske danskere sammenlignet med danskere med IBS. Nye studier viser sammenhæng mellem højere bakterie- og parasitforekomst hos raske sammenlignet med patienter med IBS.
Årsagen til den funktionelle lidelse irritabel tyktarm er endnu ikke klarlagt, men sammenhængen mellem IBS og en potentielt øget forekomst af parasitter hos denne patientgruppe blev for år tilbage undersøgt i et forskningsstudie publiceret i Clinical Gastroenterology and Hepatology i 2015. Undersøgelsens resultater kom bag på forskergruppen:
”Vi var overraskede over, at vi fandt parasitter hos så mange af de raske forsøgspersoner – og at parasitterne faktisk var sjældnere fund hos patienter med IBS,” fortæller Laura Rindom Krogsgaard, læge og ph.d. ved Sjællands Universitetshospital Køge.
De overraskende fund har medført videre studier af forholdet mellem parasitter og bakterier i tarmen. Det senest publicerede studie fra 2018 i Clinical and Translational Gastroenterology viser tydelig sammenhæng mellem rig bakteriekultur og forekomst af parasitter i tarmen – hos raske uden mavetarmsymptomer.
Tarmens mikrobiom under lup
En udbredt hypotese om årsagen til IBS har været parasitter som forstyrrende gæster i mavetarmkanalen. Laura Rindom Krogsgaard undersøgte derfor i samarbejde med parasitologer fra Statens Serum Institut (SSI), om parasitter kunne give symptomer på IBS. 419 afføringsprøver fra voksne danskere med henholdsvis IBS, uspecifikke mavetarmsymptomer og ingen mavetarmsymptomer blev indsamlet og analyseret. Flere parasittyper blev fundet, de mest hyppige var Blastocystis og Dientamoeba fragilis. Den overraskende konklusion var, at forekomsten af parasitter var højst hos patienter uden mavetarmsymptomer.
”Vores studie havde modsat tidligere studier en stor gruppe af raske forsøgspersoner med som kontrolgruppe. Vores fund taler imod, at det er en parasit, der giver symptomer på IBS,” siger Laura Rindom Krogsgaard. Parasitter blev fundet i alle tre grupper af forsøgspersoner, men langt flere raske personer havde forekomst af parasitter.
Fundene af parasitter hos personer med IBS betegner Laura Rindom Krogsgaard som tilfældige.
Forskning i mikrobiomet har stigende interesse, men fokus har, ifølge Laura Rindom Krogsgaard, primært været på bakterier.
”Fundet af parasitter hos personer uden mavetarmsymptomer kunne kædes sammen med en meget divers bakteriesammensætning – et sundt mikrobiom,” siger Laura Rindom Krogsgaard og forklarer, at det er for tidligt at sige præcist, hvilken betydning parasitter har for mikrobiomet, men at det giver anledning til at generere ny viden og få nye idéer til videre forskning, hvor næste projekt for Laura Rindom Krogsgaard bliver at kigge nærmere på svampevækst i tarmen.
Fredelige parasitter i tarmen
Parasitter behøver ikke være invasive, forklarer Laura Rindom Krogsgaard.
”Blastocystis kan godt give noget immunrespons – D. fragilis ikke så meget. Men de lever bare ”fredeligt” i tarmen,” siger Laura Rindom Krogsgaard om de i forsøget to hyppigst forekommende parasitter, som man ikke ved, hvor præcist kommer fra.
”Blastocystis er tidligere beskrevet som en parasit, der overføres med fækal-oral smitte og dårlig hygiejne, men det taler vores studie jo imod,” siger hun og henviser til studiets fund, der viste, at der var højere forekomst af Blastocystis hos folk med høj indkomst og som drak mineralvand fra flaske. Har man børn mellem 5 og 10 år, har man også større risiko for at have parasitten D. fragilis. Om der er en kobling til børneorm, som måske kan fungere som en slags vector for D. fragilis, er endnu uvist, forklarer Laura Rindom Krogsgaard og understreger, at kuren mod børneorm ikke nødvendigvis fjerner D. fragilis.
Forsøgsresultaterne har medført ændret praksis i SSI’s anbefalinger, hvor det ikke længere anbefales at behandle personer med fund af Blastocystis og D. fragilis og dermed eradikere parasitterne.
”Det tyder på, at det er normale parasitter at have – og at man ikke skal udrydde dem,” siger Laura Rindom Krogsgaard.
Om parasitterne er gavnlige at have i kroppen, er heller ikke klarlagt. Det skyldes både manglende forskning på området, og at parasitterne er svære at isolere og dermed nærstudere.