Ny vejledning skal løfte behandlingen af fnat i almen praksis
En ekspert bag en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen håber, at simplere råd kan løfte behandlingen af fnat i almen praksis.
Det er Månedsbladet Rationel Farmakoterapi, som Sundhedsstyrelsen står bag, der netop har udsendt en ny opdateret behandlingsvejledning til alment praktiserende læger inden for hudsygdommene scabies (fnat), psoriasis og atopisk dermatitis. Den opdaterede version har i høj grad taget udgangspunkt i retningslinjerne fra Dansk Dermatologisk Selskab.
Amanda Kvist-Hansen er læge og ph.d. ved afdeling for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Hun har været ansvarlig for at opdatere afsnittet om scabies, der senest er blevet opdateret i 2019.
“Scabies er en hyppig sygdom, som kan være svær at komme til livs, så det er vigtigt, at almen praksis ved, hvordan de kan hjælpe patienterne bedst,” siger Amanda Kvist-Hansen.
Én af de ting, som Amanda Kvist-Hansen har lagt vægt på i den opdaterede behandlingsvejledning, er tilgængeligheden af den orale behandling af scabies, Scatol (ivermectin). Tidligere skulle der søges om udleveringstilladelse af ivermectin, men siden 2020 har det kunnet udskrives på almindelig recept.
“De praktiserende læger har i princippet hele tiden kunnet benytte sig af ivermectin, hvis de ville, men det er blevet nemmere for dem at bruge det, og derfor er det også vigtigt at gøre dem opmærksomme på det,” siger Amanda Kvist-Hansen.
Mere simple hygiejniske retningslinjer
De hygiejniske tiltag i kampen mod scabies er også blevet mere simple og strømlinede i den nye behandlingsvejledning. Man ved, at midernes levedygtighed er afhængig af temperatur og luftfugtighed. I dag er anbefalingen derfor, at tekstiler skal vaskes ved minimum 60 grader, og hvis de ikke kan det, for eksempel tøjdyr eller lignende, skal de undgå at blive anvendt i en uge. Tidligere har anbefalingen været, at man ved minimum 25 grader og lav luftighed kunne nøjes med ikke at anvende tekstilerne i minimum tre døgn. Hvis der derimod var lavere temperaturer og høj luftfugtighed, skulle man henstille tekstilerne i minimum en uge.
“Det er måske lidt svært at følge, så vi har valgt at gøre anbefalingerne nemmere og simplificere dem ved at sige, at vi ved, at miderne kan leve op til en uge, og derfor anbefaler vi, at man ikke bruger tekstilerne i en uge,” siger Amanda Kvist-Hansen.
Timingen er vigtig
En anden faktor, der kan spille en rolle for, om det lykkedes at komme scabies til livs, er timingen af de hygiejniske forhold. Derfor har Amanda Kvist-Hansen også lagt vægt på, at timingen af både behandling og hygiejne gøres korrekt, så man ikke gensmitter sig selv.
Én ting er nemlig den farmakologiske behandling, som man skal have med en uges mellemrum, uanset om det er Scatol eller Nix-cremen. Men det er også vigtigt, at de hygiejniske tiltag gøres begge gange med en uges mellemrum. Derudover skal man identificere nære kontakter, som også skal behandles samtidig med den smittede.
“Der er i princippet mange ting, der kan gå galt i behandlingen, fordi der er så mange ting, der skal times,” siger Amanda Kvist-Hansen.
Mere samlet og overskueligt afsnit om psoriasis
I afsnittet om psoriasis er der ifølge overlæge, ph.d og kliniske lektor ved Afdeling for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme samt forfatter på afsnittet, Diljit Kaur Knudsen, ikke tale om så meget nyt, men mere en samlet og overskuelig oversigt målrettet de praktiserende læger hvor sygdomsmanifestationer og mulige behandlinger er beskrevet, samt hvornår patienter bør viderehenvises til hudlæge. Det skriver Diljit Kaur Knudsen i en mail til Medicinske Tidsskrifter.
Én af de ting, som Lars Fogt Werner, direktør i Psoriasisforeningen, har bidt mærke i ved den opdaterede behandlingsvejledning er, at det fremgår tydeligere, hvornår patienten kandiderer til systemisk behandling eller lysbehandling.
Patienten er ifølge den nye behandlingsvejledning kandidat til systemisk eller lysbehandling, når der er tale om et overfladeareal med psoriasis på > 10 procent, eller hvis patienten har psoriasis på specielle områder som for eksempel ansigt, håndflader, fodsåler, genitalt, eller hvis der har været svigt af topikal behandling.
“Vi skal væk fra den her trappeopfattelse af behandlingsregimerne, hvor man først skal prøve det ene og så det andet, før man kan få den behandling, der virker optimalt. Vi skal i stedet tænke på patienterne. Er der tale om en patient, der kan modtage topikal behandling, eller er det en patient, der skal have systemisk behandling? Den beslutning skal tages med det samme, og det, synes jeg, man kommer nærmere i den nye behandlingsvejledning,” siger Lars Fogt Werner og tilføjer, at den systemiske behandling ikke bør ligge hos almen praksis, men i stedet hos de specialpraktiserende dermatologer.
I dag tilbydes mange af de systemiske behandlinger kun i specialiseret hospitalsregi. Det forlænger ifølge Psoriasisforeningen unødigt rejsen mod at opnå effektiv sygdomskontrol for mange psoriasispatienter.
Et andet punkt i den opdaterede behandlingsvejledning, som Lars Fogt Werner lægger mærke til, er, at der årligt bør laves en risikovurdering hos den læge, der følger patienten for psoriasis. De årlige opfølgninger er ifølge Lars Fogt Werner mindst lige så vigtig som den aktive behandling, fordi en overvejende del af patienterne med psoriasis har eller får en eller flere følgesygdomme.
“Vi ser det faktisk som et screeningsværktøj, der skal anvendes mindst én gang om året, og det bør være et krav hos den behandlende læge, også i almen praksis, som måske ikke tænker over eller har erfaring med, at der kan være en sammenhæng mellem psoriasis og patientens mentale helbred, livskvalitet og mulig påvirkning af hjerte og kredsløb,” siger Lars Fogt Werner.