Ledende overlæge: Millioner spildes på prøver for D-vitamin

Jonna Skov Madsen

Sundhedsvæsenet i Danmark bruger ifølge Sygehus Lillebælt mere end 50 millioner kroner på at finde ud af, om patienter mangler vitamin D. Overlæge Jonna Skov Madsen synes, at det er en unødvendig og dyr prøve for de fleste. Hun anbefaler, at alle i stedet tager tilskud af D vitamin, i hvert fald i vinterhalvåret.

Sygehus Lillbælts kliniske afdeling for Immunologi og Biokemi har undersøgt de 50.000 blodprøver, som i 2017 var indsendt og bestilt af de praktiserende læger i Vejle, Fredericia og Kolding.

I langt de fleste tilfælde var der tale om lettere mangeltilstande, mens der er konstateret moderat til svær mangel på D-vitamin i 6,4 procent af prøverne. Det svarer til 3200 af de bestilte prøver fra de praktiserende læger.

"Selvom niveauet af vitamin D var normalt hos de fleste af de patienter der var blevet undersøgt hos deres praktiserende læge, er det tankevækkende, at et underskud blev konstateret hos hver fjerde og bekymrende, at der findes alvorlig mangel på D-vitamin i 220 blodprøver fra borgere, som alle er yngre end 30 år. Af dem er 56 teenagere i alderen mellem 13-19 år," siger ledende overlæge på Immunologi og Biokemi, Jonna Skov Madsen.

For knap ti år siden blev der i forbindelse med en større kostundersøgelse blandt en række ottende-klasser fra Vejle-området taget blodprøver fra sammenlagt 145 elever. Her kom det frem, at halvdelen af dem havde mangel på vitamin D.

Interessen for D-vitamin har ellers været stor. Både hos læger og andre sundhedsprofessionelle og blandt den almindelige befolkning. Antallet af vitamin D-analyser er i de senere år eksploderet, og hvert år bruger sundhedsvæsenet i Danmark ifølge Sygehus Lillebælt mere end 50 millioner kroner på at finde ud af, om patienter mangler vitamin D. Hver prøve koster nemlig ca. 100 kroner. at foretage - dog varierer prisen en del afhængig af f.eks. analysemetode og omkostninger i forbindelse med prøvetagning.

"Nogle steder i landet er der lukket for de praktiserende lægers mulighed for at bestille disse prøver for D-vitaminmangel - undtagen for helt specielle indikationer. Vi har på vores afdeling også talt om, hvor vidt vi bør begrænse adgangen, men det er jeg betænkelig ved, for vores praktiserende læger finder jo en del tilfælde af markant mangel. Men jeg synes, at det er en unødvendig og dyr prøve for de fleste, og en prøve kan jo alligevel ikke afhjælpe evt. D-vitaminmangel. Det kan kun et tilskud af D-vitamin, og det synes jeg, at alle bør tage, i hvert fald i vinterhalvåret," siger Jonna Skov Madsen.

"Hvis man holder sig til gængse doser på de D-vitaminpræparater, man kan købe på apoteket eller hos Matas, kan man ganske enkelt ikke få for meget D-vitamin," siger den ledende overlæge.

D-vitaminmangel påvirker af en lang række celler og organsystemer. Hos børn kan svær mangel føre til engelsk syge, væksthæmning og knogledeformiteter og hos voksne kan det forværre afkalkning af knoglerne med øget risiko for knogleskørhed og dermed brud på knoglerne. 

I Danmark er det stort set ikke muligt for kroppen at få tilstrækkeligt med D-vitamin på naturlig vis gennem kost og sol. Mennesker udvikler blandt andet D vitamin, når de ultraviolette stråler fra solen rammer huden. Men det sker kun i sommerhalvåret, hvor solen står tilstrækkeligt højt på himmelen til, at de helt rigtige stråler rammer huden, mens solen står for lavt i den mørke vintertid til at have nogen effekt.

Heller ikke kosten kan give tilstrækkeligt D-vitamin, selv om gode kilder til D-vitamin er friske fisk af den fede slags som blandt andet laks og makrel. Men selv hvis man er en ivrig fiskespiser vil det stort set være umuligt at spise sig til tilstrækkeligt med vitamin D.

"Men den slags fisk finder ikke i samme grad som tidligere vej til de danske middagsborde. Generelt spiser vi ikke så mange fisk som førhen, og mange børn og unge har måske slet ikke ’lært’ at spise fisk overhovedet. Der er uden tvivl en sammenhæng mellem vores ændrede kost- og spisevaner og manglen på vitamin D," siger Jonna Skov Madsen. 
 
Samtidig er det for mange mennesker også begrænset, hvor meget af det gode sollys, vi reelt får tilført i de gunstige og solrige sommermåneder. I modsætning til tidligere arbejder og tilbringer flere og flere mennesker adskillige timer inden døre hver eneste dag. I kontormiljøer, administrationsbygninger, butikscentre, lager- og logistikhaller, hvor dagslyset på det nærmeste holdes helt udenfor.

"Selv når vi har fri, er mange af os  ikke ret gode til at komme ud i solen. Når det endelig sker, smører mange mennesker sig – klogeligt nok – sig ind i solbeskyttende cremer, dækker sig og begrænser deres ophold af frygt for hudkræft som følge af r de farlige UV-stråler.  Alle sammen gode og fornuftige råd, naturligvis. Men dårlige odds for kroppens mulighed for at være tilstrækkeligt ’selvforsynende’ med vitamin D," siger overlæge Jonna Skov Madsen.

Herhjemme har de eksperter i D-vitamin i flere år kritiseret de danske myndigheder for ikke at tilsætte D-vitamin i fødevarer og for at undlade at sætte den anbefalede dosis af D-vitamin op, så flere vil få ordineret D-vitamin af deres læge. 

Jonna Skov Madsen ønsker ikke at kritisere Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men siger, at hun og familien selv tager mere D-vitamin, end Styrelsen anbefaler.

"Jeg tager selv 35-50 µg D-vitamin pr. dag. I gennemsnit får jeg mindre, for der er dage, jeg glemmer alt tage det. Sådan noget er læger ikke så gode til at huske," griner hun.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

10 µg (400 IE) D-vitamin dagligt anbefales til:

• Børn 0 – 2 år (D-dråber*) 
• Gravide 
• Børn og voksne med mørk hud 
• Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren 
• Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys  

20 µg (800 IE) D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium anbefales til:

• Personer over 70 år 
• Plejehjemsbeboere 
• Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder
  * En multivitamintablet til børn indeholder 10 µg D-vitamin. Hvis forældrene ønsker at give barnet en multivitamintablet (tidligst fra 1½ års alderen på grund af risiko for fejlsynkning), dækker det behovet, og barnet skal ikke have D-dråber.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger fastslår, at personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitaminpille har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel.

Personer med almindelig sund livsstil skal derfor heller ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin, mener Styrelsen. Tilsvarende er der ikke grund til rutinemæssigt at måle D-vitamin hos patienter med kroniske sygdomme som for eksempelvis kræft, diabetes, demens, hjerte-kar-sygdomme m.fl., idet der ikke er videnskabelige undersøgelser, der viser, at D-vitamintilskud bedrer deres primære sygdom, skriver Sundhedsstyrelsen.